[ref. u96011200] Malling: Legende pædagog – eller person med pædagogisk indsigt – til vuggestue i aktivt børnehus

apartmentAarhus Kommune placeBeder-Malling calendar_month 
Børnehuset Ajstrupvej søger dig som pædagog – nyuddannet eller erfaren – der sammen med os vil noget med pædagogikken i praksis: Vi vægter leg, fantasi, kreativitet. Vi har fokus på, at børn lærer og oplever gennem deres kroppe og sanser – samtidig med at vi som fagpersoner skaber muligheder for, at børnene kan omsætte og bearbejde deres indtryk og derved skabe udtryk gennem fx leg, musik og maleri.

Kan du se dig selv i det?

OM JOBBET

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer i vores vuggestueafdeling pr. 1. oktober 2025 eller snarest derefter. Børnehuset Ajstrupvej er en integreret afdeling, hvor vi også arbejder på tværs i huset – både med og om børnene. Vi er fagligt og menneskeligt stolte over den hverdag, vi giver børnene.

Det er en tryg hverdag med et godt mix af hverdagsrutiner og alderssvarende, udviklende aktiviteter.

Vi er ambitiøse, og vi ønsker hele tiden at blive klogere – vi rækker også gerne ud efter hjælp for at nå dertil.

Vi er meget spændte på at høre, hvad du kan bidrage med til vores arbejdsfællesskab, og du bliver taget godt hånd om som ny kollega – vi tilrettelægger blandt andet et introduktionsforløb til dig.

OM DIG

Vi søger dig som pædagog, der:

  • er engageret i dit fag og den pædagogiske udvikling
  • trives med omsorgsarbejdet med de mindste børn
  • er interesseret i arbejdet med relationskompetence, børnefællesskaber, børneperspektivet og børns udtryk – meget gerne indenfor æstetiske, kreative processer
  • er god til at organisere og skabe overblik, så der skabes nærvær og fordybelse for børnene – har evnen til at arbejde systematisk og undersøgende
  • anser forældrene som en vigtig og aktiv del af, at vi lykkes med børnenes trivsel, læring og udvikling – du er i den forbindelse i stand til at kunne se flere perspektiver i forældresamarbejdet
  • har let ved at sprede godt humør og du tør gribe ud efter nye udfordringer
DERFOR SKAL DU VÆLGE OS – DIN NYE ARBEJDSPLADS

Der vil som nævnt være et introduktionsforløb, og det bliver ud fra dit behov.

Du får en arbejdsplads, hvor vi i personalegruppen har et godt arbejdsfællesskab med et højt refleksionsniveau – herunder arbejder vi med kompetenceforløbet ”Dagtilbud for alle”. Der bliver afsat tid til forberedelse og refleksion. I forbindelse med ”Dagtilbud for alle” skal vi i efteråret 2025 arbejde med de fysiske læringsmiljøer.

Børnenes fællesskaber en stor del af omdrejningspunktet i vores arbejde. Samtidig har vi opmærksomhed på, hvordan vi taler sammen. Værdierne respekt, gensidighed og ligeværd er bærerende i vores samvær – Børnehuset Ajstrupvej skal nemlig være et godt sted for både børn, forældre og personale.

MERE OM AJSTRUPVEJ

Børneperspektiv og børnenes udtryk(sformer)

Vi håber, at du har interesse indenfor æstetiske og kreative processer. Der arbejdes ud fra læreplanen. Vi har en æstetisk tilgang, som skal forstås ved, at vi arbejder med børnenes sanser, følelser, væren og læring. Hverdagen bliver meningsfuld for børn gennem deres æstetiske erfaring og udtryksformer – leg, sang, bevægelse, dans, musik, tegning, maling, bygge, konstruere, drama ….

Den æstetiske indstilling er en undersøgende og undrende indstilling. Æstetisk erfaring er grundlæggende for at lære sprog, kultur, naturfag, sociale omgangsformer mm. Børnene udvikler deres bevidsthed om dem selv og den kultur, de er en del af.

Kom gerne forbi til en rundvisning og dialog

Du kan få yderligere oplysninger ved at ringe til pædagogisk leder Dorthe Leick på tlf.nr: 41 84 85 65. Du er også velkommen til at komme på besøg. Vi glæder os til at høre fra dig, og jobsamtaler afholdes løbende.

På vores hjemmeside kan du læse mere om os: Børnehuset Ajstrupvej

God logistik

Børnehuset Ajstrupvej er placeret centralt i Malling by tæt på Malling Skole, natur og lokalsamfundet, som vi tager del i. Malling ligger tæt på fx Aarhus, Odder, Skanderborg og Horsens. Vi har både busser og Letbane, der fører til stationen i Malling – og stationen ligger kun 6 minutter fra os på gå-ben.

Løn og ansættelsesvilkår:

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen

Ugentligt timetal: Fuldtid

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Ansøgning

Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 26-08-2025

Vi afholder samtaler løbende.

Om Aarhus Kommune

Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

apartmentOdder KommuneplaceOdder, 10 km fra Beder-Malling
Pædagog til vuggestue i Saksild børnehus Pædagog til Saksild børnehus Vores vuggestue er fyldt med skønne børn og flere er på vej. Derfor søger vi en pædagog og vi tror det er netop DIG. DIG som er stabil, nærværende og en velfunderet pædagog...
apartmentAarhus KommuneplaceAarhus, 11 km fra Beder-Malling
har en reflekterende tilgang til sit arbejde og kan give og modtage feedback  •  er fleksibel og kan arbejde indenfor hele vuggestuens åbningstid  •  Kan arbejde efter pædagogernes anvisninger  •  Vil deltage aktivt i det praktiske arbejde, som også er en del af opgaven...
apartmentAarhus KommuneplaceAarhus, 11 km fra Beder-Malling
Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning. Ansøgningsfrist: Den 31. august 2025, og vi afholder samtaler løbende. Om os: Marselis Boulevard 48-52 er en vuggestue med 48-52 børn fordelt...