Uddannet pædagog til Nokken – til søsætning i vuggestuen - København

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Pædagogik
Ansøgningsfrist:
  1. 07.2025
Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Vil du være en del af flokken på Nokken?

Vi søger en uddannet pædagog til vores højkvalitetstilbud i vuggestuen fra den 1. september 2025. Se mere om, hvem vi er her.

Du behøver ikke at være søstærk, men til gengæld søger vi en fagligt stærk pædagog til vores unikke fællesskab i Nokken. Vores institution har lagt til kaj på Københavns bedste havneplads, og her elsker vi at vinke til havnebussen fra legepladsen.

I baghaven lige om hjørnet springer dådyrene rundt ude på Amager Fælled, som også rummer uanede små oaser og store naturoplevelser. Vi har plads til brede armbevægelser her i Nokken, og hvad enten du er et fyrtårn eller en fragtbåd, er det afgørende at du er stabil, nærværende og engageret.

Vi tilbyder dig en arbejdsplads med frihed under ansvar, faglig udvikling også på tværs af stuerne, og med masser af plads til nytænkning og idéudvikling. Vi har fået en god evalueringskultur, så vores fundament hele tiden styrkes i kraft af, at vi bliver klarere på kerneopgaven omkring børnene.

Og det lønner sig, for vi har byens gladeste børn, der jubler hver dag de skal i Nokken for at lege og lære. De skal måske ud at høste deres kartofler i haven til bålmaden, eller på værkstedet for at save og snitte. Også forældrene jubler over vores daglige dokumentation og kvitterer med et særdeles positivt engagement og en enorm opbakning til vores fælles kurs.

Og nu mangler vi dig til fortsat at udvikle rammerne for vores gode børneliv, til at sætte vind i sejlene og sætte dit præg på det, vi værner om og i daglig tale kalder for 'Nokkens DNA'.

Besætningen i Nokken består af to børnehaveteams med i alt fire stuer og et vuggestueteam med tre stuer. Alle medarbejder er tilknyttet sundhedsordning hos Falck Healthcare, der giver mulighed for gratis behandling hos fysioterapeut, massør, zoneterapi og kiropraktor.

Ansættelsesvilkår

Din arbejdstid vil være i tidsrummet kl. 07-16.45, mandag-torsdag, og fredag kl. 07-16.00. Du skal på beregne mødevirksomhed uden for dette tidsrum. Stillingen er som udgangspunkt 37 timer ugentligt med tilknytning i vuggestuen. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information

Du er meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Rikke Skovgaard Andersen på 40 31 26 73/Iz0y@kk.dk (0=et nul), hvis du vil vide mere om Nokken. Du kan også tjekke vores hjemmeside ud.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Vi venter spændt på at høre fra dig.

Søg via linket senest fredag den 25. juli 2025

Vi holder samtaler i uge 31.

apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Søg jobbet Område: Pædagogik Ansøgningsfrist:  27.  06.2025 Arbejdstid: Fuldtid Jobtype: Fastansættelse Søg jobbet Kat Frit 1 søger en pædagog til en stilling på 37 timer om ugen pr. 1. august 2025 eller snarest derefter. Vi er én af fire afdelinger...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
med her – vi mangler lige nu en pædagog til en af vores børnehavegrupper. Mosaikken skal være en arbejdsplads, hvor du kan udfolde dine pædagogiske evner og gøre en forskel for områdets børn. Derfor har vi stort fokus på, at hverdagens rammer fungerer, så vi kan...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
det rette sted for dig. Vi ønsker en pædagog, som har interesse eller erfaring med natur, sprog og/eller bevægelsesarbejde med denne målgruppe, da vi har brug for at få styrket fagligheden omkring disse temaer. Du skal være tilknyttet en vuggestuegruppe...