Social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske

placeFaxe calendar_month 

Social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske til Øjenkirurgisk Center Fakse – 27-30 timer om ugen

Øjenkirurgisk Center Fakse søger en engageret social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske til en deltidsstilling på 27-30 timer om ugen, hvor der er mulighed for flere timer ved afholdelse af ferie, afspadsering og sygdom. Fremadrettet er der mulighed for flere timer.

Vi er en lille, specialiseret klinik med fokus på øjensygdomme og operationer, hvor du får en alsidig hverdag med både operationer og ambulatoriearbejde – alt sammen i et tæt samarbejde med øjenlæger og øvrige kollegaer.

Om jobbet:
Dine arbejdsopgaver vil primært være knyttet til grå stær-operationer og udredning af ambulante patienter. Du kommer blandt andet til at arbejde med udmåling af visus, linseberegning, synsfeltsundersøgelser, foto og OCT-scanninger på patienter med forskellige øjensygdomme, såsom glaukom, AMD, diabetes, grå stær og tørre øjne.

Derudover indgår telefonpasning og selvstændigt arbejde, som en naturlig del af dine funktioner. Vi sørger for oplæring i de faglige kompetencer – perfekt til dig, der ønsker at udvikle dig inden for øjenspecialet.

Vi forventer:

  • at du er uddannet sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent med minimum fire års relevant erfaring – gerne inden for øjenspecialet, operation eller ambulatorium, men ikke et krav, da oplæring vil finde sted.
  • du har interesse for korttidssygepleje og kan bevare overblikket, også når der er travlt omkring dig.
  • at du sætter patienten i centrum er en selvfølge for dig.
  • at du er positiv, åben og bidrager aktivt til et godt og trygt arbejdsmiljø.
  • at du lægger vægt på amarbejde og åben kommunikation.
  • at du trives med tæt samarbejde med både øjenlæger og kollegaer.

Derfor skal du vælge Øjenkirurgisk Center Fakse:

  • Alsidige arbejdsopgaver med både operationer og ambulatorium sikrer en varieret og fagligt udfordrende hverdag.
  • En lille klinik med få medarbejdere giver et tæt team med god samarbejdskultur og personlig trivsel.
  • Mulighed for selvstændigt arbejde og ansvar i dit daglige virke.
Praktisk information:
Arbejdssted: Øjenkirurgisk Center Fakse, Faxe Sundhedscenter, Præstøvej 78A 1. sal, 4640 Faxe
Ansættelsestype: Deltid, 27-30 timer med mulighed for flere timer på sigt
Forventet opstart: Hurtigst muligt og senest 1. oktober 2026

Ansøgningsfrist: 9. august 2026 Klinikkens hjemmeside: www.ojenkirurgiskcenter.dk

Sådan søger du

Send din ansøgning til a.vorting@gmail.com. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Praksis Manager og sygeplejerske Christina Aagaard på tlf. 29 13 00 81.

Vi ser frem til at høre fra dig og byde dig velkommen i vores engagerede team hos Øjenkirurgisk Center Fakse

Jobannoncen er indrykket på Jobindex.

apartmentStevns KommuneplaceStore Heddinge, 18 km fra Faxe
Log indMin profilMin profil Social- og sundhedsassistent til nattevagt i ulige uger til RehabiliteringsCenter Stevnshøj (RCS) Vi søger en ny kollega, som har lyst til at være en del af et lille team på 2...
apartmentNæstved KommuneplaceNæstved, 23 km fra Faxe
Ledige stillinger https://www.naestved.dk/kommunen/vejledning-om/cookiepolitik Jobagent Log indMin profilMin profil Social- og sundhedsassistenter til NV24 – udekørende team i Næstved...
apartmentStevns KommuneplaceStore Heddinge, 18 km fra Faxe
i alt 40 boliger. Nu søger vi flere social- og sundhedsassistenter til dagvagt, der ønsker at blive en del af et engageret team, hvor faglighed, nærvær og medindflydelse går hånd i hånd. På Solhaven arbejder vi ud fra en personcentreret og rehabiliterende...