Vi søger to dygtige ledelseskonsulenter (fast stilling + barselsvikariat) til understøttelsen af henholdsvis prodekanen for f...

apartmentKøbenhavns Universitet - CBMR placeKøbenhavn calendar_month 

Vil du være med til at understøtte fremragende forskning og uddannelse på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet? Har du erfaring med eller lyst til at understøtte en ambitiøs leder? Så har vi spændende muligheder for dig i vores fakultetsstab.

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND) på Københavns Universitet (KU) er et af Europas største sundhedsfaglige fakulteter. Vi uddanner blandt andet fremtidens læger, dyrlæger, tandlæger, farmaceuter og folkesundhedskandidater, og vi skaber ny viden til gavn for samfundet.

SUND vil sammen med resten af KU styrke sin position som internationalt førende forskningsuniversitet og være det bedste sted for nysgerrighedsdrevet forskning og udvikling af idéer, der har potentiale til at kunne lede til videnskabelige nybrud.

Prodekanen for forskning og prodekanen for uddannelse spiller som en del af SUNDs dekanat en nøglerolle i at omsætte KU’s strategi til virkelighed i samarbejde med fagmiljøer og eksterne samarbejdspartnere.

Vi søger derfor to ledelseskonsulenter, som kan understøtte prodekanerne i deres daglige arbejde.

Stillingen som ledelseskonsulent for prodekanen for uddannelse (fast stilling)

Som ledelseskonsulent for prodekanen for uddannelse bliver du en tæt, daglig sparringspartner for prodekanen for uddannelse. Som ledelseskonsulent bliver det din rolle at sikre en smidig hverdag og eksekvere på de indsatser, som vi sætter i gang for at styrke uddannelsesområdet på SUND.

Arbejdet vil ske i tæt samarbejde med resten af fakultetsstaben og universitetsadministrationen, som blandt andet varetager opgaver inden for uddannelse, forskning, økonomi, IT og bygninger.

Du får en central rolle i arbejdet med følgende opgaver:

  • Sparre med prodekanen om håndtering af sager og strategi på uddannelsesområdet.
  • Håndtere kalender, booke møder og planlægge rejser for prodekanen – og indimellem også hjælpe med mødeforplejning.
  • Forberede møder og udarbejde oplæg og talepunkter til relevante fora internt og eksternt.
  • Indhente og koordinere input til prodekanens mødedeltagelse i både interne og eksterne fora.
  • Håndtere diverse ad hoc-sager og henvendelser til prodekanen.
  • Arrangere og facilitere workshops og møder samt planlægge særlige events i samarbejde med prodekanen og kolleger.
  • Varetage projektledelsesopgaver i mindre omfang.

Om dig

Til stillingen har vi brug for en kollega med en relevant kandidatuddannelse og gerne med erfaring fra uddannelsesområdet.

Vi ønsker os en kollega, der kan nikke til nedenstående:

  • Har forståelse for og erfaring med uddannelsesområdet.
  • Er analytisk stærk og kan strukturere viden effektivt.
  • Kommunikerer klart og præcist både mundtligt og skriftligt og på både dansk og engelsk.
  • Evner at se de større sammenhænge og perspektiver, men er samtidig detaljeorienteret i tilgangen til de konkrete opgaver.
  • Er proaktiv, nysgerrig, god til at skabe stærke relationer og motiveret af en varieret arbejdsdag.
  • Trives med og motiveres af at betjene/hjælpe en topleder med stort og småt.

Stillingen er en fast stilling til besættelse snarest muligt og senest 1. juni 2026.

Stillingen som ledelseskonsulent for prodekanen for forskning (1-årigt barselsvikariat)

Som ledelseskonsulent for prodekanen for forskning bliver du prodekanens nærmeste sparringspartner. Du skal både sikre en smidig hverdag og eksekvere på de indsatser, som vi sætter i gang for at styrke forskningen på SUND. Arbejdet vil ske i tæt samarbejde med resten af fakultetsstaben og universitetsadministrationen, som blandt andet varetager opgaver inden for forskning, økonomi, IT, jura og bygninger.

Du får en central rolle i arbejdet med følgende opgaver:

  • Sparre med prodekanen om håndtering af sager og strategi på forskningsområdet.
  • Håndtere kalender, booke møder og planlægge rejser for prodekanen – og indimellem også hjælpe med mødeforplejning.
  • Forberede møder og udarbejde oplæg og talepunkter til relevante fora internt og eksternt.
  • Indhente og koordinere input til prodekanens mødedeltagelse i både interne og eksterne fora.
  • Deltage i projektledelsesopgaver.
  • Håndtere diverse ad hoc-sager og henvendelser til prodekanen.
  • Arrangere og facilitere workshops og møder samt planlægge særlige events i samarbejde med prodekanen og kolleger.

Om dig

Til stillingen har vi brug for en kollega med en relevant kandidatuddannelse og gerne med erfaring fra forskningsområdet.

Vi ønsker os en kollega, der kan nikke til nedenstående eller er motiveret for at lære det:

  • Har erfaring med eller interesse for forskningsmiljøet og rammebetingelserne i Danmark.
  • Er analytisk stærk og kan strukturere viden effektivt.
  • Kommunikerer klart og præcist både mundtligt og skriftligt og på både dansk og engelsk.
  • Evner at se de større sammenhænge og perspektiver, men er samtidig detaljeorienteret i tilgangen til de konkrete opgaver.
  • Er proaktiv, nysgerrig, god til at skabe stærke relationer og motiveret af en varieret arbejdsdag.
  • Trives med og motiveres af at betjene/hjælpe en topleder med stort og småt.

Stillingen er en 1-årig stilling (barselsvikariat) til besættelse snarest muligt og senest 1. juni 2026.

Vi tilbyder

Du bliver en del af et velfungerende team i fakultetsstaben, hvor du får 25 dygtige og engagerede kolleger fordelt på to enheder. Du bliver ansat i enheden Strategi og Styring. Vi tilbyder en spændende arbejdsdag med varierende og udfordrende opgaver, stærk samarbejdskultur og en uformel omgangstone, og vi prioriterer trivsel og balance mellem arbejde og fritid.

Ansættelsen i begge stillinger er på fuld tid.

Stillingen som ledelseskonsulent for prodekan for uddannelse er en fast stilling, som afhængig af kvalifikationer kan ansættes som fuldmægtig eller specialkonsulent efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i staten (AC-overenskomsten).

Der er mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.

Stillingen som ledelseskonsulent for prodekanen for forskning er en tidsbegrænset stilling i 1 år (barselsvikariat), hvor ansættelsen sker som fuldmægtig efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i staten (AC-overenskomsten).

Der er mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.

Ansøgning

Send din ansøgning med CV og relevant dokumentation via Jobportalen (klik på ”SØG STILLINGEN” nederst i opslaget), så den er os i hænde senest den 6. april 2026.

Vi forventer at gennemføre ansættelsessamtaler løbende med henblik på opstart den 1. juni 2026 eller hurtigst muligt.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Du bedes i ansøgningen tydeligt markere, om du er interesseret i begge stillinger eller i givet fald hvilken af de to stillinger, du søger.

Yderligere oplysninger

Du er meget velkommen til at kontakte kontorchef for Strategi og Styring Allan Birkmose (allan.birkmose@sund.ku.dk eller 9350 9257).

apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Søg jobbet Område: Sagsbehandling Pædagogik Ansøgningsfrist:  03.  04.2026 Arbejdstid: Fuldtid Jobtype: Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.) Søg jobbet Den Sociale Døgnvagt i København søger to nye socialfaglige kollegaer til en fast...
apartmentUlveman & Børsting I/SplaceKøbenhavn
en lang række spændende og dagsordensættende virksomheder i ind- og udland om, hvordan de skal navigere i det politiske- og mediemæssige landskab. Til det søger vi to nye kollegaer med stærke strategiske kompetencer inden for kommunikation: en profil...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Søg jobbet Område: Pædagogik Ansøgningsfrist:  27.  03.2026 Arbejdstid: Fuldtid Jobtype: Fastansættelse Søg jobbet Genopslag Vi søger en pædagog, som har øje for relationer og børnefælleskaber og er nysgerrig på, hvordan den pædagogiske praksis...
De bedste jobs, du ikke vil gå glip af: