Controller / Bogholder
Hos USER IT er vi i gang med en spændende udvikling, og det stiller krav til, at vores økonomi er lige så skarp som vores løsninger. Selv vores maskot, Kodey, ved at der skal være styr på tallene, hvis det hele skal spille.
Om stillingen
Du får en central rolle i vores økonomi og vil bl.a. arbejde med:
- Årsopgørelse og øvrige regnskaber
- Daglig bogføring og økonomistyring
- Fakturering og drift
- Data og systemvedligehold
- Løn og medarbejderrelateret økonomi
- Rapportering og overblik
Din profil
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med bogholderi og økonomiopgaver
- Arbejder struktureret og har øje for detaljen
- Trives med ansvar og kan arbejde selvstændigt
- Har en proaktiv tilgang og kan se forbedringsmuligheder
- Gerne erfaring med Uniconta / C5
Det vigtigste for os er din tilgang, overblik samt lyst til at være en del af en virksomhed i bevægelse.
Om USER IT
Hos USER IT hjælper vi virksomheder med stabile, sikre og moderne IT-løsninger, primært inden for Cloud, Hosting og IT-sikkerhed.
Vi samarbejder med kunder på tværs af brancher og fungerer som deres betroede IT-partner i hverdagen. Det betyder, at vi ikke bare leverer teknik, vi leverer tryghed, overblik og god rådgivning.
Hos os bliver du en del af et uformelt og engageret team, hvor samarbejde, sparring og godt humør fylder meget i hverdagen.
USER IT tilbyder
Hos USER IT får du en fuldtidsstilling med konkurrencedygtig løn efter kvalifikationer samt attraktive personalegoder:
- Fleksibel arbejdstid (37 timer/uge)
- Sundheds- og tandforsikring
- Pensionsordning
- Kantineordning
- PC og mobiltelefon
- Mulighed for faglig udvikling og certificeringer
- Sociale og faglige arrangementer
Interesseret?
Kan du se dig selv som en del af USER IT’s team?
Så send dit CV via Ansøg-knappen.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.