Brobygger med fokus på social inklusion

apartmentHedensted Kommune placeHedensted calendar_month 

Vil du være med til at gøre en forskel for borgere i risiko for ufrivillig ensomhed – og trives du i en rolle, hvor du selv er med til at forme opgaven? Så er det måske dig, vi søger som social brobygger i Center for Sundhed, Frivillighed & Forebyggelse.

Om jobbet og opgaverne

Stillingen er på 30 til 35 timer pr. uge. Som brobygger får du en central rolle i at opsøge, engagere og støtte borgere, der er i risiko for ufrivillig ensomhed på seniorområdet. Stillingen er udadvendt og relationsbaseret. En væsentlig del af opgaven er at skabe forbindelser mellem borgere, kommunale tilbud og civilsamfundets fællesskaber og frivillige initiativer.

Hos os kommer du til at arbejde forebyggende bl.a. med den psykiske og sociale sundhed, fordi vi ved at mennesker har brug for mennesker.

Du skal i høj grad selv være med til at skabe dit job, opbygge netværk og finde veje ind dér, hvor borgerne bor og lever deres liv. Stillingen rummer stor frihed – og kræver, at du kan arbejde selvstændigt inden for rammer, der ikke på forhånd er fast definerede.

Du trives med arbejde på egen hånd men er samtidig en teamplayer.

Arbejdstiden er varierende, hvor aften og weekendarbejde kan forekomme. Stillingen indbefatter en daglig kørsel i dit område. Du skal stille bil til rådighed. Du modtager kørselsgodtgørelse i forhold til statens kørselstakster.

Dine primære opgaver
  • Opsøgende arbejde i forhold til borgere i risiko for ufrivillig ensomhed.
  • Brobygning mellem borgere og civilsamfundets fællesskaber og frivillige tilbud.
  • Opbygning og vedligeholdelse af netværk lokalt i kommunen.
  • Samarbejde med interne kommunale afdelinger.
  • Medvirke til at udvikle og afprøve nye tilgange og metoder i arbejdet med ensomhed.

Målgruppe

Borgere 18+, der er i risiko for eller oplever ufrivillig ensomhed.

Vores forventninger til dig

Vi forestiller os, at du
  • Har en sundheds- eller socialfaglig baggrund.
  • Er udadvendt, relationsskabende og tryg ved at tage kontakt til nye mennesker.
  • Ikke er bange for at prøve nye ting af og arbejde eksperimenterende.
  • Kan arbejde selvtilrettelæggende og trives i rammer, der ikke er stramt fastlagt.
  • Har lyst og evne til selv at være med til at skabe rammerne for dit arbejde.

Derfor skal du vælge os

Du bliver organisatorisk forankret i Center for Sundhed, Frivillighed & Forebyggelse og har base i Sundhedshuset. Arbejdet foregår primært ude i kommunen, tæt på borgerne og i samarbejde med både interne og eksterne aktører.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

Har du spørgsmål

For yderligere information kan du kontakte:

  • Teamleder Jakob Nørgaard Lyngsfeldt, telefon 21 74 13 04.
  • Brobygger i Fællesskaberne Louise Vibe, telefon 20 52 36 64.

Ansøgning

Ansøgningsfrist er den 13. februar 2026.

Samtaler afholdes den 20. februar 2026.

Start den 1. april 2026.

Om os

Værdierne i Hedensted Kommune er ansvar, dialog og udvikling. Vi tager ansvar for opgaveløsningen til gavn for borgerne. Vi gør det ved dialog med borgerne og kollegaer på tværs i organisationen, og vi ved, at vi hele tiden må udvikle os for at kunne lykkes.

Det kræver nogle gange risikovillighed, og det er vi helt med på.

I Hedensted Kommune arbejder vi i høj grad ud fra borgerperspektivet, hvor kerneopgaven for Social Omsorg er, at det enkelte menneske får omsorg, støtte og rådgivning, der gør at borgeren løbende udvikler sig til at kunne klare sig bedre og mere selv.

Kørekort: B Almindelig bil

Egen bil: Du skal være villig til at benytte egen bil i jobbet

apartmentA/S BoligbetonplaceHedensted
til såvel erhvervs- og boligbyggerier som til institutioner og kontorer. Selskabet er beliggende i den lille by Løsning i hjertet af Jylland og er tillige repræsenteret på Sjælland med en mindre produktionsenhed i Korsør.Boligbeton modtog i 2022 Hedensted...
apartmentBurger King NSPplaceVejle, 12 km fra Hedensted
BURGER KING er en af verdens største fastfoodvirksomheder. Og vi søger engagerede, motiverede og venlige medarbejdere. Vi søger medarbejder til at blive en del af vores team – uanset om du har tidligere erfaring eller om du søger dit første skridt ud...
apartmentPolyprint A/SplaceHedensted
Send ansøgning og CV som PDF på job@polyprint.dk Om Polyprint Polyprint er en dansk producent af fleksibel emballage med base i Hedensted. Vi er grundlagt i 1976 og er i dag ca. 140 medarbejdere, der hver dag...