Datateknisk sagsbehandler til Air Control Wing logistiske stabselement på Flyvestation Karup (genopslag)

apartmentForsvaret placeKarup calendar_month 

Datateknisk sagsbehandler til Air Control Wing logistiske stabselement på Flyvestation Karup (genopslag) Er du data-interesseret, struktureret og har lyst til at arbejde sammen med et team af stærke sagsbehandlere, så er det dig vi søger. Om os Air Control Wing (ACW) er en geografisk spredt enhed i Danmark, som døgnet rundt – året rundt, overvåger, kontrollerer og indsætter fly til afvisning af krænkelser i dansk luftrum – samt bidrager til gennemførelse af luftoperationer i både nationalt og internationalt regi.

Det logistiske stabselement er beliggende på FSN Karup og består af et team med sagsbehandlere, der dækker alle ACW materielkapaciteter. Elementet er rammesættende for ACW Logistics Group arbejdsområder og anvendelse af myndighedens materielkapaciteter, herunder indgåelse i projektarbejde internt samt med FLK og FMI vedr.
nyanskaffelser og udfasning af materiel. Om stillingen Air Control Wing søger en faglært seniorsergent, eller en oversergent, der er vurderet egnet til nærmeste højere grad, med viden inden for IT området. Du får her en unik mulighed for at arbejde med operativt IT inden for C2 området og taktiske datalinks på stabsniveau ved en NIV III myndighed.

Som datateknisk sagsbehandler i ACW logistiske stab har du et stort medansvar for den løbende udvikling af hele myndighedens C2 område og du vil blive involveret i nogle af de mange spændende projekter som venter forude. Stillingen er en faglært stilling som IT teknisk sagsbehandler, hvor du som ansvarlig for dataområdet vil have et afgørende aftryk på enhedens nuværende og fremtidige evne til at løse enhedens samlede opgave omkring overvågning, kontrol og indsættelse af fly til afvisning af krænkelser i dansk luftrum – samt bidrager til gennemførelse af luftoperationer i både nationalt og internationalt regi.

Stillingen tilbyder en afvekslende hverdag, som bl.a. rummer koordination og styring inden for underlagte materielkapaciteter, rammesættende styringsgrundlag inden for eget område, sagsbehandling og projektarbejde. Arbejdsområdet vil primært være inden for C2 systemer og taktiske datalinks.
Du vil have mange samarbejdspartnere internt i wingen og med eksterne myndigheder, hvilket er centralt for sammenhængskraften og opgaveløsningen ved ACW. Efteruddannelse vil blive tilpasset dine forudsætninger. Der kan forekomme møde-, kursus- og øvelsesaktivitet i ind- og udland i op til 2-3 uger om året.
Om dig De vigtigste egenskaber hos dig er en optimistisk personlighed med en fleksibel, opsøgende og faglig lyst til at sætte dit præg på ACW operative IT område. Det er en forudsætning, at du har svendebrev, det kan fx være som elektronikfagtekniker, data tekniker eller tilsvarende.
Du forventes, at have erfaring indenfor SAP-PM og dennes funktionalitet. Ligeledes vurderes projektlederuddannelse og projektledelse på projektlederniveau positivt, men det er intet krav. Som sagsbehandler skal du være imødekommende og god til at kommunikere i både skrift og tale på alle niveauer, og herigennem skabe forståelse for den retning der er blevet sat.
I processen inddrager du alle relevante bidragsydere og skaber en åben dialog omkring de beslutninger, der skal træffes. Yderligere forventes det, at du har kørekort til kategori B. Ansættelsesvilkår Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår.
Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække. I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på senere udnævnelse.
Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst. Dit faste arbejdssted vil være Flyvestation Karup. Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår.
Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her B som betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i hele rigsfællesskabet, alle NATO-lande samt sejlads i danske og europæiske farvande og Nordatlanten.
Kontakt og ansøgning Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Elementleder for Logistic Staff, Element kaptajn Peter N. Pedersen på telefon 72 84 50 77 / 40 29 77 44 eller på mail ACW-LSS-01@MIL.DK. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Sarah Hadberg ved Personelkommandoen på mail FPS-SHA@MIL.DK. Ansøgningsfrist er 24. juni 2026 og samtaler afholdes løbende.
Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2026 eller efter nærmere aftale. Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen. Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning. I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen.
Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen. Om Air Control Wing Luftrummet over Danmark overvåges døgnet rundt - året rundt, og intet luftfartøj nærmer sig Danmark, uden at Air Control Wing opdager det. Air Control Wing er luftens grænsevagter, og vi er de første til at opdage og reagere på luftfartøjer, som kommer tæt på dansk luftrum, og som kræver indsættelse af afvisningsberedskabet.
Myndigheden er en skarp operativ enhed, der står for overvågningen og kontrollen med luftrummet. Den operative opgaveløsning er støttet af en dedikeret og stærk supportenhed og logistikenhed, hvor specialiserede teams løser opgaver med alt lige fra sikkerhed og militær træning til vedligeholdelse og optimering.
Du bliver en del af en mangfoldig familie bestående af passionerede kollegaer, der hver dag bidrager med engagement og et højt fagligt niveau. Vi har et stærkt kollegafællesskab, og vi tror på, at den enkelte kan gøre en stor forskel, men at vi ved fælles styrke kan nå endnu mere.

Fakta Application due24-06-2026 Start date01-08-2026 Work hours37 timer ugentligt Position category Position typeMilitære stillinger WorkplaceVestjylland Workplace Contact E-mail E-mail E-mail E-mail Homepagehttps://www.forsvaret.dk/da/organisation/flyvevaabnet/AirControlWing/ Share/Print

apartmentForsvaretplaceKarup
Analytisk sagsbehandler til at samle overblik og eksekvere på søværnets personelopbygning Har du lyst til at bruge din analytiske sans til noget, der faktisk gør en forskel – nemlig at sikre, at Søværnet har de rette mennesker på de rette...
apartmentForsvaretplaceKarup
Sagsbehandler til Kapacitetssektionen Joint Movement & Transportation Organization i Karup Vil du være med til at styrke udviklingen af mennesker, ledelse og organisation i en kompleks og meningsfuld kontekst? Joint Movement & Transportation...
apartmentForsvaretplaceKarup
Sagsbehandlere til maritim analyse og operativ udvikling Søværnskommandoen søger medarbejdere til maritim analyse og operativ udvikling, der skal bidrage til at styrke Søværnets operative opgaveløsning og indsættelser. Lyder det interessant, så...