Pædagog til børnehaven i Gaia

apartmentOdder Kommune placeOdder calendar_month 

Pædagog til børnehavegruppe i Gaia børnehus

Ansættelse pr. 1. september. 30-37 timer ugentligt

Vi søger en engageret, nærværende og struktureret pædagog til vores veletablerede børnehaveteam. Måske er det netop dig, der brænder for at skabe glæde og samhørighed i vores børnehus

I Gaia er vi 85 dejlige børn fordelt på tre børnehavegrupper og to vuggestuegrupper. Børnehuset er beliggende i Odder by, ved siden af vores afdeling Troldhøj. Vi er en stabil personalegruppe med en høj andel uddannet personale, som har været ansat i Gaia gennem mange år.

Vi har et stærkt kollegialt fællesskab og går langt for at hjælpe hinanden. Vi vægter faglighed højt og har fokus på, hvordan vi udvikler og justerer vores pædagogiske praksis sammen til gavn for kerneopgaven. Vi arbejder tematisk på tværs af grupperne og i planlægning af aktiviteter, lege og kvalificering af rutiner og læringsrum.

Hos os er respekt og tillid nøgleord og vi værner om den positive stemning i huset, hvor alle skal føle sig velkomne.

Vi er en del af Dagtilbud Midt & Syd, der består af 5 børnehuse, ressourcegrupper, pædagogiske vejledere og en dagtilbudsleder. Vi har egen daglig pædagogisk leder i huset.

I Gaia er vi optaget af arbejdet med vores kerneopgave:

At skabe lege- og læringsfællesskaber, hvor alle børn kan deltage, trives og udvikles.

Vi arbejder ressourceorienteret og vægter, at alle børn skal opleve sig værdsatte og betydningsfulde for fællesskabet.

I Gaia møder vi alle børn som unikke individer og støtter dem i at indgå i forpligtende fællesskaber. Etablering af positive børnefællesskaber samt trygge og udviklende relationer er centralt i vores arbejde. Vi er derfor uddannet i ICDP og Tryghedscirklen.

Vi deler ofte børnene i mindre lege- og aktivitetsgrupper og forsøger at udnytte vores kvadratmeter bedst muligt, både ude og inde. Vi samarbejder tæt på tværs af børnegrupperne, bl.a. omkring en tryg overgang fra vuggestue til børnehave.

I Gaia ønsker vi et trygt arbejdsmiljø, hvor fagligheden kommer til udtryk gennem professionelt samarbejde, kommunikation og udvikling. Vi sigter mod mangfoldighed og fællesskab om kerneopgaven og arbejder mod fælles mål. Vi er en erfaren personalegruppe og har plads til dig uanset om du er ny i faget eller om du har erfaring med dig.

Vi arbejder efter årsnorm, hvor der er afsat tid til ugentlig forberedelse og faste gruppemøder.

Vi søger en uddannet pædagog der:

  • Er fagligt velfunderet og kan gå foran i arbejdet med at etablere lege- og læringsmiljøer
  • Kan organisere aktiviteter og hverdagsrutiner med afsæt i børneperspektivet, læreplaner samt børnegruppens behov og interesser
  • Arbejder med børn ud fra et ressourceperspektiv med fokus på børnene og fællesskabets styrker og potentiale, samt møder børn, forældre og kolleger anerkendende og empatisk
  • Er nærværende og tydelig i din relation til børn og voksne og kan skabe en tryg og forudsigelig hverdag
  • Kan holde fokus på kerneopgaven
  • Er omstillingsparat, initiativrig og fleksibel i en ofte travl og uforudsigelig hverdag
  • Har kendskab til ICDP og tryghedscirkelen eller lyst til uddannelse heri
  • Vægter det gode forældresamarbejde, hvor du tager ansvaret for samarbejdet – vi har en god og engageret forældregruppe, der bakker op om vores børnehus
  • Er en holdspiller, der evner at indgå i et positivt, ligeværdigt og tillidsfuldt samarbejde med kolleger
  • Der er bevidst om legens betydning for børns trivsel og udvikling og som deltager i børneinitieret leg

Vi tilbyder vores kommende kollega mulighed for deltagelse i planlægning og udvikling af Børnehusets pædagogiske praksis, med afsæt i de styrkede læreplaner samt Odder Kommunes Børne og Unge politik. I dagtilbud Midt & Syd består vores fælles pædagogiske fundament af fem byggesten: Samhørighed, mestring, dannelse, nysgerrighed og glæde.

Vi tilbyder plads i en engageret of stabil personalegruppe, der drager omsorg for hinanden. Vi samarbejder tæt på tværs af grupperne og tager alle fælles ansvar. Vi vægter et godt arbejdsmiljø og har let til smil og grin.

Som ansat i Gaia indgår du såvel i det lille fællesskab i Børnehuset, som i det større fællesskab i dagtilbud Midt & Syd samt i Odder Kommune.

For yderligere oplysninger henvendelse til dagtilbudsleder Lene Rasmussen. L.rasmussen@odder.dk tlf. 24667996

Du er også velkommen til at ringe og aftale et besøg.

Vi skal have din ansøgning senest den 24. juli 2026

Ansøgninger modtages udelukkende digitalt.

Odder Kommunes

Odder Kommunes organisation er kendetegnet ved korte beslutningsveje med få ledelseslag mellem direktørerne og de decentrale institutioner. Den flade struktur og de korte beslutningsveje gør organisationen smidig og sikrer, at der ikke er langt fra tanke til handling.

apartmentOdder KommuneplaceOdder
Dygtig og relationsstærk pædagog til SFO på Gylling Skole Enestående mulighed for at få job på en mindre landsbyskole med 80 skønne børn i et aktivt lokalsamfund! Gylling Skoles SFO mangler pr. 1. september 26 en dygtig pædagog eller pædagogisk...
local_fire_departmentHaster

Pædagog til døgntilbud – Nordvejen

apartmentVand og By Højbjerg ApSplaceSolbjerg, 9 km fra Odder
Vil du være med til at gøre en forskel for unge i udsatte positioner – i et miljø med høj faglighed, stærkt fællesskab og mulighed for udvikling? Vand og By Højbjerg søger en uddannet pædagog til vores afdeling på Nordvejen i Solbjerg med opstart 1...
placeHorsens, 23 km fra Odder
Har du lyst til at være en vigtig del af hverdagen i en lille, nærværende daginstitution — og har du samtidig mod på at tage et særligt ansvar i tæt samarbejde med den daglige leder? Henvi Huset søger en uddannet pædagog til vuggestuen, som både...