Souschef søges til Børnehaven og Specialbørnehaven Løvetand

apartmentKolding Kommune placeKolding calendar_month 
Souschef søges til Børnehaven og Specialbørnehaven Løvetand Souschef med stærk specialpædagogisk faglighed søges til Børnehaven og Specialbørnehaven Løvetand Vil du være med til at sætte retning for et pædagogisk dagtilbud med høje faglige ambitioner, stærke medarbejdere og et arbejdsmiljø, vi er stolte af?
Så er det måske dig, vi leder efter. Pr. 1. oktober 2026 søger vi en souschef til Børnehaven Løvetand. Stillingen er med fuld ledelsestid og rummer en central rolle i udviklingen af både den pædagogiske kvalitet, medarbejdernes faglige udvikling og den daglige drift.
Du vil blive souschef for den samlede organisation, men I dagligdagen vil hovedvægten af dine opgaver ligge i Specialbørnehaven. Vi søger en uddannet pædagog med solid specialpædagogisk erfaring, som har lyst til at tage ledelsesansvar – uanset om du allerede har ledelseserfaring eller står klar til at tage det næste skridt i din karriere.
En organisation med høje ambitioner Børnehaven og Specialbørnehaven Løvetand består af både et almen- og specialtilbud fordelt på to matrikler – Løvetand og Mælkebøtten. I specialbørnehaven er 37 børn visiteret efter Barnets Lov § 82, og i almenbørnehaven er der 120 børn.
Samlet er vi omkring 70 engagerede medarbejdere inkl. en administrativ medarbejder og 2 fysioterapeuter. Læs mere på vores hjemmesider www.bloevetand.aula.dk og www.sloevetand.aula.dk Vi er optagede af kvalitet. Ikke som et projekt, men som en måde at arbejde på.
Vi tror på, at høj faglighed udvikles gennem refleksion, nysgerrighed og et tæt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere. Samtidig ved vi, at stærk pædagogik forudsætter et godt arbejdsmiljø. Derfor arbejder vi målrettet med både den faglige kvalitet og trivslen i organisationen – og vi forventer, at vores nye souschef bliver en aktiv medskaber af begge dele.
Du bliver en del af et ledelsesteam sammen med afdelingslederen for almenområdet og dagtilbudslederen for den samlede organisation. Vi prioriterer sparring, fælles ledelse og en åben dialog, hvor vi bruger hinandens perspektiver aktivt. Din ledelsesopgave Som souschef bliver du den pædagogiske drivkraft i specialbørnehaven.
Du skal understøtte medarbejderne i deres praksis, sikre en høj faglig kvalitet og være med til at udvikle organisationen, så vores børn får de bedst mulige deltagelses- og udviklingsmuligheder. Det betyder blandt andet, at du: leder og kvalificerer den specialpædagogiske praksis tæt på hverdagen.
skaber retning og sammenhæng i den faglige udvikling. understøtter medarbejderne gennem sparring, refleksion og faglig feedback. sikrer, at der arbejdes systematisk med mål, statusbeskrivelser og udviklingsplaner. er tovholder på møder med familier og tværfaglige samarbejdspartnere.
deltager aktivt i stuemøder og planlægning af afdelingsmøder. har ansvar for arbejdsplanlægning i Kalenda. står for MUS- og GRUS-samtaler. har ansvar for studerende og samarbejdet med UC SYD. koordinerer overgange til skole. driver udviklingsprojekter og omsætter nye initiativer til praksis.
Kort sagt bliver du en synlig og tilgængelig leder, som både kan sætte retning og gå ved siden af medarbejderne, når opgaven kalder på det. Vi søger en leder, der… er uddannet pædagog og har solid erfaring fra specialområdet – gerne suppleret med relevant efteruddannelse.
har stærke specialpædagogiske kompetencer og kan omsætte teori til praksis. trives med at arbejde selvstændigt og tager ansvar for at udvikle og repræsentere specialområdet. kommunikerer tydeligt og respektfuldt – både mundtligt og skriftligt.
kan skabe følgeskab gennem dialog, tillid og høj faglig troværdighed. ser medarbejdernes udvikling som en væsentlig ledelsesopgave. arbejder struktureret og bevarer overblikket i en kompleks hverdag. bidrager til en kultur præget af ordentlighed, nysgerrighed, humor og psykologisk tryghed.
Som kommende souschef tager du medansvar for, at Løvetand arbejder målrettet med Kolding Kommunes målsætninger om stærke børnefællesskaber og et fælles Børne- og Ungesyn. Du kan stå inde for og omsætte disse værdier til praksis i den daglige ledelse: Fælles børne- og ungesyn (kolding.dk). Ledelseserfaring er en fordel, men ikke et krav.
Vi lægger mindst lige så stor vægt på dit faglige fundament, dit ledelsespotentiale og din lyst til at udvikle dig som leder. Det får du hos os Du bliver en del af en organisation med høj faglighed, engagerede medarbejdere og en kultur, hvor samarbejde og tillid er bærende værdier.
Vi tilbyder: fuld ledelsestid med mulighed for at fokusere på pædagogisk ledelse og udvikling. et stærkt ledelsesteam med tæt sparring og fælles ansvar. en organisation med mod på udvikling og høje ambitioner på børnenes vegne. et arbejdsmiljø præget af høj trivsel, humor, ordentlighed og gensidig respekt.
grundig introduktion og tæt ledelsesmæssig sparring, så du får en god start i stillingen. Vi tror på, at de bedste resultater skabes, når mennesker trives. Derfor forventer vi ikke blot, at du leder den pædagogiske udvikling – men også at du er med til fortsat at udvikle en arbejdsplads, hvor medarbejdere oplever engagement, mening og lyst til at lykkes sammen.

Du vil blive inviteret ind i et netværk med andre souschefer og afdelingsledere. Løn: Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst efter principperne om lokal løndannelse, samt ansøgers kvalifikationer Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til: Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte dagtilbudsleder Pia Bertelsen i uge 33 på 30168695 eller mail pibe@kolding.dk Eller i uge 31-32 til afdelingsleder Katja Bihl Nielsen på 30168688 eller mail kkatj@kolding.dk Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".

Ansøgningsfrist: Ansøgningsfrist: 16. august 2026 Ansættelsessamtaler: 1. samtale: 19. august 2026 i tidsrummet 15.00-18.00 2. samtale: 26. august 2026 i tidsrummet 8.00-10.30 Vær opmærksom på at der er få dage mellem ansøgningsfristen og 1.
samtale. Mellem første og anden samtale gennemføres en Garuda-profil. Arbejdssted: Seestvej 10 og W. Kiørboesvej 3 Arbejdstid: Stillingen er uden øverste arbejdstid. Åbningstiden er 6.30-16.30 Ansættelsestidspunkt: Tiltrædelse den 1. oktober 2026. - Vi glæder os til at høre fra dig! Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet.
Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.

Overvejer du at flytte til Kolding Kommune? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding Kommune på www.komtilkolding.dk Application due16-08-2026 Start date Work hours Position category Position categoryUndervisning, børn & unge Workplace Homepagewww.kolding.dk Contact Pia Bertelsen Dagtilbudsleder Follow us

thumb_up_altAnbefalede

Souschef - Fuldtid - Vejle

apartmentLidl Danmark K/SplaceVejle, 25 km fra Kolding
skaber rammerne for landets bedste indkøbsoplevelse.Som souschef tager du aktiv del i det daglige arbejde i butikken, og får medansvar for butikkens drift og resultater. Hos os får du ansvar lige fra første arbejdsdag og bliver samtidig en del...
local_fire_departmentHaster

Souschef - Fuldtid - Haderslev

apartmentLidl Danmark K/SplaceHaderslev, 27 km fra Kolding
Kan du motivere branchens bedste kolleger og bidrage til, at butikken altid står snorlige og salgsklar? Du tager aktiv del i det daglige arbejde i butikken, og får medansvar for butikkens drift og resultater. Du får ansvar lige fra første...
apartmentLidl Danmark K/SplaceHaderslev, 27 km fra Kolding
skaber rammerne for landets bedste indkøbsoplevelse.Som souschef tager du aktiv del i det daglige arbejde i butikken, og får medansvar for butikkens drift og resultater. Hos os får du ansvar lige fra første arbejdsdag og bliver samtidig en del...