Pædagogmedhjælper til Børnehuset Lygtemagerstien - København

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Pædagogik
Ansøgningsfrist:
  1. 05.2025
Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Lidt om os

Vi er en integreret institution fordelt på to børnehavegrupper og to vuggestuegrupper i Remiseparken på Amager. Vores legeplads ligger i forlængelse af Remiseparkens bondegård, som er en bemandet legeplads med dyrehold. Vi har gode fysiske rammer inde og ude.

Vi har særligt fokus på at skabe tryghed og tætte relationer og arbejder med omsorgsgrebet, som er et materiale udviklet af Børns Vilkår. Vi har også særligt fokus på sprog og har deltaget i kurser om Sprogtrappen hos Huset Pia Thomsen. Vi arbejder målrettet med pædagogisk kvalitet, der giver effekt for børnene, pædagogisk refleksion og kollegial sparring.

Personalegruppen vægter arbejdsfællesskabet og arbejder med godt humør og fokus på børns trivsel.

Lidt om dig

Vi søger en pædagogmedhjælper, som holder af samværet med børn i alle aldre, er nærværende, kan lege, er engageret og som ønsker at opnå et kendskab til pædagogik. Du skal have lyst til at arbejde ud fra børnenes forskellige behov i samarbejde med forældre og kollegaer.

Du behøver ikke at kende til Sprogtrappen, men du skal være interesseret i at lære og udvikle dig fagligt.

Lidt om klyngen

I vores klynge har vi lavet fælles pædagogiske principper, der sætter rammen for vores pædagogiske arbejde, men med plads til mangfoldighed i de enkelte institutioner. Vi samarbejder om udviklingen af den styrkede pædagogiske læreplan og har et tæt samarbejde med fokus på børns sproglige udvikling.

Vi arbejder målrettet med fælles faglig udvikling i klyngen og afholder bl.a. fælles foredrag med fokus på både kerneopgave og arbejdsfællesskab.

Lidt praktisk info

Børnehuset Lygtemagerstien har åbent mandag-torsdag kl. 06.30-17.00 og fredag kl. 06.30-16.00. Vores adresse er Lygtemagerstien 21-23 i København S.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer om ugen. Vi ønsker, at du kan starte den 15. juni 2025 eller snarest herefter. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte os på 21 77 38 69.

Vi håber, at stillingsopslaget har vagt din nysgerrighed og frem til at modtage din ansøgning dit CV og evt. uddannelsesbevis.

Søg via linket senest lørdag den 31. maj 2025

Vi holder ansættelsessamtaler løbende.

apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Pædagogisk idræt er vores fundament – hvis det også er noget for dig, vil du være et rigtig godt match i M-husets kommende udflytterbørnehave. Vores pædagoger og medhjælpere står og mangler en frisk pædagogmedhjælper fra den 1. august 2025 til at starte...
apartmentS/I Børnehaven SmyrnavejplaceKøbenhavn
Vi søger 1 pædagogmedhjælper til lille børnehave normeret til 20 børn (heraf 2 pladser til børn med særlige behov). Vi er en selvejende institution under Børneringen, vi har driftsoverenskomst med Københavns Kommune. Vores åbningstid er fra kl. 7...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
pædagogmedhjælper til vores børnehaveafdeling. Arbejdstiden udgør i udgangspunktet 35 timer ugentligt, men vi er fleksible ift. timetal, hvis det er vigtigt for dig. Har du et ønske om at  •  være samme med børnene og have tid til din kerneopgave?  •  arbejde i små...