Nu har du chancen!!! Ledig pædagogstilling i vuggestuen til Den selvejende institution Børnegården Rundhøj

apartmentAarhus Kommune placeAarhus calendar_month 
Selvejende dagtilbud med høj faglighed søger en dygtig pædagog.

Vil du være vores nye kollega i vuggestueafdelingen?

Det selvejende dagtilbud Børnegården Rundhøj søger med tiltrædelse snarest muligt en uddannet pædagog til en fast stilling 35 timer pr. uge i vores vuggestueafdeling.

Nu har du chancen for at blive en del af Børnegårdens team, som består af 13 pædagoger, 1 merit pædagogstuderende, 1 dagtilbudsleder, 2 pædagogiske ledere, 4 medhjælpere, en køkkenleder og 2 i fleksjob, der klarer det praktiske arbejde. Vi har 55 børnehavebørn og 36 vuggestuebørn.

Leder du efter et job i et velfungerende, selvejende dagtilbud så læs med her:
Vi arbejder med implementering af den narrative metode og praksis. Hvis du ikke har kendskab til den, så klæder vi dig på til det.
Med den narrative tilgang har vi fokus på tilknytning, børneperspektivet, (selv)regulering og barnets intentioner. Vi anvender benævnelse, ikke-definerende sprogbrug og har øje for barnets færdigheder og ressourcer. Vi bruger anvisninger og er opmærksomme på ikke at gøre børn forkerte, og vi har kontinuerligt fokus på ergonomi og støtter barnet i at kunne selv.

Ved behov arbejder vi med specialpædagogiske tiltag for at understøtte både børn og forældre.

Pædagogerne får faglig supervision af en ekstern supervisor med udgangspunkt i cases fra hverdagen. Dette for at udvikle det pædagogiske arbejde og fællesskabet omkring opgaveløsningen. Udover det har hver stue et ugentligt stuemøde i arbejdstiden, hvor der drøftes pædagogiske og praktiske tiltag.

Som selvejende har vi ledelse tæt på, hvilket betyder, at både dagtilbudslederen og de to pædagogiske ledere er til stede og tilgængelige hver dag. De to pædagogiske ledere har desuden timer ved børnene, fordi vi ser det som en styrke, at de kender det pædagogiske miljø i praksis og kan tilføre faglig udvikling og støtte op om børn og medarbejdere, hvor der er behov for det.

I Børnegården har vi et kontinuerligt fokus på alles arbejdsmiljø og har et fælles mål; At skabe de bedst mulige rammer for det gode børne- og voksenliv, da disse for os er afhængige af hinanden.

Vi forventer, at du bidrager til den udvikling, vi er i gang med og byder ind med din faglighed: Du har lyst til at arbejde med målgruppen 0-3 år.

Du skal være kontaktpædagog for 6 børn, hvor det er dig, der varetager det tætte forældresamarbejde.
Du skal inspirere børn, følge børnenes spor og følge op på dem.
Du kan lide at være ude og lave spændende og sjove aktiviteter i nærområdet.
Du er god til at fange, hvad en situation kalder på. Nogle gange er du foran, nogle gange er du ved siden af, og nogle gange er du bagved barnet eller gruppen.
Du kan stille passende krav til barnet og støtte det i nærmeste udviklingszone.
Du er tydelig i din praksis, kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i et forpligtende samarbejde med dine kolleger.
Du kan bevare overblikket i en hverdag med mange forskellige opgaver og børn, der kan udfordre.
Du kan bevare roen i en omskiftelig hverdag.
Du har gode skriftlige færdigheder.
Du er stolt af dit fag og din faglighed.
Du er mødestabil.
Du er indstillet på, at dine mødetider kan, ligge indenfor hele institutionens åbningstid.
Du er fysisk og psykisk robust.
Du kender dig selv.
Du kan lave, følge og evaluere en handleplan.
Hvis du er interesseret i at se Børnegården og høre mere om jobbet, kan du kontakte pædagogisk leder Kirstine Buhl Jensen på tlf. 23844558
Læs også gerne vores læreplan og andet relevant stof, som ligger på vores hjemmeside www.dii-rundhoj.dk, hvis du vil vide mere om os, inden du sender din ansøgning.

Vi afholder ansættelsessamtaler løbende, så skynd dig at sende din ansøgning afsted!

Om Aarhus Kommune

Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

apartmentAarhus KommuneplaceAarhus
har en reflekterende tilgang til sit arbejde og kan give og modtage feedback  •  er fleksibel og kan arbejde indenfor hele vuggestuens åbningstid  •  Kan arbejde efter pædagogernes anvisninger  •  Vil deltage aktivt i det praktiske arbejde, som også er en del af opgaven...
apartmentAarhus KommuneplaceBeder-Malling, 11 km fra Aarhus
Børnehuset Ajstrupvej søger dig som pædagog – nyuddannet eller erfaren – der sammen med os vil noget med pædagogikken i praksis: Vi vægter leg, fantasi, kreativitet. Vi har fokus på, at børn lærer og oplever gennem deres kroppe og sanser – samtidig...
apartmentOdder KommuneplaceOdder, 21 km fra Aarhus
Pædagog til vuggestue i Saksild børnehus Pædagog til Saksild børnehus Vores vuggestue er fyldt med skønne børn og flere er på vej. Derfor søger vi en pædagog og vi tror det er netop DIG. DIG som er stabil, nærværende og en velfunderet pædagog...
De bedste jobs, du ikke vil gå glip af: