Selvstændig sygeplejerske/jordemoder søges til lægepraksis i Aarhus Midtby
Vil du være en del af mindre team på 5, hvor vi kender vores 3.300 patienter godt?
Vi søger en sygeplejerske/jordemoder (32 t/uge), der trives med egne konsultationer og et tæt samarbejde i hjertet af Aarhus.Vi er en klinik i Aarhus C bestående af 3 ejerlæger og 1 social- og sundhedsassistent/lægesekretær.
Vi lægger stor vægt på den personlige relation til vores patienter, som er en god blanding af børnefamilier, studerende og kronikere.
Hos os bliver du en nøgleperson i dagligdagen, hvor din faglighed og dit overblik gør en direkte forskel.
Arbejdsglæde står højt på vores prioriteringsliste.
Dine arbejdsopgaver
Du får ansvaret for dine egne, selvstændige konsultationer. Vi vægter kontinuitet højt, så du følger ofte de samme patienter over tid. Dine primære opgaver bliver:
- Kronikerkontroller (herunder DM, KOL og hypertension).
- Svangreundersøgelser og celleprøver (smear).
- Vægttabsforløb og motiverende samtaler.
- Akutte patienter, fx luftvejsinfektioner, sår mv.
- Laboratoriearbejde og diverse ad hoc-opgaver i klinikken.
- Telefonvisitation de dage, hvor sekretæren holder fri (hver 2. fredag)
Hvem er du?
Vi drømmer om en kollega, der er fagligt velfunderet og har lyst til at indgå i et lille team, hvor vi hjælper hinanden. For os er det allervigtigste den gode kemi, så vi alle har et godt arbejdsmiljø.- Du er uddannet sygeplejerske eller jordemoder – erfaring fra almen praksis er et ønske, men ikke et krav.
- Du arbejder struktureret og trives med at have din egen "butik" i klinikken.
- Du møder alle patienttyper med smil og nærvær.
- En fast stilling på 32 timer om ugen.
- Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
- En arbejdsplads med korte kommandoveje, stor tillid og en uformel omgangstone.
- En central placering i Aarhus Midtby
- Vi arbejder i XMO
- Mulighed for oplæring i ikke-kendte arbejdsopgaver.
Det praktiske
Ansøgningsfrist: Fredag d. 17. april 2026.Samtaler: Vi afholder samtaler i uge 17 og 18.
Opstart: 1. maj 2026 eller 1. juni 2026 efter aftale.
Søg stillingen
Send din ansøgning og dit CV til borggade16@hotmail.com senest d. 17/4.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at sende os en mail.
Vi glæder os til at høre fra dig.