Fonden Tagkærgaard søger pædagogisk medarbejder til afdelingen Tagskægget

apartmentFonden Tagkærgaard placeChristiansfeld calendar_month 

Fonden Tagkærgaard er i en spændende udvikling med stigende efterspørgsel på vores behandlingstilbud. Vi søger derfor en fagligt stærk og engageret pædagogisk medarbejder, der vil være med til at skabe nye muligheder for vores anbragte unge.

Stillingen er på 37 timer med skiftende dag- og aftenvagter samt arbejde i weekender og på søn- og helligdage.

Vi arbejder med unge i alderen 13–18 år med mulighed for efterværn op til det 23. år. Fælles for målgruppen er misbrug eller misbrugsadfærd ved indskrivning, ofte kombineret med komplekse psykiatriske og emotionelle problemstillinger. De unge kan være frivilligt anbragt, tvangsanbragt eller domsanbragt.

Om os

Fonden Tagkærgaard er en moderne organisation med gode rammer og et stærkt fokus på høj faglighed. Vi prioriterer kontinuerlig kompetenceudvikling gennem efteruddannelse, supervision og faglige netværk, og vi arbejder målrettet med at udvikle både vores faglige niveau og vores praksis.

På tværs af vores afdelinger arbejder vi ud fra fælles værdier med respekt, forståelse og et stærkt relations fokus. Vores tilgang er forankret i et udviklende og terapeutisk miljø med narrativ metode og relations dannelse som centrale elementer.

Vi tror på, at tillidsfulde relationer er fundamentet for et struktureret og meningsfuldt behandlingsarbejde. Samtidig møder vi de unge med tydelighed, vedholdenhed og en anerkendende tilgang – med plads til både struktur og spontanitet i hverdagen.

Vores tilgang

Vi arbejder målrettet med at:

  • skabe en helhedsorienteret og individuelt tilrettelagt behandlingsindsats i tæt samarbejde på tværs af fagligheder
  • sikre et trygt, forudsigeligt og inkluderende miljø
  • forstå den enkelte unges livshistorie gennem både daglig kontakt og struktureret terapeutisk arbejde
  • møde de unge med positive forventninger og styrke deres tro på egne evner
  • understøtte gode overgange gennem samarbejde med relevante aktører

Hvem søger vi?

Vi søger en medarbejder, der:

  • har en pædagogisk eller anden relevant faglig uddannelse og gerne erfaring med psykiatri, misbrug eller sårbare unge
  • arbejder reflekteret og professionelt med høj faglighed og lyst til løbende udvikling
  • kommunikerer klart og præcist – både mundtligt og skriftligt
  • møder de unge med empati, anerkendelse og stærk mentaliserings evne
  • kan skabe struktur, bevare overblik og sætte tydelige rammer
  • er en positiv rollemodel og bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø
  • trives i teamarbejde og samtidig kan arbejde selvstændigt
  • har kørekort
Vi tilbyder
  • en arbejdsplads i udvikling med højt fagligt niveau og engagerede kollegaer
  • gode muligheder for efteruddannelse
  • løbende supervision – både fagligt og personligt
  • indflydelse på eget arbejde og ansvar i hverdagen
  • fokus på trivsel, arbejdsmiljø og en uformel omgangstone
  • løn og pension efter kvalifikationer

Kan du se dig selv som en del af vores fagligt ambitiøse organisation, hører vi meget gerne fra dig.

Ansøgningsfrist: 2. august kl. 12.00

Samtaler forventes afholdt: 10. august 2026

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Henrik Vognsen på tlf. 9292 0922.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

apartmentKolding KommuneplaceKolding, 15 km fra Christiansfeld
ambitioner, stærke medarbejdere og et arbejdsmiljø, vi er stolte af? Så er det måske dig, vi leder efter. Pr. 1. oktober 2026 søger vi en souschef til Børnehaven Løvetand. Stillingen er med fuld ledelsestid og rummer en central rolle i udviklingen af både...
electric_boltStraks start

Souschef - Fuldtid - Haderslev

apartmentLidl Danmark K/SplaceHaderslev, 12 km fra Christiansfeld
er vi drevet af et fælles mål om at blive danskernes førstevalg, og på #teamlidl kommer du med på en succesfuld rejse – på et hold med høje ambitioner til fælles. Vi har brug for stærke ledere, der giver vores medarbejdere retning og overskud, så vi sammen...
check_circleNyt tilbud

Vi søger medarbejdere i Kolding

apartmentBMS A/SplaceKolding, 15 km fra Christiansfeld
BMS søger medarbejdere i Kolding Vi oplever øget aktivitet og søger derfor nye medarbejdere til at betjene såvel mobilkran som lastbilkran og lastbillift.Hos os handler jobbene om sikkerhed, faglig stolthed og ordentlig service – hver dag...