Flyteknisk sagsbehandler til C-130J ved Kapacitetsansvarlig Luft i Aalborg

apartmentForsvaret placeVadum calendar_month 
Flyteknisk sagsbehandler til C-130J ved Kapacitetsansvarlig Luft i Aalborg Til Kapacitetscenter Transportfly søges en flyteknisk sagsbehandler til understøttelse af C-130J flyenes drift. Stillingen samplaceres med Air Transport Wing Aalborg i Aalborg.
Så hvis du har lyst til at arbejde med Forsvarets største flytype, så er du måske vores nye kollega. Om os I Kapacitetscenter Transportfly er vi et team på ni personer, der varetager en bred palet af opgaver, der understøtter driften af de danske C-130J Hercules transportfly.
Vi har blandt andet ansvaret for dokumentation, modifikationer, anskaffelser og økonomi. Teamet er sammensat af specialister med mange forskellige uddannelsesbaggrunde, erfaringer og alder, hvilket giver en god dynamik og altid mulighed for sparring.
Vi sætter pris på et uformelt arbejdsmiljø, med fokus på opgaverne, gode kollegiale relationer og godt humør. Vi har fokus på at støtte vore operative brugere bedst muligt, så de kan løse deres opgave ude i verden. Om stillingen Stillingen er en deltidsstilling (20 timer pr.
uge). Som lokal teknisk sagsbehandler kommer du til at arbejde tæt sammen med den operative bruger og kollegerne i resten af FMI. Din hovedopgave bliver at danne forbindelse mellem ATW CAMO og FMI, herunder at sikre at forespørgsler, dispensationsanmodninger mv.
indeholder de informationer, der sikrer kortest mulig behandlingstid i FMI. Som eksempler på opgaver til dig kan nævnes: Forbehandling af bl.a. AAA, dispensationer samt UR, PUBMIS og Hændelser. Behandling af Release Certifikater for flydele, der falder inden for dine kompetencer.
Screening af reparationsbeskrivelser til Lockheed og opfølgning på ”No Faults Found” returneringer fra Lockheed. Koordinere wash-up/tilbagemelding på Letter Checks ved Marshall Deltage som FMI rep. i CAMO/AMS ugemøder på ATW Præcis hvilke områder du bliver ansvarlig for, afhænger af dine kompetencer og sektionens behov, men du vil helt sikkert også få opgaver ad hoc, og som ofte skal løses med kort deadline.
Dit faste arbejdssted vil være på Flyvestation Aalborg – tæt på FMI operative brugere. Forvent et antal rejsedage hvert år til bl.a. FMI Domicil i Ballerup samt enkelte andre hjemlige og udenlandske destinationer. Desuden kan du efter aftale med chefen også arbejde hjemme, når opgaverne passer til det.
Om dig Du er Seniorsergent (M231) med flyteknisk grundkursus og C-130J flytypeuddannelse, og du har bred erfaring inden for det flytekniske område. Desuden har du kendskab til såvel Air Transport Wing som FMI organisering og arbejdsgange. Det vil være en fordel, hvis du har solid baggrundsviden om de operative og logistiske aspekter inden for drift af C-130 platformen.
Ansættelsesvilkår Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst. Dit faste tjenestested er Aalborg. Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår.
Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse internationale operationer. Kontakt og ansøgning Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Carsten Nyborg Nørgaard på telefon 72 81 50 90 eller på mail FMI-LU-CHFT@MIL.DK. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Christian Nordbo Eriksson ved Personelkommandoen på telefon 72 81 90 42 eller på mail FPS-CER@MIL.DK. Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 27. oktober 2025 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt. Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen. FOKUS og referencer kan medsendes. I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen.
Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen. Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet. FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed.
Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.

Fakta Application due27-10-2025 Start dateStart hurtigst muligt Work hours20 timer Position category Position typeMilitære stillinger WorkplaceNordjylland Workplace Contact Carsten Nyborg Nørgaard E-mail E-mail E-mail E-mail Homepagehttps://www.forsvaret.dk/da/ Share/Print

apartmentForsvaretplaceAalborg, 9 km fra Vadum
Faglig sagsbehandler ved Vedligeholdelseselementet i Styrkeudviklingssektionen for Logistik ved Trænregimentet Har du lyst til at være en del af et stærkt team og har interesse for udvikling af den taktiske vedligeholdelsestjeneste? Ønsker...
apartmentRenovo AalborgplaceGistrup, 16 km fra Vadum
Har du flair for forsikring? Kan du yde kundeservice i verdensklasse og har du et smil i stemmen - selv når tempoet er højt? Så har vi nu plads til dig på holdet! Hos Renovo Forsikringsservice er vi i rivende udvikling og vores kollegaer i ”marken”...
apartmentForsvaretplaceAalborg, 9 km fra Vadum
som sektionschef og en seniorsergent som koordinerende sagsbehandler, et Forsynings-, Transport, og Våbenkursuselement, et Bjærgnings-, Vedligeholdelses- og Køreruddannelseselement samt et Sanitets- og Enkeltmandsuddannelseselement. Om stillingen Din primære opgave...