Forsvaret - Administrativ koordinator - med fokus på indkøb og fakturahåndtering – til Joint Movement and Transportation Organization i K...

apartmentForsvaret placeKarup calendar_month 
Administrativ koordinator - med fokus på indkøb og fakturahåndtering – til Joint Movement and Transportation Organization i Karup Har du lyst til at skabe overblik, sikre orden og understøtte en vigtig indkøbsproces, der holder Forsvarets transporter kørende?
Så er du måske vores nye administrative koordinator i Operationssektionen under Joint Movement & Transportation Organization. Om os Operationssektionen er en del af staben i Joint Movement & Transportation Organization (JMTO), som er Forsvarets strategiske transportmyndighed.
Vi er hjemmehørende på Flyvestation Karup og er en værnsfælles enhed med kollegaer fra både Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet samt flere civile specialister. Hos os er vi bemandet med dedikerede og fagligt dygtige kollegaer, som dagligt indsætter transporter og styrer hele Forsvarets strategiske bevægelse.
Sammen med opgaveløsningen er trivsel, engagement, selvstændighed og humor et omdrejningspunkt i sektionen. Vi tilstræber hele tiden at dygtiggøre os både teknisk, fagligt og som mennesker, så vi kan bidrage til den bedste løsning af opgaven.
Om stillingen Du får en central rolle i Operationssektionen, hvor du bliver en del af det administrative fundament, der får transportopgaverne i Forsvaret til at fungere i praksis. Med dig ombord sikrer vi, at alt fra økonomi til dokumentation spiller – og at planlægningen kan omsættes til handling.
Vi tilbyder fleksible og uformelle arbejdsvilkår, et godt arbejdsmiljø og kolleger, der hjælper hinanden og trives med både samarbejde og ansvar. Du får stor indflydelse på, hvordan du tilrettelægger dine opgaver, og du vil opleve en åben og ærlig dialog både i sektionen og med de myndigheder, vi samarbejder med.

Dine vigtigste opgaver bliver at: Sikre, at transporter bliver korrekt indkøbt, dokumenteret og fulgt op Koordinere og afstemme med økonomifunktionen, herunder regnskabsdata og donationer Indsamle og strukturere data til revision og rapportering Være dagligt kontaktpunkt for spørgsmål om indkøb Videregive administrative data og sikre, at sager følges til dørs Holde styr på og rydde op i sager i vores Workzone-system Du bliver bindeled mellem planlægning og de bagvedliggende administrative processer.

Dine opgaver løser du i tæt samarbejde med økonomikontrollen og rekvirenterne, og du får grundig sidemandsoplæring, så du hurtigt kommer godt ind i arbejdsgangene. Din base bliver et kontormiljø på Flyvestation Karup, hvor vi lægger vægt på både fællesskab og faglighed.
Du har mulighed for hjemmearbejdsdage og fleksibel afvikling af frihed, når du har brug for det. “Jeg er utrolig glad for mit arbejde, idet jeg har berøring med alle sektionerne i JMTO og med rigtig mange enheder og myndigheder i Forsvaret. Jeg sætter en ære i at få betalt alle regningerne til tiden og jeg værdsætter den frihed under ansvar, som gives mig i stillingen,” fortæller Rikke, som har arbejdet med indkøb i halvandet år.
Vi sørger for, at du får en god start – og en hverdag med ansvar, systematik og kollegial opbakning. Om dig Vi forestiller os, at du er en struktureret og ansvarsbevidst person, som godt kan lide at have styr på tingene. Du har en naturlig interesse for administration, fakturahåndtering og at sikre, at processerne bliver fulgt korrekt.
Det vigtigste er ikke, hvilken uddannelse du har, men at du er lærenem og har lyst til at gøre en forskel med din struktur og dit overblik. Ønskelige faglige kompetencer Erfaring med administration, kontorarbejde eller bogholderi. Kendskab til økonomisystemer (SAP), fakturahåndtering eller indkøb i Forsvaret er en fordel.
Fortrolig med Office-pakken (særligt Excel og Outlook). Erfaring med dokumenthåndtering og dataindsamling. Personlige kompetencer Du er detaljeorienteret og arbejder systematisk. Du er hjælpsom og trives med at løse støttefunktioner. Du kan arbejde selvstændigt, men samarbejder også godt med andre.
Du tager ansvar for dine opgaver og følger dem til dørs. Du har en serviceminded tilgang og en positiv indstilling. Ansættelsesvilkår: Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, vil der være mulighed for at forhandle tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning. Dit daglige arbejdssted er Karup. Som ansat under Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår.
Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne i hele din ansættelsesperiode. Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Susan, Chef for Operationssektion, på mail: JMTO-O-CH@mil.dk eller tlf. 41 73 25 16. Hvis du har spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent ved Personelkommandoen, Mathias Fønskov på 3266 5657.
Ansøgningsfristen er den 18. august 2025 og der afholdes løbende samtaler. Stillingen er til besættelse den 1. oktober 2025 eller efter aftale. I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Joint Movement & Transportation Joint Movement & Transportation Organization (JMTO) har til opgave at tilvejebringe og indsætte transport- og terminalkapaciteter i forbindelse med strategisk transport, deployering, redeployering og genforsyning af indsatte enheder eller enheder på øvelse, nationalt og internationalt.
JMTO løser også transportopgaver for kunder udenfor Forsvaret herunder for allierede. Til at gennemføre transporterne anvender JMTO enten Forsvarets egne kapaciteter, allieredes kapaciteter eller civile leverandører. JMTO er en værnsfælles NIV III myndighed under Flyvevåbnet og er geografisk placeret på Flyvestation Karup.
JMTO består af en stab, af ARK-projektet samt en Movement Control (MOVCON) dispositionsenhed. Dertil kommer en stor og meget aktiv reserve, som deltager direkte i opgaveløsningen i såvel MOVCON, ARK som staben. Myndigheden er sammensat af medarbejdere fra alle værn og civile specialister.

Fakta Application due18-08-2025 Start date01-10-2025 Work hours Position category Position typeAdministrativt arbejdeIndkøb WorkplaceVestjylland Workplace Contact Susan Mangor Madsen E-mail E-mail E-mail E-mail Homepagehttps://www.forsvaret.dk/da/organisation/flyvevaabnet/jmto/ Share/Print

apartmentRegion MidtjyllandplaceViborg, 22 km fra Karup
Jobagent Hjælpecenter Udenlandsk uddannede Evalueringsansættelse KBU-lignende forløb Log påMin profilMin profil Er du Lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator med hjertet på rette...
apartmentForsvaretplaceKarup
Vil du være bindeleddet mellem Forsvaret og resten af verden? Så søg stillingen som DIPLO-koordinator ved JMTO Har du styr på detaljerne, lyst til at arbejde i en international kontekst og mod på at blive specialist i diplomatiske tilladelser? Så...
local_fire_departmentHaster

QHS-Koordinator til OK Snacks A/S

placeIkast, 19 km fra Karup
er du måske den nye QHS-koordinator, som:  •  motiveres af at sikre en høj kvalitet og inspirerer andre til at gøre det samme.  •  er en god kommunikator der formår at motivere kollegerne og skabe et dynamisk samarbejde på tværs af virksomheden.  •  går forrest ved...