Attraktiv vuggestue i Indre By søger 1 pædagog med opstart 1. august
Har du lyst til at tage pædagogisk ansvar i en lille børnegruppe på 9 børn, hvor der er fokus på at skabe tryghed, omsorg og udvikling i børns hverdag? Og vil du være en del af en selvejende institution i hjertet af København?
Hos os får du:
- små børnegrupper og en høj normering
- gode kollegaer med humor, erfaring og stærkt fællesskab
- en hverdag med høj faglighed og masser af udvikling.
Vi søger lige nu pædagog til 35 timer - og vi hører meget gerne fra dig, uanset om du er garvet, nyuddannet eller først er færdiguddannet til sommer.
Små enheder, stort fællesskab
Vuggestuen Trekløveren er en selvejende institution i hjertet af København med 90 børn fordelt i to hyggelige afdelinger – Willerupgaard og Nyboder, hvor børnene er inddelt i små stuer med max 12 børn og 4 voksne. Vi har ingen legeplads, men ligger omgivet af byens parker og legepladser og skaber hver dag en tryg og omsorgsfuld ramme for de mindste.
Du bliver en del af et samlet team, hvor erfaring og engagement går hånd i hånd. Her arbejder både garvede pædagoger og unge medhjælpere tæt sammen med høj faglighed og masser af grin i hverdagen. Hele huset samles om det fælles pædagogiske årshjul, som strukturerer hverdagen og skaber retning for faglig udvikling på tværs af stuer og afdelinger.
Du sikrer nærvær, tryghed og udvikling i de mindstes hverdag
I hverdagen er du med til at skabe trygge og udviklende rammer for vores børn. Stillingen er hos Ællingerne i Nyboder-afdelingen med 9 af de yngste børn hvor du er ene pædagog med erfarne medhjælpere.
Stillingen giver dig mulighed for at sætte din faglighed i spil – med støtte, samarbejde og tydelig struktur.
Mere specifikt kommer du til at:
- skabe trygge og udviklende rammer for børn i alderen 6 mdr. til 18 mdr.
- planlægge og gennemføre aktiviteter med afsæt i børnenes behov og udvikling
- være ude med børnene i parker og på legepladser
Pædagog med blik for tryghed, leg og læring hos de yngste
Med dine evner til at møde børn i øjenhøjde og dit engagement i udelivet er du med til at skabe trygge og meningsfulde hverdage. Du har lyst til at tage ansvar og bidrage til det faglige fællesskab – og du motiveres af at støtte de allermindste i deres første vigtige udviklingstrin.
Du:
- er uddannet pædagog
- trives med udeliv og hverdage uden legeplads
- har lyst til at arbejde med de helt små vuggestuebørn.
Stillingerne er på 35 timer pr. uge og med opstart 1. august.
Vi kalder løbende til samtale, så send gerne din ansøgning allerede i dag. For yderligere information kan du kontakte vores leder Kathrine Hvidman på telefon 3313 0633.
Vi venter gerne på den rette, også hvis du først er færdiguddannet til sommer.
Send din ansøgning via knappen "Ansøg".
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.