Projektkoordinator
Genopslag for at udvide ansøgerfeltet
En fast stilling som projektkoordinator i Kompetencecenter for Amning
Komiteen for Sundhedsoplysning søger en sundhedsfaglig medarbejder med akademisk overbygning til Kompetencecenter for Amning pr. 1. marts 2026 eller før hvis muligt.
Vil du være en del af et team, som på nationalt plan arbejder med at omsætte forskningsbaseret viden om amning til praksis? Vil du være med til at udvikle et vigtigt sundhedsfremmende fagområde – og samtidig være en del af et projekt målrettet nye fædre?Så er dette måske en stilling for dig.
Kompetencecenter for Amning søger:
- en sundhedsplejerske eller sygeplejerske med erfaring med ammevejledning og med en kandidat eller masteruddannelse til en fast stilling på 32-37 timer pr. uge.
Det er en fordel men ikke et krav, hvis du også opfylder en eller flere af følgende kvalifikationer:
- Certificering som DCA eller IBCLC
- Undervisningserfaring
- Stærke mundtlige og skriftlige formidlingsevner
- Interesse for mestring og læring
- Erfaring som far-ambassadør eller med arbejde målrettet fædre
- Digitale kompetencer
- Erfaring med litteratursøgning og anvendelse af forskningsbaseret viden
- Gode engelskkundskaber
Du kan læse mere om kompetencecentrets aktiviteter på https://www.kompetencecenterforamning.dk/ og om projektet ”Fædretræf” på https://faedretraef.dk/
Jobbet indebærer en bred kontaktflade med sundhedsprofessionelle og kommunale samarbejdspartnere indenfor spædbørnsområdet i hele Danmark, hvorfor du skal være indstillet på rejseaktivitet og fleksibilitet vedrørende placeringen af din arbejdstid.
Som person er du løsningsorienteret, engageret i sundhedsområdet, har sans for formidling og evner at arbejde effektivt med et samtidigt højt fagligt niveau. Du har gode samarbejdsevner og evner ligeledes at arbejde selvstændigt. Du kan igangsætte og følge opgaver til dørs.Vi tilbyder en arbejdsplads med spændende opgaver, ”højt til loftet” og et uhøjtideligt miljø, hvor du sammen med engagerede kollegaer leverer sundhedsfaglige indsatser til sundhedsprofessionelle i hele Danmark.
Skriftlig ansøgning sendes til Marianne Busck-Rasmussen, job@sundkom.dk senest 14. januar 2026.
Der vil være ansættelsessamtaler den 19. og 20. januar og en eventuel opfølgende samtale den 22. januar.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til teamleder Marianne Busck-Rasmussen telefon 2496 0880, specialkonsulent Christine Halling telefon 2058 0797 eller projektleder Marie Emborg telefon 2177 7432.