Omsorgs- eller pædagogmedhjælpere som faste vikarer til Musvågevej – et botilbud for voksne med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser - København

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Pædagogik
Ansøgningsfrist:
  1. 07.2025
Arbejdstid: Deltid - alt under 37 timer

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Motiveres du af at gøre en forskel for borgere med udviklingshæmning, og vil du være en del af en organisation i spændende udvikling?

Vi søger engagerede og dygtige faste vikarer til dagvagter, aftenvagter og weekendarbejde. Som fastansat vikar ansættes du på 8 timer om ugen med mulighed for flere timer.

Arbejdstiden ligger typisk i følgende tidsrum:

  • Dagvagter kl. 07.00-15.00
  • Aftenvagter kl. 14.30-22.00 eller 23.00
Hvem er vi?
Musvågevej er et helhedsorienteret tværfaglig tilbud med syv afdelinger, der har fokus på at understøtte det meningsfulde liv for borgerne. Din opgave bliver at hjælpe med at skabe et fortsat attraktivt botilbud for både beboere og ansatte. Beboerne er voksne udviklingshæmmede med forskellig grad af multiple funktionsnedsættelser og autismespektrumforstyrrelse.

De har derfor behov for socialpædagogisk hjælp og støtte døgnet rundt.

En del af borgerne har, qua deres multiple funktionsnedsættelser, bl.a. behov for differentierede nære relationstilgange, idet det bedst muligt favner de forskellige borgere. Nogle borgere har udover sundhedsfaglig bistand også brug for omfattende personlig hjælp.

Du skal som personale kunne se værdien af den unikke relationsdannelse, der skabes i disse intime situationer. Vi har en del sundhedsfaglige plejeopgaver, som skal løftes, dog skal disse varetages med pædagogiske refleksioner in mente forstået på den måde, at det hele har en sammenhæng.

Vi vægter faglig refleksion, kollegial og ledelsesmæssig sparring, og vores omgangstone er respektfuld og anerkendende.

Som vores nye kollega får du
  • opgaver, der udfordrer og udvikler dig
  • en arbejdsplads, hvor der er plads til fleksibilitet og mangfoldighed
  • en arbejdsplads med fokus på godt tværfagligt kollegaskab og trivsel
  • god oplæring
Dine opgaver vil fokusere på
  • plejeopgaver
  • pædagogiske opgaver
  • praktiske opgaver som at hjælpe borgerne med tøjvask, oprydning, lettere rengøring m.m.
  • medicinadministration
  • skriftligt dokumentation i vores dokumentationssystem
Vores forventning er, at du
  • har erfaring inden for området eller tilsvarende områder
  • trives i et miljø, hvor ikke to dage er ens, og hvor en tydelig og målrettet kommunikation er en del af den pædagogiske praksis
  • har gode IT-kundskaber og kan udtrykke dig godt i tale og på skrift samt forstår vigtigheden af dokumentation
  • har respekt for borgernes selv- og medbestemmelse
  • kan arbejde selvstændigt og struktureret

Ansættelsesvilkår

Vi søger medarbejdere, som bliver ansat 8 timer om ugen efter Fast Vikar-aftalen med mulighed for merarbejde, når de andre medarbejdere holder fri, ferie eller ved andet fravær.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.
Vi ønsker stillingerne besat snarest muligt.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi straffeattest.

Mere information

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Tanja Vølund på 51 42 52 92.

Husk at vedhæfte dit CV sammen med din ansøgning.

Søg via linket senest mandag den 14. juli 2025

Vi holder løbende samtaler.

apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
musik eller bevægelse? Så er denne stilling noget for dig. Vi søger en engageret pædagogmedhjælper til vores KKFO, hvor vi tilbyder store udearealer med boldbaner, sø, bålplads, have og en nyrenoveret hal til idræt og bevægelse. Her får du mulighed...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
der består af både pædagoger, pædagogmedhjælper og en pædagogisk leder. Vi er en god blanding af folk, der har været der længe og nogle, der er kommet til for nylig. Men vi har alle det til fælles, at vi bevist har valgt at arbejde i en lille institution...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Søg jobbet Område: Pædagogik Ansøgningsfrist:  25.  07.2025 Arbejdstid: Deltid - alt under 37 timer Jobtype: Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.) Søg jobbet Er du pædagog eller pædagogmedhjælper med erfaring og hjerte for børn...