Lægesekretær i almen praksis

apartmentMolslægerne I/S placeEbeltoft calendar_month 

Brænder du for at løse administrative opgaver, er du en ørn til at skabe overblik, en haj til at visitere pr. telefon og har du sans for kommunikation, er du måske lige den medarbejder vi søger.

Det skal være rart at gå på arbejde!

Vi tror på, at vi i samlet flok kan klare nærmest det umulige. Vi har altid meget at se til og prioriterer derfor at huske at sige godmorgen til hinanden hver dag, have daglig fælles kaffepause, fælles frokost, sommerarrangement, julefrokost, regelmæssige personalemøder og årlige MUS - samtaler.

Vi lægger vægt på at få en ny kollega, der foruden at være fagligt godt rustet også kan passe ind i vores arbejdskultur, hvor godt humør, holdånd, initiativ og socialt nærvær og sammenhold alle er vigtige elementer.

Om dig

Du er en udtalt holdspiller, spiller med åbne kort og er lyttende, men også deltagende og fremadskuende. Du er mødestabil. Du er mentalt stærk og robust, klarer en uforudsigelig hverdag med ro - og ser travlhed og uforudsigelighed på arbejdet som noget spændende og ikke en hæmsko.

Vi søger en sekretær med mod på såvel administrative opgaver som patientkontakt og selvstændige konsultationer under rammedelegation. Da vi er et lille lægehus vil arbejdsopgaverne være alsidige, og kontorarbejde såvel som forefaldende praktisk arbejde og kliniske opgaver såsom at tage EKG, undersøge urin, give vaccinationer mm må forventes.

Erfaring i lignende stilling vil være et plus, men er ikke en forudsætning. Vigtigt er, at du er smilende, struktureret og tillidsvækkende, god til at kommunikere med patienter og kolleger, samt indstillet på at lære nyt og gå til hånde, hvor der er behov for det.

Om os

Vi er et team bestående af 3 speciallæger i almen medicin, 1-2 uddannelseslæger, 1 sekretær og 3 sygeplejersker. Derudover har vi medicinstuderende ansat til at hjælpe med såvel kliniske opgaver som visitation i sekretariatet. Vi ønsker at udvide med endnu en sekretær, så der er to fastansatte medarbejdere i sekretariatet.

Vi har overtaget klinikken i 2018.

Klinikken har gennemgået en rivende udvikling og senest en stor renovering i 2020. Vores ambition er - i samarbejde med dig - at udvikle og forme klinikken til et moderne lægehus med en høj faglig standard og et positivt arbejdsklima. Vi søger en kollega der er stabil, fleksibel og som bevarer ro og overblik i en travl hverdag.

For mere information:

Kontakt os på job@molslaegerne.dk eller ring på 86351080 og spørg vores sekretær.

Løn efter HK/PLA overenskomst. Timeantal efter aftale mll. 30-37 timer ugentligt.

Ansøgning og CV sendes via ansøgningslinket.

Ansøgningsfrist d. 15.4.26.

Jobsamtalerne ligger i slutningen af april.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

apartmentEbeltoft Lægehus I/SplaceEbeltoft
Vi søger nye faste medarbejdere. Vi forestiller os, at du er vant til at arbejde selvstændigt og gerne med erfaring fra almen praksis, skadestue/akutafsnit eller hjemmesygeplejen. Arbejdet omfatter dels akutbehandling af patienter, dels behandling...
apartmentLægerne Borggade I/SplaceAarhus, 29 km fra Ebeltoft
For os er det allervigtigste den gode kemi, så vi alle har et godt arbejdsmiljø.  •  Du er uddannet sygeplejerske eller jordemoder – erfaring fra almen praksis er et ønske, men ikke et krav.  •  Du arbejder struktureret og trives med at have din egen "butik" i klinikken...
apartmentCoop Danmark A/SplaceEbeltoft
Søg efter job Jobbeskrivelse Salgsassistent food, Deltid, Kvickly Ebeltoft Kvickly Annonce slut: 20.04.2026 Jobnummer: 158526...