HR-forretningskonsulent til organisation i vækst
HR
-forretningskonsulent til organisation i vækst Energinet vokser i takt med den grønne omstilling af vores energisystem, og det samme gør vores behov for at HR-understøtte vores forretningsenheder.Derfor søger vi en HR-forretnings- konsulent, som trives med en bred vifte af HR-opgaver, hvis primære formål er at støtte op om vores største forretningsenheders udvikling og drift.
”Du bidrager I et tæt samarbejde med forretningsenhedens HR-partnerteam til, at forretnings- enhederne lykkes med sine HR-relaterede opgaver – og du er med til at sikre, at vores ledere har kort vej til kvalificeret vejledning og support,” fortæller Senior Manager, Thomas Holm Pedersen.
Forretningsorienteret partnerskab På hovedkontoret i Fredericia bliver du del af en HR-organisation, som arbejder med tværgående og forretningsunderstøttende HR-processer og- aktiviteter.
Herunder HR-partnering, administration, employer branding, rekruttering, uddannelse samt leder- og talentprogrammer.
Du indgår i afdelingen HR Partnerskab, som består af syv HR Business Partnere og fire HR-forretningskonsulenter.Dine primære opgaver omfatter: Bidrage til at gennemføre HR-årshjulsprocesser Sparre med ledere om personalerelaterede processer og sager Vejlede ledere i at tolke og anvende Energinets personalepolitikker Sparre med forretningen i deres arbejde med talent pipeline og kompetenceplanlægning Bidrage i organisationsændringer Agere bindeled imellem forretningen og HR-specialister Derudover deltager du i tværgående initiativer i HR-partnerteamet og kan indgå i relevante initiativer i forretningsenheden.
Der er i jobbet stor fokus på din faglige og personlige udvikling.Tillidsskabende HR-profil med forretningsforståelse Du har opbygget dine første erfaringer med et eller flere HR-områder og opnået kendskab til bærende HR-processer, ligesom du kommer med en relevant akademisk baggrund og interesse for HR-faget.
Du evner at tage ansvar for dine egne opgaver og indgå i godt teamsamarbejde med dine kolleger med henblik på at planlægge og løse opgaverne så effektivt og smidigt som muligt.Som person er du er åben, imødekommende og tager medansvar for fælles mål.
Du er god til at danne tillidsfulde relationer, ligesom du kan håndtere flere sideløbende opgaver og på eget initiativ supportere og understøtte, hvor det er nødvendigt.
Samtidig formår du at håndtere flere interessenter med forskellige og til tider modstridende prioriteter.
”Som leder lægger jeg vægt på, at du har stor interesse i at forstå forretningsenhedens strategiske retning og udfordringer, samtidig med at du har en samarbejdsorienteret indstilling til dit partnerskab med både HR Business Partneren og den forretningsenhed, som du er tilknyttet,” uddyber Thomas.
Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?Så ser vi frem til at modtage din motiverede ansøgning og CV senest den 21.
januar. Sæt allerede nu et par forsigtige kryds i kalenderen 28.
og 29. januar, hvor vi holder 1.
samtale online, og 6.
februar, hvor vi holder 2.
samtale i Fredericia.
Er du nysgerrig på din kommende leder, eller har du spørgsmål til jobbet?
Se nærmere på LinkedIn eller ring til Thomas Holm Pedersen på tlf.
2333 8684. Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet.
Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen.
Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.
Energinet er en selvstændig offentlig virksomhed under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
Vi ejer og udvikler el- og gasnet i Danmark for at indpasse mere vedvarende energi, opretholde forsyningssikkerhed og sikre lige markedsadgang til nettene.
Glæd dig til at blive en del af en organisation med et meningsfuldt formål, hvor vi forsyner Danmark med el og gas, og omstiller energisystemet til grøn energi.
I en god balance mellem dine ønsker og værdien for Energinet får du stor indflydelse på hvor og hvornår du løser dine arbejdsopgaver.
Læs mere om vores fleksible medarbejderfordele, der også inkluderer en aktiv personaleforening, en attraktiv forældrepakke, hjemmearbejdsplads og
- udstyr, seniorordning mv.
Work hours WorkplaceFredericia Contact Thomas Holm Pedersen Senior Manager +45 2333 8684 Application due21-01-2026 Læs mere om os Flere ledige stillinger Follow us Share/Print