Bella Vista Krisecenter søger 1 kvinderådgiver/pædagog
Bella Vista Krisecenter Roskilde
Vi søger en kvinderådgiver/pædagog, så hvis du drømmer om at bidrage fagligt og menneskeligt til at hjælpe voldsramte kvinder og deres børn godt videre til et nyt voldsfrit liv, så er vi måske et godt match.
Velkommen til Bella Vista Krisecenter – godkendt til §§109 og 110
Vi bor i Lejre Kommune med udsigt over Roskilde Fjord, og har plads til 25 kvinder og deres børn. Heraf er 7 fleksible herbergpladser til hjemløse kvinder og deres børn. Vores kerneydelse er at tilbyde sikkerhed, omsorg og støtte til et liv uden vold og i egen bolig.Chok og traumer lagres ikke bare i sindet, men også i kroppen, og derfor lægger vi stor vægt på at bearbejde voldens følgevirkninger igennem begge, og tilbyder fx SMART Women til kvinderne (bygger på Art of Living/Breathe SMARTs teknikker, men tilpasset vores målgruppe).
Vores tilgange er den Response-Based Practice, den narrative metode og empowerment.
Vores bidrag til en arbejdsplads du trives på:
- Introduktionsforløb til vores værdigrundlag og tilgang til arbejdet med voldsramte kvinder, børn og hjemløse
- Tydelig faglig profil, struktur og klare forventninger
- Vi tror ikke på 0-fejlskultur, men åben og tillidsfuld kommunikation
- Forebyggelse af forråelseskultur
- Supervision og gode muligheder for kompetenceudvikling
- Fast stilling 35-37 timer ugentligt efter dit ønske
- En ugentlig aftenvagt til kl. 21 og weekendarbejde hver 6. weekend samt nogle helligdage
- Vi er en røgfri arbejdsplads og går generelt mere end gennemsnitligt op i både mental og fysisk sundhed
- Der arbejder både mænd og kvinder på Bella Vista
Faglig og personlig profil:
- Uddannet pædagog, socialpædagog eller anden socialfaglig baggrund med erfaring fra krisecenter, herberg, psykiatri eller døgninstitution
- God erfaring med afholdelse af 1:1 samtaler (professionel, struktureret)
- Kan yde praktisk støtte til kvinderne, herunder f.eks. ledsagelse til møder, udarbejdelse af skrivelser og støtte til strukturering og organisering
- Vant til at dokumentere den socialfaglige indsats i forhold til kvindernes opholdsplan
- Struktureret over gennemsnittet
- Erfaring med individuelt relationsarbejde, familiearbejde og/eller gruppeforløb
- God til at motivere kvinderne i samtaler og aktiviteter, der ud fra voldsfagligt perspektiv omhandler voldens følgevirkninger
- Kan tilrettelægge aktiviteter i henhold til den enkelte kvinde og dennes barn eller ift. gruppen.
- Værdsætter at arbejde tværfagligt hvor opgaver løftes i fællesskab
- Har erfaring med egen selvregulering fx i form af meditationspraksis eller lignende, og i øvrigt er funderet i en kropslig tilgang i egen selvudvikling og i arbejdet med kvinderne
- Vi udvikler os som mennesker hele livet, og forventer at ansøgere har identificeret, og i et vist omfang arbejdet med egne tematikker, så disse kan håndteres bedst muligt i samspil med huset, kolleger og ledelse
- ”Du kan kun hjælpe andre, så langt som du selv er villig til at gå i din egen udviklingsproces”
Ja tak til følgende:
- Viden om vold, hjemløshed, misbrug, psykisk sårbare grupper eller traumer
- Tro på med både hjerte og hoved at traumer bearbejdes igennem både krop og sind
- Ønsker at bidrage til at skabe trygge og forudsigelige rammer for kvinderne og deres børn
- Kan håndtere og bevare overblik og handlekraft i pressede situationer og konflikter
- Er empatisk, anerkendende, meget struktureret, fagligt og relationelt reflekterende
- Hopper over hvor det faglige gærde er højest – fordi du ikke kan lade være
- Bidrager gerne praktisk, så vi bliver et samlet hus
- Nævn gerne hvis du kan et fremmedsprog fx arabisk, persisk eller tyrkisk (ikke et krav)
- B-kørekort og kører gerne bil. Bella Vista har to biler til arbejdskørsel
Læs mere her www.bellavistakrisecenter.dk. Du er velkommen til at høre mere om stillingen hos direktør Bibi Stella Kirkegaard på telefon 29 29 72 04.
Der vil blive indhentet straffe- og børneattest i forbindelse med evt. ansættelse.
Hvis det lyder som noget for dig, så send ansøgning, CV med billede og relevante bilag. 1. samtale mandag d. 26. maj. Vi glæder os til at høre fra dig, som skal med på rejsen. Hvis du tidligere har søgt og stadig er interesseret, så søg gerne igen, da vi ikke har gemt pga.GDPR.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.
Københavns KommuneRoskilde
Som pædagog i Børnekompasset får du det bedste fra to verdener – sammen med børnene skal du nemlig skiftevis være i vores byhus i Valby og vores skønne udflytterhus i Borup i fire uger ad gangen. Lyder det som noget for dig?
Som pædagog...
Københavns KommuneKøbenhavn, 32 km fra Roskilde
for at trives?
Så er du måske den pædagog, som børnene i vores basisgruppe mangler til at give dem tryghed og gode oplevelser hver dag.
Vi leder vi efter dig, der er optaget af samspil og relationer, og som kan give vores basisbørn en hverdag med omsorg, leg...
Københavns KommuneVanløse, 26 km fra Roskilde
Brænder du for det specialpædagogiske område, og har du lyst til at arbejde med børn, der har brug for særlig pædagogisk støtte for at trives?
Så er du måske den pædagog, som børnene i vores basisgruppe mangler til at give dem tryghed og gode...