Sagsbehandlere til maritim analyse og operativ udvikling

apartmentForsvaret placeKarup calendar_month 

Sagsbehandlere til maritim analyse og operativ udvikling Søværnskommandoen søger medarbejdere til maritim analyse og operativ udvikling, der skal bidrage til at styrke Søværnets operative opgaveløsning og indsættelser. Lyder det interessant, så læs videre! Om os Søværnskommandoen er ansvarlig for styrkeproduktion inden for det sømilitære område, herunder for at styrkeproducere og opstille sømilitære enheder inklusive Søværnets Nationale Maritime Operationscenter, samt for at støtte underliggende myndigheders opgaveløsning.

Søværnskommandoen (SVK) har fornyligt oprettet et nyt element, N35, som skal styrke Søværnets opgaveløsning og indsættelse. Elementet er en del af N3, Søværnskommandoens operationssektion under Operations- og Planlægningsdivisionen. N35 arbejder på tværs af Søværnet, Forsvaret samt civile og internationale samarbejdspartnere for at etablere et nyt normalbillede og forståelse af aktiviteter i det maritime miljø, for at kunne identificere nye trends og udviklinger, som kan understøtte indsættelsen af Søværnets enheder via Nationalt Maritimt Operationscenter (NMOC).

N35 beskæftiger sig ikke med efterretningsindhentning. N35 bidrager til sagsbehandling af hændelser i danske farvande og vurdering af disse i forhold til det etablerede normalbillede. Sidstnævnte kan udbygges gennem udarbejdelse af analyser og rapporter, som kan bidrage til prioritering og optimering af Søværnets opgaveløsning.
Yderligere bidrager N35 til Operationssektionens generelle opgaveløsning, som kan indebære ministerbetjening via Forsvarsstaben samt udarbejdelse af instrukser, direktiver, retningslinjer og operationsordrer til Søværnets enheder. Derudover skal N35 personel deltage i den operative planlægning af maritime operationer, enten som den maritime SVK repræsentant i Operationsstabens værnsfælles (Joint) planlægningsgrupper, eller som maritim planlægger i SVK egne planlægningsgrupper.
Personellet fra N35 forventes at indgå i og støtte Søværnskommandoens skærpede føringskapacitet (CTF 420 Battle Staff) når denne etableres. M321/M322/M331-personel vil desuden kunne indgå i Søværnskommandoens Battle Watch Officer vagtfunktion fra bunker 1137 i Karup for at få en dybere forståelse af farvandsovervågning og den operative opgaveløsning.
Arbejdspladsen er i Karup, men der vil være mulighed for hjemmearbejdsdage efter aftale. Der er ligeledes mulighed for efteruddannelse, herunder MMS, VUK eller MAU. Om stillingerne I N35 elementet indgår, udover lederen, ni stillinger. Elementet er under opbygning og bemanding vil ske løbende i takt med, at elementet etableres og udvikles.
Der vil således ved ansættelse i N35 være rig mulighed for at deltage og bidrage i den fortsatte opbygning og konsolidering af elementet. Derfor, hvis du drømmer om at løbe noget i gang med pionerånd, så kunne N35 være noget for dig. Vi søger medarbejdere inden for personelkategorierne M231, M321, M322 og M331 til at indgå i N35.
Alt efter hvilken grad du har, vil stillingens indhold blive tilpasset herefter. Som medarbejder i N35 vil dine opgaver bl.a. omfatte: Analyse af tværsektorielle, historiske og realtids begivenheder og data for at identificere trends i det maritime miljø.
Udvikling af produkter, der understøtter Søværnskommandoens beslutninger og operationer. Deltagelse i sagsbehandling af hændelser i danske farvande. Bidrag til operativ planlægning og udvikling af operative og taktiske retningslinjer. Samarbejde med Forsvaret, civile myndigheder og internationale partnere.
Om dig Vi leder efter engagerede og analytisk stærke personer, der trives med at arbejde i et dynamisk operativt miljø, hvor komplekse problemstillinger skal løses. Du skal generelt have: Interesse for det maritime domæne, både militært og civilt.
Evnen til at analysere og skabe et helhedsbillede. En systematisk og grundig tilgang til opgaveløsning. Gode kommunikative evner, så du kan formidle komplekse analyser til personer uden samme baggrund. Interesse for Søværnets indsættelse og samarbejde på tværs af sektorer.
Derudover vil det være ønskeligt, hvis du har kompetencer og erfaring indenfor følgende områder: Information Management. Communication & Information Systems (CIS). Farvandsovervågning Du behøver ikke erfaring som sagsbehandler i en stab på forhånd – det skal vi nok lære dig!
Det er en fordel at have sejlende erfaring. Ansættelsesvillkår Stillingen er slået bredt op. For kaptajner/kaptajnløjtnanter og majorer/orlogskaptajner. Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Dette brede opslag omfatter seniorsergenter, kaptajnløjtnanter/kaptajner og orlogskaptajner/majorer i løngruppe 4 og 5. Stillingens indhold og niveau justeres efter den valgte kandidat. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte officerer i Forsvaret.
For seniorsergenter: Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen. I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her A2 som betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i Danmark, nord + vest Europa, samt sejlads i danske farvande og Østersøen.
Dit daglige arbejdssted er Karup. Kontakt og ansøgning Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte N3 på telefon 7284 0240. Hvis du har spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår for M321 og M331 niveauet, kan du kontakte HR-konsulent ved Personelkommandoen, Betina Koch-Søfeldt på telefon 7281 9128.
Hvis du har spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår for M231 niveauet, kan du kontakte HR-konsulent ved Personelkommandoen, Simon Møller på mail PKOM-SMM@mil.dk. Ansøgningsfristen er den 20. august 2026. Samtaler forventes afholdt umiddelbart efter.
Stillingen er til besættelse den 1. oktober 2026 eller hurtigst muligt, men den endelige startdato vil blive koordineret med din nuværende chef. Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen. Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen. Om Søværnskommandoen Søværnskommandoen består af Kapacitetsdivisionen og Operationsdivisionen samt en ledelsessektion.
Søværnskommandoen er ansvarlig for styrkeproduktion inden for det sømilitære område, herunder for at styrkeproducere og opstille sømilitære enheder inklusive Søværnets Nationale Maritime Operationscenter, samt for at støtte underliggende myndighederes opgaveløsning.

Fakta Application due20-08-2026 Start date01-10-2026 Work hours37 timer Position category Position typeMilitære stillinger WorkplaceVestjylland, Østjylland Workplace Contact E-mail E-mail E-mail E-mail Homepagehttps://www.forsvaret.dk/da/organisation/soevaernet/ Share/Print

apartmentForsvaretplaceKarup
af Kapacitetsdivisionen og Operationsdivisionen samt en ledelsessektion. Søværnskommandoen er ansvarlig for styrkeproduktion inden for det sømilitære område, herunder for at styrkeproducere og opstille sømilitære enheder inklusive Søværnets Nationale Maritime...
apartmentForsvaretplaceKarup
for styrkeproduktion inden for det sømilitære område, herunder for at styrkeproducere og opstille sømilitære enheder inklusive Søværnets Nationale Maritime Operationscenter, samt for at støtte underliggende myndighederes opgaveløsning. Fakta Application due14-06...
apartmentForsvaretplaceKarup
Kommandobefalingsmand søges til Eskadrille 722 ved Helicopter Wing underlagt Flyvevåbnets Administrative Fællesskab i Karup Vil du i tæt samarbejde med ledelsen i Eskadrille 722 være med til at levere administrationsstøtte i en nyoprettet stilling...