[ref. b30305204] Vi søger en praktisk orienteret medarbejder til felt- og laboratoriearbejde
Fortsat øget ordretilgang har medført at vi har brug for ekstra mandskab til vores felt- og laboratorieteam.
Er du blæksprutten der kan styre mange opgaver - samtidigt med at du bevarer det store overblik med et godt humør? Så har vi de bedste kollegaer i landet
Som laboratoriemedarbejder skal du derfor betragte dig selv som lidt af en blæksprutte, som kommer omkring alle dele af virksomheden, dvs. såvel opgaver i virksomheden, som i felten.
Laboratoriet understøtter produktionen med diverse laboratorieforsøg på jordprøver, men du bruger også meget af dagen ude i felten med komprimeringskontroller, pladebelastningsforsøg, vibrationsmålinger, miljøprøveudtagning, indmåling, nivellering, håndboringer og meget, meget mere.
Medarbejderne og deres kompetencer er kernen i vores arbejde og virksomhedens ansigt udadtil. Derfor ser vi det også som en selvfølge, at vi er med til at videreuddanne vores medarbejdere via relevante kurser og uddannelser.
Din daglige arbejdstid vil kunne variere meget mellem arbejde hjemme i laboratoriet og kørsel til de mange forskellige bygge/anlægspladser. Der vil også være administrativt arbejde på kontoret, dog mest afrapportering af resultater.
Dine primære arbejdsopgaver og ansvarsområder:
- Komprimeringskontrol
- Laboratorieforsøg
- Pladebelastningsforsøg
- Feltarbejde med udtagning af miljøprøver/geoteknik
- Indmåling med GPS/nivelleringsapparat
Din profil:
- Du er praktisk anlagt.
- Du har gerne erfaring fra byggebranchen
- Du har lyst til at lære mere om geoteknik, miljø og kvalitet
- Du er udadvendt, ikke konfliktsky og har "ben i næsen"
- Du er videbegærlig, engageret og arbejder systematisk og struktureret
- Du besidder minimum kørekort til personbil og gerne til lastbil (truckcertifikat)
- Du er løsningsorienteret, og har et smittende godt humør
- Du er vant til at bruge Microsoft pakken m.m.
Vi tilbyder:
- Et selvstændigt og ansvarsfuldt job i en virksomhed med en positiv udvikling
- Et job med gode muligheder for personlig og faglig udfordring
- En uformel omgangstone med super gode kollegaer
- Fuldtidsstilling på funktionærlignende vilkår samt pensions- og sundhedsforsikring
- Tiltrædelse hurtigst muligt
Vi er blandt Nordjyllands førende geotekniske virksomheder. Vi beskæftiger os med udførelse af geotekniske og miljøtekniske opgaver, der spænder fra udførelse af borearbejde, jordbundsundersøgelser, dimensionering og rådgivning om byggegruber, kloakprojekter, grundvandssænkning, vejanlæg og byggeprojekter.
Virksomheden beskæftiger pt. 30 medarbejdere og er en røgfri arbejdsplads.
Ansøgning m.m.
Du bedes sende din ansøgning og CV til Jens Jakob Porsmose, jjp@aogh.dk. Har du nogle spørgsmål, kan du ringe til Jens Jakob Porsmose på 40446388.
Ansøgningsfrist er mandag den 15.10.2025. Men ansøgninger bliver læst løbene, da stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Så tøv ikke med at give lyd fra dig, hvis stillingen har vakt interesse.
Andreasen og Hvidberg A/S
www.aogh.dk