Pædagog til vuggestue i Brønshøj – natur, nærvær og tid til børnene

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Pædagogik
Ansøgningsfrist:
  1. 06.2026
Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Vil du arbejde et sted, hvor der er tid til børnene – og til din faglighed?

På Rugvej i Brønshøj ligger vores hyggelige villa, hvor naturen er en fast del af hverdagen, og hvor kollegaskabet er stærkt. Vi søger en pædagog, der brænder for arbejdet med de mindste børn og har lyst til at skabe trivsel, tryghed og udvikling sammen med os.

Hos os får du

Natur i hverdagen – vi bruger vores grønne legeplads dagligt, og Utterslev Mose ligger lige om hjørnet. Lige nu arbejder vi med et forløb om 'Den sultne larve Aldrigmæt', og der vil være sommerfuglelarver på alle stuer. Børnene kan følge dem tæt – fra larve til forvandling – og det giver en konkret og sanselig adgang til naturen.

Fokus på leg og læringsmiljøer – vi arbejder målrettet med KIDS. I 2025 har vi haft særligt fokus på vores fysiske omgivelser indendørs, og hvordan de understøtter børns leg. I 2026 retter vi blikket mod børnenes deltagelsesmuligheder og arbejder med, hvordan alle børn får reelle muligheder for at være med i fællesskaberne.

Tid til faglighed og forberedelse – vi prioriterer, at pædagogerne har fastlagt tid til skriftlige opgaver, refleksion og planlægning, så du kan arbejde ordentligt med din faglighed.

Familielivsvenlige møder – vi holder stadig aftenmøder, men de starter kl. 16.30 og slutter kl. 18.30. Derudover bruger vi middagsmøder i hverdagen til praktisk og pædagogisk planlægning.

Et varmt fællesskab – vi hjælper hinanden på tværs af stuerne og har en let og humoristisk tone, samtidig med at vi holder en høj faglighed.

Overskuelige rammer – kun 11 børn pr. stue giver dig mulighed for at være tæt på, skabe trygge relationer og følge børnenes udvikling.

En arbejdsplads i udvikling – vi har været igennem en sammenlægningsproces med udflytterbørnehaven Vindsuset, som nu er ved at lande rigtig godt. Vi deler allerede morgener og eftermiddage, og det giver børnene flere relationer og en tryg overgang mellem vuggestue og børnehave.

Vi leder efter dig, som
  • Er uddannet pædagog – nyuddannet eller erfaren
  • Brænder for arbejdet med 0-3-årige og ser omsorg som en central faglighed
  • Vil være en del af et fagligt og forpligtende fællesskab
  • Nyder at være udendørs og er nysgerrig på naturen sammen med børnene
  • Har lyst til at bidrage til vores faglige udvikling

Om os

Vuggestueafdelingen i Rugvej-Vindsuset ligger i en villa i Brønshøj med fire stuer á 11 børn. Vi har en stor legeplads, der passer til børnenes alder, og et tæt samarbejde med udflytterbørnehaven Vindsuset i Nærum, som vi deler morgen- og eftermiddagstimer med.

Praktisk

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen.

Tiltrædelse 1. august, med mulighed for opstart tidligere.

Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst. I Københavns Kommune får du som pædagog en bedre løn end i de fleste andre kommuner.

Vil du høre mere – eller komme forbi og opleve stemningen i huset. Så kontakt pædagogisk leder Kira Mia Hayes på 21 53 07 86 eller mail ih1x@kk.dk.

Søg via linket senest mandag den 15. juni 2026

Vi indkalder løbende til samtaler.

apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Søg jobbet Område: Pædagogik Ansøgningsfrist:  19.  05.2026 Arbejdstid: Fuldtid Jobtype: Fastansættelse Søg jobbet Vi søger en pædagog, der ønsker at bidrage positivt til børnenes udvikling. Du skal brænde for at arbejde med vores børn...
apartmentDen Specialpædagogiske Dagbehandlingsinstitution Sputnik ApSplaceKøbenhavn
Hop til indholdet Skolen Sputnik Sputnik Stu Kursuscenter Sputnik Tilbage Om os Om Sputnikskollegiets botilbud Værdier Hvad er §107? Sputnikrapporten Job Pædagog søges...
apartmentTrekløveren S/IplaceKøbenhavn
børnegrupper og en høj normering  •  gode kollegaer med humor, erfaring og stærkt fællesskab  •  en hverdag med høj faglighed og masser af udvikling. Vi søger lige nu pædagog til 35 timer - og vi hører meget gerne fra dig, uanset om du er garvet, nyuddannet...