Ulveman & Børsting søger to strategiske kommunikationsprofiler til rådgivning af topledelser i krydsfeltet mellem politik og erhvervsliv

apartmentUlveman & Børsting I/S placeKøbenhavn calendar_month 

Sammen med nogle af landets skarpeste rådgiverhoveder får I hos Ulveman & Børsting mulighed for at rådgive store danske og internationale virksomheder og skabe resultater dér, hvor politik, samfund og medier mødes.

Ulveman & Børsting rådgiver en lang række spændende og dagsordensættende virksomheder i ind- og udland om, hvordan de skal navigere i det politiske- og mediemæssige landskab. Til det søger vi to nye kollegaer med stærke strategiske kompetencer inden for kommunikation: en profil, som er i starten af sin karriere.

Og en profil, som vi forestiller os, har minimum 4-5 års erfaring.

Vi arbejder integreret med PR og PA og forventer, at I kommer med erfaring fra minimum en af disse discipliner – og har en bred forståelse af samfund, politik, erhvervsliv og medier.

Opgaverne spænder fra strategi til eksekvering

I bliver en helt central del af vores hold, der rådgiver og eksekverer inden for hele paraplyen under strategisk kommunikation - især PA, PR og krisehåndtering.

Hos os får I kundekontakt og ansvar for at føre pennen på mange forskelligartede kundeopgaver med god sparring fra resten af U&B-teamet. Og vi kan love jer, at det bliver både spændende, udfordrende, lærerigt og sjovt!

Konsulentprofil i starten af sin karriere

Som konsulent er du en vigtig del af maskinrummet, hvor du – alt efter, om du kommer med PR- eller PA-baggrund – skal være med til at formulere kernefortællinger, budskabspapirer, presseplaner, PA-planer, policy-forslag samt følge og analysere ny lovgivning og meget mere.

Om du primært har erfaring med journalistik, PR eller PA er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du har lyst til at indgå og udvikle dig på et kontor af ambitiøse holdspillere.

Du behøver ikke leve op til det hele, men forestiller os fx, at du:

  • Kommer med minimum 1-2 års relevant erfaring, fx fra et politisk parti, ministerie, en redaktion, organisation eller virksomhed
  • Har et journalistisk eller politisk netværk, som kan bringes i spil i jobbet
  • Besidder et skarpt politisk kompas og har god indsigt i de parlamentariske processer
  • Kan se og skarpt vinkle den gode historie, som kan få vores kunder i medierne
  • Handler idérigt og proaktivt i forhold til at bringe kundernes interesser i spil – politisk såvel som mediemæssigt
  • Arbejder struktureret og er grundig i din opgaveløsning
  • Kan begå dig i mange forskelligartede kunderum
  • Engagerer dig i dit arbejde fagligt såvel som socialt
  • Motiveres af at lære konsulentfaget
  • Løser opgaver med højt humør og trives med at samarbejde på teams

Rådgiverprofil med minimum 4-5 års erfaring

Som rådgiver forventer vi, at du har et niveau, hvor du hurtigt kan træde sikkert ind i kunderummet. Du kan vurdere en given problemstilling og omsætte til direkte rådgivning ud mod kunden. Og du kan bevæge dig på både strategisk og taktisk niveau, herunder bryde strategien ned til de konkrete leverancer, der sikrer, at ambitioner bliver til resultater.

Du indgår selvfølgelig på et team af dygtige mennesker, hvor du får sparring.

Samtidig er det vigtigt, at du selv kan sætte fingrene i leverancerne. For når vi siger, at vi er holdspillere, mener vi det faktisk. Derfor vil du sammen med dine teams også indgå i leverancemaskinen og udforme alt fra kernefortællinger, budskabspapirer, presseplaner, PA-planer, policy-forslag osv.

Som rådgiver er det heller ikke afgørende, om du er journalist, har rådgivet beslutningstagere eller noget helt tredje. Det vigtigste er, at du kommer med solid erfaring, har dyb forståelse for medier, samfund og erhvervsliv og hurtigt kan træde ind som en rådgivende holdspiller, der kan tage ansvar for at planlægge, drive og eksekvere indsatser.

Vi forestiller os, at du fx:

  • Kommer med minimum 4-5 års relevant erfaring, fx fra et politisk parti, ministerie, erhvervs- eller politisk redaktion, organisation eller virksomhed. Her har du formentlig allerede haft din første forfremmelse eller to
  • Har et solidt journalistisk eller politisk netværk, som kan bringes i spil i jobbet
  • Har solid erfaring med udarbejdelse af budskabspapirer, presseplaner, PA-planer, policy-forslag (afhængigt af PA eller PR-baggrund)
  • Har forretningsforståelse og kan sætte linje mellem vores kunders forretning og position i medierne og ind mod beslutningstagerne
  • Handler idérigt og proaktivt i forhold til at bringe kundernes interesser i spil – politisk såvel som mediemæssigt
  • Arbejder struktureret og er grundig i din opgaveløsning
  • Kan begå dig sikkert og overbevisende i mange forskelligartede kunderum
  • Kan drive og engagere et team med god holdånd
  • Engagerer dig i dit arbejde fagligt såvel som socialt
  • Løser opgaver med højt humør og trives med at samarbejde på teams

Hvad vi tilbyder

Vi stiller høje krav, og I skal være indstillet på, at vi i perioder tilbringer meget tid på kontoret – eller foran computeren til aftenkaffen. Til gengæld giver vi også meget igen. Hos os får du:

  • Et højt fagligt niveau, hvor du sammen med et hold af søde, hjælpsomme og dygtige kolleger indgår i et miljø, hvor vi vil opnå resultater
  • Et miljø, hvor vi værner om at lykkes sammen og prioriterer at have det sjovt undervejs
  • En stejl læringskurve – og en personlig udviklingsplan med gode muligheder for at gøre karriere i Ulveman & Børsting
  • En arbejdsplads i hjertet af København med jævnlige ture ud af huset, Folkemøde-deltagelse, årligt seminar, sociale arrangementer – og hvor vi altid har vin på køl, så den er klar til at skåle weekenden ind.

Send gerne din ansøgning i en mail med en samlet PDF-fil, der indeholder: Motiveret ansøgning, CV og karakterbeviser. Ansøgningen sendes til job@ulvemanborsting.com.

Vi kan glæde os over, at vi har rygende travlt, og derfor vil vi gerne have jer ombord hurtigst muligt. Derfor kalder vi løbende til samtale og ansætter, hvis det føles rigtigt. Derfor opfordrer vi interesserede til at ansøge hurtigst muligt.

apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Søg jobbet Område: Økonomi Ansøgningsfrist:  20.  03.2026 Arbejdstid: Fuldtid Jobtype: Fastansættelse Søg jobbet Du skal arbejde som bindeled mellem økonomi, politik og fagområdet ældre og sundhed i Københavns Kommune. I Økonomiafdelingen i Sundheds...
thumb_up_altAnbefalede

Digital Workplace-tekniker

apartmentJP/Politikens HusplaceKøbenhavn
23947463 X-Xss-Protection: 1; mode=block Digital Workplace tekniker - JP/Politikens Hus Privatlivspolitik og vilkår Om os Udgivelser og forretninger Nyheder...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Søg jobbet Område: Politik og administration Ansøgningsfrist:  13.  03.2026 Arbejdstid: Fuldtid Jobtype: Fastansættelse Søg jobbet Vil du være med til at skabe viden og data, der fremmer kvaliteten på børne- og ungeområdet i Københavns Kommune...