Social- og sundhedsassistenter: Vær med til at sikre det gode ældreliv i København
Kom med helt tæt på … tæt på de ældre københavnere og tæt på gode og dygtige kolleger. Her kan du udvikle din faglighed gennem hele arbejdslivet, og du kan få en spændende hverdag med stor variation – og med fleksibilitet til de andre vigtige ting i livet.
Vil du være med til at skabe lige muligheder for det sunde, selvstændige og værdige liv for de ældre københavnere, som har brug for vores fælles hjælp? Så har vi jobbet til dig. Hos os sørger vi for, at dine reelle kompetencer sættes i spil ift. opgaverne, fx:- Opstarte komplekse borgerforløb
- Være med i masser af nærvær, samtale og fællesskab og bidrage til øget livskvalitet
- Helhedspleje og sygeplejeopgaver eksempelvis sårpleje
- Vurdere borgernes almentilstand og dokumentere det vigtige – i samtale med de pårørende
- Hjælpe borgerne med personlig pleje og skabe gode rammer for hverdagens rutiner
- Sparre med kolleger og bidrage til uddannelsen af elever
Men det kan også handle om at hjælpe borgerne med at klare hverdagen, sørge for hverdagsaktiviteter og hjælpe med sammenhængende personlig pleje. En af dine nye kolleger bliver Yasin, der siger:
”Det bedste ved mit job er at hjælpe de ældre. Det giver mig rigtig meget igen, når jeg kan se, at de bliver glade eller får det bedre på grund af mit arbejde. Jeg har mulighed for at tage ansvar og lære nyt hele tiden. Det er spændende og udfordrende for mig at have medicinansvar og at løse delegerede sygeplejeopgaver.Jeg er også demensvejleder og praktikvejleder. Der er ikke en dag, hvor jeg ikke oplever noget nyt og spændende”.
DANMARKS STØRSTE ARBEJDSFÆLLESSKAB
Her er du en del af et fællesskab, der vil være førende på faglighed, kvalitet og sammenhæng. Det sikrer, at vi kan passe godt på de ældre, og at du og dine kolleger kan lære nye ting og udvikle jer.Vi har tæt på 100 forskellige arbejdspladser i Københavns Kommune, og ikke to af dem er ens. Det enkelte plejehjem, hjemmesygepleje, rehabiliteringscenter eller akutbehandling har forskellige profiler og kulturer, som du kan matche med dine interesser og dine værdier.
Så hos os kan dit arbejdsliv udvikle sig i mange retninger, hvis du selv ønsker det.
I hjemmeplejen færdes vi rundt i byen på cykel og nogle gange i bil på vej til de ældre, mens vi på plejehjem færdes rundt om i huset.
VI SØGER…
Lige nu søger vi både nyuddannede og erfarne social- og sundhedsassistenter. Vi har brug for både dag- og aftenvagter, og vi søger til vores plejehjem og hjemmepleje i Vanløse, Valby, Vesterbro, Kbh. SV. og Kongens Enghave.Men vi har altid brug for gode medarbejdere over hele København, så hold dig endelig ikke tilbage! Arbejdstiderne er forskellige, og mulighederne er åbne! Uanset job sikrer vi, at du får en grundig introduktion.
Du bliver ansat efter den gældende overenskomst og på baggrund af anciennitet og individuelle kvalifikationer. Vi vil gerne ansætte dig fra 1. november 2022 eller efter aftale.
NEMT AT KOMME I SPIL
Vi har lavet landets nemmeste ansættelsesproces. Vi er klar ved vores hotline på 3530 2128 for at hjælpe dig med at finde netop det job, der passer til dig. Du kan også skrive dine kontaktoplysninger her, så ringer vi til dig. Du kan se og læse mere om os og vores arbejdspladser her.
Søg via linket senest søndag den 11. september 2022Vi holder samtaler løbende.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det.Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.dk, Facebook og LinkedIn.