Afdelingsleder til Serviceafdelingen – Modular Spaces

apartmentZeppelin Danmark A/S placeViby calendar_month 

Vil du stå i spidsen for en central servicefunktion, hvor kvalitet, kundetilfredshed og effektiv drift går hånd i hånd? Har du ledelseserfaring og trives i et miljø med mange snitflader? Så er du måske vores nye Afdelingsleder for Serviceafdelingen.

Om stillingen

Som afdelingsleder i Serviceafdelingen har du det overordnede ansvar for den daglige drift, ledelse og udvikling af servicefunktionen inden for Modular Spaces. Afdelingen spiller en afgørende rolle i kunderejsen – både før, under og efter levering – og har tæt samarbejde med Salg, Moduludlejning, Klargøring og Transport.

Du refererer til Head of Operations, Modular Spaces og bliver en vigtig del af den samlede ledelse på operationsområdet.

Dine primære ansvarsområder
  • Ledelse og daglig drift af Serviceafdelingen
  • Sikre høj kvalitet og rettidig udførelse af service-, reparations- og vedligeholdelsesopgaver
  • Prioritering og planlægning af opgaver i samarbejde med øvrige afdelinger
  • Personaleledelse, herunder trivsel, udvikling og kompetenceløft
  • Opfølgning på performance, kvalitet, fejl og forbedringstiltag
  • Bidrage til løbende procesforbedringer og standardisering
  • Sikre overholdelse af interne retningslinjer, sikkerhed og dokumentation
  • Håndtering og opfølgning på kundetilbagemeldinger og reklamationer

Din profil

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring som leder – gerne fra service, drift eller teknisk orienteret miljø
  • Er struktureret, handlekraftig og god til at skabe overblik
  • Trives i en hverdag med mange interessenter og skiftende opgaver
  • Har fokus på kvalitet, kundetilfredshed og kontinuerlige forbedringer
  • Kommunikerer klart og professionelt – både internt og eksternt
  • Er vant til at arbejde med KPI’er, planlægning og opfølgning

Kendskab til udlejning, byggeri, moduler eller teknisk service er en fordel, men ikke et krav

Vi tilbyder
  • En central lederrolle i en forretning i udvikling
  • Stor indflydelse på drift, processer og samarbejde
  • Et stærkt tværfagligt miljø med korte beslutningsveje
  • En organisation med fokus på kvalitet, sikkerhed og professionalisme
  • Løn og vilkår efter kvalifikationer

Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Operations, Modular Spaces, Kim Bækgaard på telefon 9363 5223, eller mail Kim.Baekgaard@zeppelin.com.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Hvem er vi?

Zeppelin er blandt de markedsledende inden for byggepladsindretning og udlejning af kontor- og mandskabsmoduler, containere, entreprenørmateriel, lifte og pavilloner. Vi servicerer alt fra bygge- og anlægsbranchen til industrien, det offentlige og private virksomheder.

Vores mission er enkel: Kvalitetsprodukter, gennemtænkte løsninger og branchens bedste service.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

apartmentAarhus KommuneplaceViby
Om jobbet: Har du lyst til at bringe dine lederkompetencer i spil i en kompleks og koordinerende, understøttende og praktisk udførende opgave som afdelingsleder for 18-25 års indsatsen i Gellerup, Toveshøj og Bispehaven samt opgaven med at varetage...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn, 38 km fra Viby
Har du en socialfaglig baggrund og brænder for at sikre høj kvalitet i et komplekst miljø med fokus på recovery? Så kig med her. Vi er et højt specialiseret botilbud, hvor ledergruppen – bestående af tilbudslederen og to afdelingsledere – samarbejder om at sikre...
apartmentZeppelin Danmark A/SplaceViby
Afdelingsleder i Klargøringen. Om stillingen Som afdelingsleder i Klargøringen har du det overordnede ansvar for den daglige drift, planlægning og ledelse af klargøringsfunktionen inden for Modular Spaces. Afdelingen har en central rolle i at sikre, at moduler...