Pædagog til vuggestuen søges
Er du pædagog, og drømmer du om at arbejde et sted, hvor nærvær, leg, stærk faglighed og fællesskab går hånd i hånd? Så er det måske dig, vi leder efter.
Hvem er vi?
Vi er et lille og hyggeligt hus med udsigt til en lille sø og omgivet af grønne naturområder, som vi bruger aktivt i vores hverdag. Vores størrelse giver os mulighed for at skabe tætte relationer til både børn, forældre og kolleger.
Vi står fagligt stærkt sammen og arbejder tæt på tværs af huset. Hos os er samarbejde, sparring og fælles refleksion en naturlig del af hverdagen, og i alt, hvad vi gør, er børnene i centrum.
Vores pædagogiske tilgang
Vi elsker at lege, være nysgerrige og følge børnenes fodspor. Vi tager udgangspunkt i børnenes perspektiver, interesser og initiativer og skaber læringsmiljøer, hvor der er plads til både fordybelse, fantasi og udvikling.
Samtidig arbejder vi med en stærk faglig ramme, hvor vi bevidst understøtter børnenes trivsel, udvikling, læring og deltagelse i fællesskaber. Vi tror på, at de bedste resultater skabes gennem nærværende voksne, der er optagede af børnenes verden.
Vi søger dig, der- Er uddannet pædagog.
- Kan se dig selv i et lille hus, hvor fællesskab og samarbejde er en vigtig del af hverdagen.
- Har gåpåmod, engagement og lyst til at bidrage aktivt til vores fælles praksis.
- Er idérig, nysgerrig og initiativrig.
- Har blik for børnenes perspektiver og møder dem med nærvær, omsorg og respekt.
- Trives med at arbejde tæt sammen med kolleger og forældre.
- Har lyst til at udvikle både dig selv og den pædagogiske praksis sammen med os.
Har du et særligt interesseområde eller noget, du brænder for, er det kun en glæde. Måske er det natur, musik, bevægelse, kreativitet, sprog eller noget helt andet. Vi værdsætter medarbejdere, der bringer deres egne styrker og passioner i spil og er med til at inspirere både børn og kolleger.
Vi tilbyder- En vuggestue med glade børn og engagerede kolleger.
- Et lille hus med korte beslutningsveje og stor indflydelse på hverdagen.
- Et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi udvikler os sammen.
- En arbejdsplads præget af tillid, humor og hjælpsomhed.
- Skønne omgivelser med sø og natur lige uden for døren.
- Mulighed for at sætte dine egne kompetencer og interesser i spil.
Lyder det som et sted for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig.
Løn og ansættelsesvilkår:Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: Fuldtid
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere: Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Amalie Therese Raahede Balslev på telefon 29 90 87 35
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 31-08-2026
Vi holder løbende samtaler.
Om osBørnehuset Olympia
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!