Eksternt lektorat i japansk sprog (3-årigt)

apartmentKU - HUM - Fakultetet placeKøbenhavn calendar_month 

Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier (ToRS) søger en ekstern lektor til undervisning indenfor japansk sprog på bachelor- og kandidatuddannelserne i Japan studier samt på tilvalgsfaget Japanese for studerende på uddannelsen BSc in Business, Asian Language and Culture ved Copenhagen Business School (CBS).

Om Instituttet og fagene

På ToRS arbejdes der med sprog, historie, samfund og kultur, først og fremmest i verdenen uden for Vesteuropa og USA. Tværkulturelle kompetencer og viden om kompleksiteten i verdenssamfundet er af stor vigtighed for instituttets arbejde i Danmark og den større globaliserede verden – politisk, samfundsmæssigt, økonomisk og kulturelt.

Yderligere oplysninger om instituttet findes her: http://tors.ku.dk/.

Undervisningen er knyttet til sprogfag på bachelor- og kandidatuddannelserne på japansk samt på tilvalgsfaget i japansk for studerende, der er indskrevet ved den engelsksprogede bacheloruddannelse BSc in Business, Asian Language and Culture ved CBS.

Arbejdsopgaver

Stillingen som ekstern lektor er en deltidsstilling med henblik på selvstændig planlægning og varetagelse af undervisningsopgaver i samarbejde med afdelingens øvrige personale. Arbejdsopgaverne består primært af undervisning i sprog samt deltagelse i og/eller afholdelse af eksaminer knyttet til de enkelte sprogfag (herunder mundtlig sprogfærdighed, emne med sprog, Japanese Language etc.).

Dine kompetencer

Ansættelsen forudsætter relevant undervisningserfaring samt at ansøger har stærke kompetencer i japansk, dansk og engelsk. Ansøger forventes at kunne sætte sine didaktiske kompetencer i spil i forhold til de forskellige fag, der indgår i uddannelserne ved Japan Studier.

Ikke mindst skal den eksterne lektor være i stand til selvstændigt at undervise i både receptive og kommunikative sprogfærdigheder på alle niveauer samt hjælpe med at afvikle udvalgte sprogeksaminer.

Kvalifikationskrav

Ansættelse som ekstern lektor forudsætter relevant kandidatniveau samt enten relevant praksiserfaring på højt niveau, der ikke er opnået gennem en universitær, videnskabelig ansættelse eller at kandidaten er ansat i en videnskabelig hovedstilling på et andet universitet.

Der vil i bedømmelsen og ansættelsen blive lagt betydelig vægt på erhvervsmæssig erfaring med fagområderne og på undervisningsmæssige kvalifikationer opnået via undervisnings- og forelæsningserfaring på universitetsniveau i det specifikke fag.

Ansættelsesforhold

Ansættelse som ekstern lektor sker efter Cirkulære om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteterne samt cirkulære om timeløn eller overenskomst for studenterundervisere ved universiteter mv.

Det konkrete timetal fastsættes forud for hvert semester og aflønnes med en timeløn på 304,59 kr. (april 2025 niveau). Forberedelse af undervisning aflønnes med 2½ time pr. konfrontationstime.

Ansættelsesstart: 1. september 2025.

Yderligere oplysninger

Spørgsmål til stillingen kan rettes til studieleder Jesper Nielsen (jnielsen@hum.ku.dk)

Ansøgning mv.

Ansøgning skal sendes via hjemmesiden http://jobportal.ku.dk/ (tryk på linket "SØG STILLINGEN" nederst i opslaget), så den er universitetet i hænde senest 20. maj 2025.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

apartmentStyrelsen for Grøn Arealomlægning og VandmiljøplaceKøbenhavn
Direktionssekretariat, hvor vi er fire sekretærer, syv AC’er og en student fordelt på vores kontorer i Odense og København. Sammen sikrer vi effektiv og kompetent betjening og rådgivning af vores direktion. Vi er bindeled mellem styrelsens mange enheder og direktionen...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
og aktiviteter med henblik på et selvstændigt liv. Beboerne har brug for omfattende pædagogisk støtte, omsorg og sundhedsmæssig pleje og behandling. Grøndalsvænge er placeret i København NV nær Fuglebakken Station. Vi har et internt dagtilbud, en skøn sansehave...
apartmentLidl Danmark K/SplaceKøbenhavn
IntroduktionVil du være med til at give vores kunder en indkøbsoplevelse udover det sædvanlige? Så er du måske vores nye butiksassistent!På #teamlidl bliver du en del af et seriøst godt sammenhold, og vi har et fælles mål om at blive danskernes...