Solhaven søger Social- og Sundhedsassistenter søges til dagvagt

apartmentStevns Kommune placeStore Heddinge calendar_month 

Vi vokser – og vi har brug for flere dygtige kolleger.

Plejecenter Solhaven er fortsat under udvikling. Vores første 20 boliger er fyldt med liv, og nu gør vi klar til at byde endnu flere beboere velkommen, når vi åbner den næste del af vores i alt 40 boliger.

Nu søger vi flere social- og sundhedsassistenter til dagvagt, der ønsker at blive en del af et engageret team, hvor faglighed, nærvær og medindflydelse går hånd i hånd.

På Solhaven arbejder vi ud fra en personcentreret og rehabiliterende tilgang, hvor den enkelte beboers livshistorie, ressourcer, ønsker og selvbestemmelsesret er i centrum. Vi tror på, at høj faglighed, nærvær og respekt skaber de bedste rammer for et trygt og meningsfuldt hverdagsliv for både beboere, pårørende og medarbejdere.

Vi tilbyder en spændende mulighed for at blive en del af et plejecenter i udvikling, hvor du får reel mulighed for at præge både kultur, arbejdsgange og faglig udvikling. Sammen arbejder vi for at gøre Solhaven til et godt sted at bo, besøge og arbejde.

Om stillingen

Som social- og sundhedsassistent på Solhaven får du en central rolle i at skabe tryghed, kontinuitet og livskvalitet for vores beboere. Du bliver en del af et tværfagligt fællesskab, hvor samarbejde, refleksion og faglig sparring vægtes højt.

Vi arbejder målrettet med:

At understøtte beboernes selvbestemmelse, værdighed og individuelle ønsker

At skabe meningsfulde hverdage med fokus på ressourcer frem for begrænsninger

At inddrage beboere aktivt i beslutninger i forhold til eget liv og pleje

At etablere et tæt og respektfuldt samarbejde med pårørende

At skabe stjernestunder og relationer præget af nærvær og omsorg

Som social og sundhedsassistent vil du have løbende faglig sparring med centersygeplejerske og fagkoordinator, og andre tværfaglige samarbejdspartnere og du vil få mulighed for aktivt at bidrage til udviklingen af den faglige praksis på Solhaven.

Vi søger dig, der:

Er autoriseret social- og sundhedsassistent

Har erfaring fra ældreområdet og brænder for arbejdet med ældre mennesker

Arbejder ud fra en personcentreret og rehabiliterende tilgang

Møder mennesker med empati, respekt og anerkendelse

Har gode kommunikative og relationelle kompetencer

Ser værdien i samarbejdet med både beboere, pårørende og kollegaer

Respekterer borgernes selvbestemmelsesret og understøtter deres medinddragelse i hverdagen

Har et skarpt klinisk blik og trives med ansvar

Arbejder struktureret og kan bevare overblikket i en travl hverdag

Har erfaring med dokumentation - vi dokumenterer i CURA

Bidrager positivt til et godt arbejdsmiljø og et stærkt fællesskab

Vi tilbyder:

Et plejecenter i udvikling med mulighed for medindflydelse

Et arbejdsmiljø præget af høj faglighed, samarbejde og engagement

Grundig introduktion og oplæring

Løbende faglig sparring og tværfagligt samarbejde

Fokus på trivsel, udvikling og arbejdsglæde

En arbejdsplads præget af tillid, respekt og åben dialog

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst

Stillinger tilbydes på 37 timer ugentligt, med mulighed for færre timer - efter ønske.

Weekendarbejde hver 2. eller 3. weekend, alt efter dit ønske

Vil du være en del af Solhaven – En del af en kollegaflok, hvor vi arbejder som én helhed på tværs af huset og døgnet, og hvor vi sammen skaber de bedste rammer for beboernes hverdag?

Så send din ansøgning og CV via linket senest den 20.8 2026.

Ansættelse pr. 1 oktober 2026 eller efter aftale.

Samtaler afholdes løbende.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte: Plejecenterleder Rikke Riedler Hansen, Tlf. 21 48 71 40 eller Fagkoordinator Louise Isko Mortensen, Tlf. 21 39 05 49

Vi glæder os til at høre fra dig.

apartmentStevns KommuneplaceStore Heddinge
Log indMin profilMin profil Social- og sundhedsassistent til nattevagt i ulige uger til RehabiliteringsCenter Stevnshøj (RCS) Vi søger en ny kollega, som har lyst til at være en del af et lille team på 2...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn, 40 km fra Store Heddinge
Til plejehjemmet Skjulhøjgård søger vi en engageret social- og sundhedsassistent til aftenvagt, som vil være med til at skabe tryghed, livskvalitet og nærvær for vores beboere. Her får du mulighed for både at udvikle dig fagligt og være en del af et stærkt...
apartmentFrederiksberg KommuneplaceFrederiksberg, 42 km fra Store Heddinge
jobagent Social- og sundhedsassistent/ social og sundhedshjælper søges til aftenvagt hos Plejeboligerne Østervang på Frederiksberg. ”Sammen skaber vi et trygt hjem og en sund arbejdsplads.” Afdeling 7/8, søger en ny...