[ref. o81863519] Glostrup - Har du brug for et job med masser af frisk luft?
All Remove Danmark A/S søger en ny kollega til en række praktiske arbejdsopgaver i forbindelse med fjernelse af graffiti og facadebehandling hos vores kunder, med tilknytning til vores hovedkontor i Glostrup.
Om jobbet:
Arbejdet består af lettere håndværksmæssige opgaver i forbindelse med fjernelse af graffiti, malerarbejde, indfarvning og imprægnering. Vores opgaver spænder bredt, lige fra små opgaver der let er klaret, til større byggeprojekter der strækker sig over en længere periode, samt de mere rutineprægede opgaver der går igen uge efter uge.
Du skal arbejde selvstændigt og i samarbejde med vores øvrige landsdækkende surfaceafdeling. Vi forventer, at du yder en høj service og sætter en ære i at aflevere et tilfredsstillende stykke arbejde, og at du altid vil løse opgaven på bedste vis.Du skal være indstillet på at arbejde udendørs i al slags vejr hele året rundt.
Vi forventer, at du:
- er pligtopfyldende
- er serviceminded og fleksibel
- har erfaring med at arbejde i højder
- er omhyggelig med dit arbejde
- har kørekort
Det kan være, du har erfaringer fra et lignende job, men det er ikke et krav. Det kan være en fordel, hvis du har en håndværksmæssig baggrund, viden inden for facader, eller hvis du har gennemgået et stilladskursus og har trailerkørekort.
Vi tilbyder:
- gode kolleger
- et godt arbejdsmiljø
- et selvstændigt job
- markedets bedste produkter
- gennemprøvede koncepter
Arbejdstid:
Stillingen er fuld tid 37 timer om ugen primært mandag til fredag i tidsrummet 5.00 – 18.00 efter aftale.
Jobstart:
Hvis du er interesseret i stillingen som driftsmedarbejder, så upload din ansøgning samt et CV via ”Ansøg”-knappen nederst på siden snarest muligt og senest den 22. maj 2025.
Spørgsmål til stillingen kan rettes til driftschef Jesper Schjer på telefon 3017 8671 mandag til fredag fra 9.00 – 15.00.
Vi indkalder til samtaler, efterhånden som vi modtager ansøgningerne. Stillingsopslaget vil blive fjernet, når den rette kandidat er fundet.
All Remove blev stiftet i Danmark i 1987 og markerede sig hurtigt som førende specialist indenfor forebyggelse og afrensning af graffiti. Siden da har vi beskyttet mange overflader imod graffiti med et produkt, der er 100% biologisk nedbrydeligt, og vi stræber altid efter at indkøbe produkter, remedier og maskiner, som er bæredygtige og miljøskånsomme
All Remove Danmark A/S er i dag en servicevirksomhed med specialer inden for følgende hovedområder: afrensning af graffiti og graffitibeskyttelse, facaderens, algerens, daglig rengøring af kontorer, ejendomme og institutioner samt imprægnering af betonfacader, gulve og anlæg.Herunder tilbyder vi forskellige former for specialrens og lasur.
All Remove Danmark A/S beskæftiger 120 dedikerede medarbejdere.
Med hovedkontor i Glostrup og afdelinger i Odense og Aarhus er vores servicebiler i stand til at nå alle dele af Danmark.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.