Faglig sagsbehandler ved Vedligeholdelseselementet i Styrkeudviklingssektionen for Logistik ved Trænregimentet
echelon til 3. echelon inden for den taktiske vedligeholdelsestjeneste i Hæren? Ønsker du at videreudvikle og anvende din personlige fagekspertise i en faglig sagsbehandlerstilling med en specialisering på det taktiske niveau? Kan du svare ja til disse tre spørgsmål, så er du måske den seniorsergent vi søger.
Om os Tjenestegrensafdelingen(TA) består af i alt 62 medarbejdere fordelt på fire sektioner – en styrkeudviklingssektion for Logistik, en styrkeudviklingssektion for Militærpoliti, en Kursussektion og et Tjenestegrensinspektørelement. Formålet med afdelingen er, at styrke fagligheden ved logistiktropperne og militærpolitiet samt at styrke evnen til at bidrage til Forsvarskommandoens og Hærkommandoens udviklingsvirksomhed samt varetage Trænregimentets egen udviklingsvirksomhed.
Tjenestegrensafdelingens hovedopgaver er at understøtte og bidrage til Forsvarets udviklingsvirksomhed inden for logistik og militærpoliti, gennemføre kursusvirksomhed for logistik i Hæren og køreruddannelser og enkeltmandsuddannelsesområdet inden for Forsvaret samt støtte Tjenestegrensinspektøren for Logistik i Hæren og Militærpoliti i Forsvaret med kontrolvirksomheden.
Styrkeudviklingssektionen for Logistik ved Tjenestegrensafdelingen varetager Trænregimentets bidrag til Forsvarskommandoens og Hærkommandoens udviklingsvirksomhed inden for taktisk og operativ logistik inkl. udvikling af organisation, doktrin/koncepter, teknologi samt overordnet uddannelsesudvikling.
Ligeledes varetager sektionen regimentets lessons identified/lessons learned processen vedr. logistik. Sektionen består af i alt 20 medarbejdere fordelt på fem elementer - et forsyningselement, et operativ logistikelement, et vedligeholdelseselement, et sanitetselement samt et koordinationselement.
Sektionens opgaveløsning er i høj grad præget af samarbejdet med en lang række operative enheder samt eksterne myndigheder. Sektionens medarbejdere arbejder meget selvstændigt, varetager projektledelse af større eller mindre opgaver samt udarbejder analyser og løsningsforslag inden for logistik i Hæren.
Om stillingen Stillingen er placeret i Vedligeholdelseselementet, der udvikler vedligeholdelseskapaciteter på alle niveauer i Hæren, inklusiv doktrin, organisation, teknologi og i et vist omfang uddannelser. Vi kan tilbyde en arbejdsplads præget af gode kolleger, godt humør og en ligefrem og jævnbyrdig atmosfære, hvor du måles på din personlige fremtræden og dine faglige kompetencer frem for din grad.
Din primære opgave bliver varetagelsen af et helhedsorienteret fagansvar i samarbejde med de øvrige specialister inden for elementet og i koordination med f.eks. Vedligeholdelseskompagniet, Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste (FVT), Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) samt hærens øvrige 1.
echelons vedligeholdelsesled. Du forventes således både, at kunne indgå på lige fod med de øvrige specialister i drøftelser af tekniske eller doktrinære forhold, men samtidigt også at kunne formidle og indføre resultatet i en sammentænkt ramme.
Du vil skulle deltage i udarbejdelsen af håndbøger, reglementer og uddannelsesbeskrivelser samt bidrage til f.eks. vedligeholdelsesdirektiver og kursusvirksomhed. Du deltager i støtten til FMI i forbindelse med materielanskaffelser og kapacitetsudvikling, ligesom du vil skulle repræsentere Tjenestegrensafdelingen i drøftelser med eksterne sagsbehandlere og enheder.
Du vil ligeledes skulle koordinere med FVT vedr. udviklingen af vedligeholdelsestjenesten inden for f.eks. uddannelse og materiel/værktøj, ligesom du vil få et tæt samarbejde med bataljonerne ved Trænregimentet. Der vil som udgangspunkt være tale om en meget begrænset mængde øvelsesvirksomhed for personellet i sektionen, idet kontakt- og kontrolvirksomhed samt deltagelse i f.eks. materielmøder er en naturlig del af opgaven.
Der vil kunne tilbydes en stor fleksibilitet i hverdagen. Om dig Du er seniorsergent og har en faglig uddannelse som mekanikker samt ønskeligt erfaring fra operative enheder samt erfaring som sagsbehandler. Alternativt er du en meget erfaren oversergent, der er i gang med relevante uddannelser og kan ansættes på en uddannelseskontrakt.
Du er nytænkende, har gode analytisk anlæg, er struktureret og evner at forholde dig samtidigt til faglige detaljer inden for vedligeholdelsestjenesten samt den overordnede doktrinære sammenhæng. Du udtrykker dig klart og tydelig både på skrift og i tale.
Du har gode samarbejdsevner og udviser en høj grad af selvstændighed og helhedsforståelse for herigennem at opnå brugbare og velfunderede resultater. Du evner at kombinere teknisk og taktisk viden, således opgaveløsningen skaber effektive resultater.
Du har stor interesse for vedligeholdelsestjeneste, idet praktisk erfaring og et grundigt kendskab til DeMars er ønskelig. Det er ligeledes ønskeligt, at du tidligere har arbejdet med implementering af nyt materiel, deltaget i projektarbejde og har forståelse for sammenhængene i udviklingskredsløbet.
Ansættelsesvilkår Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække. I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse.
Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Dit faste tjenestested vil være i Aalborg. Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Du skal kunne kunne bestå fysiske tests i henhold til Forsvarets krav, samt opfylde Forsvarets helbredskrav til deltagelse i internationale missioner. Kontakt og ansøgning Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte LD/VEDLELM MJ Jesper Mænnchen på TRR-1B-S73A@fiin.dk eller telefon 2523 7917. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent oversergent Christian Terp ved Personelkommandoen på mail FPS-CTN@MIL.DK. Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 9. november 2025, og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt. Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen. FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimere opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen. OM Trænregimentet Trænregimentet er Hærens største myndighed og tæller op mod 1.600 medarbejdere i de perioder, hvor vi har værnepligtige.
Udover den kontinuerlige støtte til forsvarets internationale operationer, er en af regimentets vigtigste opgaver at uddanne logistik- og militærpolitienheder. Vores enheder er primært placeret i Aalborg og Vordingborg, men vi rummer også enheder på en række garnisoner over næsten hele landet.
Fakta Application due09-11-2025 Start dateStart hurtigst muligt Work hours37 timer Position category Position typeMilitære stillinger WorkplaceNordjylland Workplace Contact E-mail E-mail E-mail E-mail Homepagehttps://www.forsvaret.dk/da/organisation/haeren/traenregimentet/ Share/Print