Bogholder

apartmentNTG Air & Ocean A/S placeHvidovre calendar_month 
Leder du efter et sted, hvor du kan fortsætte din udvikling indenfor regnskab/økonomi og gøre en daglig forskel i en international vækstvirksomhed? Som bogholder i NTG Air & Ocean vil du få netop den mulighed i en velfungerende og resultatorienteret afdeling.

Du vil blive en integreret del af et ungt miljø på koncernens hovedkontor i Hvidovre, hvor vi lægger vægt på et stærkt sammenhold, positiv omgangstone og professionel udvikling. Ansøg stillingen og tag del i vores rejse.

Stillingen:

Som vores nye bogholder i NTG Air & Ocean vil du referere direkte til COO og indgår i tæt samarbejde med resten af forretningen. Du vil blive sidemandsoplært af dine kolleger, så du får helt styr på vores processer og applikationer. Herefter vil dine opgaver bl.a. inkludere:

  • Daglig fakturering og bogføring
  • Debitorstyring i samarbejde med de kundevendte afdelinger
  • Direkte kundekontakt ved rykkerkørsel
  • Månedsafslutning og rapportering til ledelsen i NTG Air & Ocean
  • Opfølgning på indbetalinger af claim sager fra leverandører
  • Betroet sparringspartner for ledelsen i NTG Air & Ocean
  • Tage en selvstændig rolle i opbygning og implementering af interne kontroller
  • Tæt samarbejde med de andre teams i Koncernfinans samt andre afdelinger på hovedkontoret
  • Stillingen er fuldtid

Personen:

Som person forestiller vi os, at du:

  • Arbejder selvstændigt med evnen til at tilrettelægge egne opgaver i en dynamisk hverdag
  • Kan lide at samarbejde med andre, er serviceminded og er en god kollega
  • Sætter en ære i at levere et stykke arbejde af høj kvalitet
  • Er klar på at udvikle og effektivisere arbejdsgange og processer
  • Behersker dansk og engelsk i både skrift og tale
  • Har gåpåmod til at have flere bolde i luften samtidigt

Erfaringsmæssigt lægger vi vægt på, at du:

  • Har mindst 3 års erfaring fra en lignende stilling i branchen og en god ”track record” for at lære hurtigt
  • Har en relevant regnskabsfaglig uddannelse
  • Besidder solide kompetencer med Excel og er IT-minded
  • Er procesorienteret og kommer med input til forbedringer
  • Har erfaring med Navision/Business Central

Arbejdspladsen:

NTG Nordic Transport Group A/S er en ung og succesfuld transportkoncern, der tilbyder skræddersyede speditions- og logistikløsninger over det meste af verden. NTG startede i 2011 og omfatter nu mere end 80 danske og udenlandske datterselskaber, hvor NTG Air & Ocean i Danmark blot er et af dem.

Virksomheden blev børsnoteret i efteråret 2019 og havde i 2021 en omsætning på over 7 mia.kr. På verdensplan er vi cirka 1.900 ansatte fordelt i mere end 25 lande.

NTG Air & Ocean har til huse i gruppens hovedkontor i Hvidovre, som huser ca. 140 ansatte.

NTG er kendetegnet ved en flad struktur, hvor alle hjælper hinanden, og den vej igennem danner et velfungerende og fagligt stærkt team med en høj arbejdsmoral, også på tværs af selskaberne i NTG. Vores fokus er at finde løsninger og gøre en reel forskel – hver dag.

NTG tilbyder gode personaleforhold såsom frokostordning, pensionsordning, sundhedsforsikring og sociale arrangementer.

Yderligere information om NTG kan findes på www.ntgairocean.com.

Har vi fanget din interesse?

Synes du, stillingen lyder spændende og ovenstående er en passende beskrivelse af dig og dine kompetencer, så send din ansøgning og CV hurtigst muligt.

Ansættelse sker hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette. Vi inviterer løbende kandidater til samtaler.

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Martin Kofoed på mak@ntg.com.

NTG anser mangfoldighed som en styrke og ønsker at fremme ligestilling. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, hudfarve, nationalitet, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

business_centerHøj løn

Bogholder

apartmentLedreborg Palace Golf ClubplaceLejre, 32 km fra Hvidovre
Vores nuværende bogholder har valgt at søge nye udfordringer, og vi søger derfor en ny kollega til en central og alsidig fuldtidsstilling med opstart hurtigst muligt. Du får ansvaret for klubbens bogholderi og vil samtidig indgå i et tæt samarbejde...
apartmentImprove Business ApSplaceKøbenhavn, 8 km fra Hvidovre
Har du styr på bogholderiet fra A-Z og lyst til en fleksibel hverdag, hvor du arbejder med forskellige spændende virksomheder? Så er det måske dig, vi leder efter. På vegne af Mushu ApS søger vi en erfaren bogholder, der kan varetage en komplet...
local_fire_departmentHaster

Bogholder

placeFrederiksberg, 5 km fra Hvidovre
Brænder du for at yde en mærkbar forskel – og har du lyst til at arbejde med de nyeste digitale værktøjer? I Redmark investerer vi i vores medarbejdere, og det betyder, at du altid er i udvikling – både personligt og fagligt. Du bliver en del af et...