Afdelingsleder til skoleafdelingen

apartmentSofieskolen placeGladsaxe calendar_month 

Vil du stå i spidsen for en højt specialiseret skoleafdeling og gøre en forskel for børn og unge med autisme?

Vi søger en engageret og fagligt stærk afdelingsleder til skoleafdelingen på Sofieskolen med tiltrædelse pr. 1. april 2026 eller hurtigst muligt herefter.

Som afdelingsleder får du det pædagogiske, personalemæssige og administrative ansvar for skolens undervisningsafdeling og bliver en central del af skolens samlede ledelsesteam.

Om Sofieskolen

Sofieskolen er en selvejende specialpædagogisk institution med børnehave, skole-/fritidsordning og døgnafdeling for børn og unge med autismespektrumforstyrrelser (ASF). Vi har driftsoverenskomst med Gladsaxe Kommune.

Skoleafdelingen har ca. 40 elever fra 0.-10. klasse, som undervises i små grupper med høj normering og en helhedsorienteret tilgang. Vi arbejder bl.a. med afsæt i TEACCH, Low Arousal og Studio III og prioriterer høj faglighed, struktur og tværfagligt samarbejde.

Stillingen

Som afdelingsleder for skoleafdelingen får du ansvar for:

Pædagogisk og faglig ledelse
  • Løbende tilsyn med og udvikling af undervisningen
  • Sparring med lærere og deltagelse i teammøder
  • Udmøntning af pædagogisk udviklingsarbejde
  • Sikring af, at myndighedskrav og faglige standarder efterleves

Du skal være inspirator, organisator og tydelig retningssætter for afdelingens pædagogiske arbejde.

Personaleledelse og arbejdsmiljø
  • Arbejdstidsplanlægning, skemalægning og vikardækning
  • MUS, 3-månederssamtaler og løbende faglig sparring
  • Ansættelser og personaleadministrative opgaver
  • Ledelse af mødestruktur og medinddragelse
  • Håndtering af sygefravær og arbejdsmiljøindsatser

Du skal kunne stå i både den daglige ledelse og de svære samtaler – med respekt, tydelighed og ordentlighed.

Forældresamarbejde og eksterne relationer
  • Overordnet ansvar for informationsniveau og kommunikation
  • Sparring med lærere i forældresamarbejdet
  • Deltagelse i møder med forældre og kommunale samarbejdspartnere
  • Repræsentation af skoleafdelingen internt og eksternt
Økonomi og administration
  • Budgetansvar for skoleafdelingen
  • Løbende økonomiopfølgning i samarbejde med administrationen
  • Planlægning af skoleår, gruppesammensætning og personalefordeling
  • Koordinering af arrangementer og fælles aktiviteter

Du indgår i skolens ledelsesteam og refererer til forstanderen.

Din profil

Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet lærer – gerne med specialpædagogisk erfaring og evt. lederuddannelse
  • Har solid erfaring fra specialområdet, gerne inden for ASF
  • Har ledelseserfaring eller tydeligt ledelsespotentiale
  • Kan skabe retning og struktur i en kompleks hverdag
  • Trives i tæt tværfagligt samarbejde
  • Kommunikerer klart – både mundtligt og skriftligt
  • Er robust, anerkendende og beslutningsdygtig

Det er vigtigt, at du både kan fastholde overblikket og samtidig være tæt på praksis.

Vi tilbyder
  • En meningsfuld lederstilling på en velfungerende og traditionsrig specialskole
  • Høj faglighed og engagerede medarbejdere
  • Tæt samarbejde med skolens specialistgruppe (psykolog, socialrådgiver, talepædagog, fysioterapeut og psykiater)
  • Mulighed for at præge den pædagogiske udvikling
  • En arbejdsplads med stærkt værdigrundlag, tydelig struktur og høj grad af kollegial sparring
  • Løn og ansættelse efter gældende overenskomst med mulighed for lokale tillæg

Ansøgning

Send din ansøgning med CV og dokumentation for uddannelse via "Ansøg"-knappen.

Ansøgningsfrist: 5. marts 2026
Ansættelsessamtaler: Løbende

Tiltrædelse: 1. april eller 1. maj 2026

Har du spørgsmål eller ønsker en rundvisning, er du meget velkommen til at kontakte forstander Rasmus Gamborg Grøn på tlf. 44 36 08 88 eller mail: ragagr@gladsaxe.dk.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

apartmentVallensbæk KommuneplaceVallensbæk, 14 km fra Gladsaxe
Afdelingsleder til Ungeområdet i Vallensbæk Vil du sætte retning for stærke fællesskaber og sætte dit præg på fremtidens Unge- og Kulturhus? Vi søger en engageret og ambitiøs afdelingsleder, der vil stå i spidsen for Almen- og Fritidsundervisning...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn, 12 km fra Gladsaxe
på voksenområdet er i vækst og udvikling. Med tilførsel af ekstra midler og opnormering styrker vi vores indsats og vores faglige miljø. Derfor søger vi nu en afdelingsleder, der har lyst til at sætte retning, skabe energi og videreudvikle Modtagelsen i tæt...
local_fire_departmentHaster

Afdelingsleder

apartmentRudersdal KommuneplaceBirkerød, 13 km fra Gladsaxe
Afdelingsleder Engageret afdelingsleder søges til Plejecenter Bistrupvang. Bistrupvang er et mindre plejecenter placeret smukt og midt i naturen. På daglig basis støtter vi 50 beboere til en tryg hverdag med livskvalitet i et tæt samarbejde...
De bedste jobs, du ikke vil gå glip af: