Pædagogmedhjælper 37 timer ugentligt

apartmentS/I Børnehaven Smyrnavej placeKøbenhavn calendar_month 

Vi søger 1 pædagogmedhjælper til lille børnehave normeret til 20 børn (heraf 2 pladser til børn med særlige behov).

Vi er en selvejende institution under Børneringen, vi har driftsoverenskomst med Københavns Kommune. Vores åbningstid er fra kl. 7-16 hver dag.

Vi værner om åbenhed og nærvær, arbejder med anerkendelse, selv-hjulpenhed og dagsstruktur samt mindre aktivitetsgrupper som du med tiden forventes selvstændigt at kunne give et alderssvarende interessant indhold med lydhørhed overfor børnenes ideer.

Vi prioriterer ture ud af huset, er praktikinstitution og et hus med faglighed, humør og en atmosfære som bør opleves. Det er nødvendigt at kunne skubbe begrænsninger i baggrunden og få øje på mulighederne.

Pædagogisk har vi fokus på det enkelte barns og børnegruppens trivsel, læring, udvikling og dannelse. Vi er opmærksomme på eget ansvar og rolle for at skabe bedst mulige børneperspektiv. Alle deltager aktivt, såvel fagligt som personligt, i forhold til at skabe et børneperspektiv og et arbejdsklima, der er præget af anerkendelse, respekt, indlevelse, humor, tryghed og udvikling.

Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang til børnene. Vi er nysgerrige og reflekterer over vores praksis for at skabe den bedste trivsel for børnene, -vi ønsker at udvikle vores læringsmiljøer, så de passer bedst muligt til den børnegruppe, der er i huset netop nu.

Vi er fælles om praktiske opgaver. I dagligdagen skelner vi ikke ml. pædagoger og pædagogmedhjælpere, men der er opgaver som kræver en pædagogisk uddannelse. Da vi er et lille hus, er fleksibilitet på tværs af faggrupper og opgaver nødvendigt, hos os har alle medarbejdere et praktisk ansvar for at huset er pænt og ordentligt.

Et rart sted at være.

Forventninger til dig:

Du har lyst og mod på at indgå aktivt i vores arbejdsfællesskab.

Praktiske oplysninger

Vi ønsker ansættelse 1/7 2025, din mødetid vil ligge i tidsrummet ml. kl. 7-16 man-fre.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst. Der indhentes børne-og straffeattest.

Ansøgningsfrist: hurtigst muligt, vi afholder samtaler løbende.

Send din ansøgning, CV og evt. vellignende foto til: 35445@buf.kk.dk

Se i øvrigt vores privatlivspolitik på børnehavens hjemmeside HER

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at ringe til os på telefon 22 81 81 97, bedst ml. kl. 9-15

Har du ikke hørt fra os inden 20/6 2022, må du forvente at stillingen er besat til anden side.

apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
en engageret og livsglad pædagogmedhjælper, der har lyst til at være flyver i hele huset og som vil være med til at videreudvikle vores pædagogiske praksis. Lidt om os Lyngholmen er en lille institution med to vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper...
apartmentRudersdal KommuneplaceBirkerød, 24 km fra København
Vi er beliggende tæt på naturen – og den bruger vi så ofte, vi kan og- vi er tæt på offentlig transport. Om jobbet: Som pædagogmedhjælper vil du indgå i det daglige pædagogiske arbejde. Du bliver en del af et velfungerende og engageret team, med to faglige...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Søg jobbet Område: Pædagogik Ansøgningsfrist:  25.  05.2025 Arbejdstid: Fuldtid Jobtype: Fastansættelse Søg jobbet Det er da lige dig, vi mangler som pædagogmedhjælper i Vinkelager i Vanløse. Dig med positiv energi, gåpåmod og lyst til at gøre...