Softwareudvikler til Oversvømmelse og Hydrologi - vær med til at videreudvikle Danmarks nationale oversvømmelsesvarsling
Softwareudvikler til Oversvømmelse og Hydrologi
- vær med til at videreudvikle Danmarks nationale oversvømmelsesvarsling Vil du arbejde med samfundskritiske IT-systemer, der bidrager direkte til at beskytte borgere, infrastruktur og beredskab mod oversvømmelser?
Har du lyst til at udvikle robuste dataløsninger og services til meteorologernes daglige varsling i Danmark?
Så er du måske vores nye softwareudvikler i enheden Oversvømmelse og Hydrologi ved DMI.Om enheden og opgaven DMI har de seneste år opbygget et nationalt varslingssystem for oversvømmelser, som i dag er en integreret del af det operative varslingsarbejde.
Systemet bruges dagligt af meteorologer til at udsende varsler til borgere og beredskabsmyndigheder.
Vi står nu i næste fase, hvor platformen skal videreudvikles, forbedres og udvides, så den kan håndtere flere datakilder, mere avancerede hydrologiske modeller og en højere grad af automatisering i datakæden.
Enheden består i dag af 15 medarbejdere: 9 hydrologer, 2 PhD-studerende, 2 udviklere, 1 erhvervskandidatstuderende og en enhedsleder.
Vi arbejder tæt sammen på tværs af fagligheder og har en kultur præget af samarbejde, nysgerrighed og fælles ejerskab om vores produkter.Hvad kommer du til at arbejde med?
Som udvikler i enheden bliver du en central del af arbejdet med at indsamle, transformere og udstille data fra en bred vifte af forskellige kilder.
Det kan f.eks.
være indlæsning af tekstfiler fra SFTP-servere, netværksdrev eller S3-lagring, eventbaseret datastreaming via Kafka, hentning af data via eksterne API’er eller modtagelse og behandling af meteorologiske GRIB-filer.
Vi arbejder med lagring og strukturering af store datamængder – ofte som tidsserier og gridbaserede datasæt – i formater som f.eks.
Zarr-arkiver.
Data gøres tilgængelige gennem moderne services og RESTful API’er, som indgår i en containerbaseret mikroservicearkitektur.
Du vil indgå i udviklingen af både backend-komponenter, dataplatforme og tidsseriedatabaser.
Du bidrager hele vejen fra datakilde til produktionssat varsling.
Teknologisk miljø Vores udviklingsmiljø spænder bredt, men vi har særligt fokus på solide løsninger i Python og Java, og vi forventer, at du enten allerede har eller har lyst til at opbygge stærke kompetencer inden for disse.
Vi anvender moderne frameworks som FastAPI og Spring Boot, og flere af vores services udstilles gennem API’er, der understøtter både interne og eksterne integrationer.
På frontend-siden består vores stack typisk af TypeScript, React og Vite.
Platformen drives i en containerbaseret infrastruktur med Kubernetes og automatiserede workflows, bl.a.
via Airflow.
Vi arbejder desuden med CI/CD gennem GitLab og i mindre grad med automatisering via Ansible.
Stabil drift og høj kvalitet er afgørende, og derfor har vi stort fokus på test, designprincipper og sikker softwareudvikling.
Overvågning er en integreret del af hverdagen gennem værktøjer som Prometheus, Grafana og Nagios.
Om dig Vi forestiller os, at du er en udvikler, der trives i et miljø med stor faglighed og en høj grad af samarbejde.
Du er nysgerrig, løsningsorienteret og har lyst til at arbejde med komplekse datastrømme og systemer, der gør en reel forskel i samfundet.
Du har solid erfaring med backend-udvikling og føler dig komfortabel med at bygge robuste services, arbejde med dataintensive løsninger samt udvikle og vedligeholde API’er i eksempelvis Python og/eller Java.
Du sætter en ære i at skrive kode, der kan testes, driftes og videreudvikles over tid.
Samtidig ser vi gerne, at du har et vist kendskab til frontend-udvikling og en forståelse for, hvordan brugerflader og datavisualisering spiller sammen med de bagvedliggende services.
Det er dog ikke et krav, at du er specialist på området – det vigtigste er, at du har lyst til at samarbejde på tværs af stacken og bidrage til helheden i produktet.
Du evner at sætte dig ind i nye domæner og kan samarbejde tæt med både hydrologer og meteorologer.
Derudover forventer vi at du har en relevant kandidatgrad.
Hvad vi tilbyder dig Hos DMI får du en afvekslende og meningsfuld hverdag i et tværfagligt miljø med et højt fagligt niveau.
Vi lægger vægt på læring, vidensdeling og et arbejdsmiljø med plads til både faglig fordybelse og humor.
Du bliver en del af en strategisk vigtig enhed med produkter i drift, som løbende vedligeholdes og videreudvikles – og hvor du får mulighed for at sætte et tydeligt aftryk.
Vi tilbyder fleksible arbejdsformer, herunder mulighed for hybridarbejde, når det giver mening i forhold til teamets opgaver og samarbejde.
Mindre end ti minutters gang fra både S-tog og Metro og med egen parkeringskælder bliver det ikke nemmere at finde frem til vores lokaler på Østerbro
- og hvis du tager cyklen, gør vi vores bedste for at give dig medvind hver morgen.
På DMI er mangfoldighed en vigtig værdi for os, da vi tror på, at et inkluderende og alsidigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen.
Vi arbejder aktivt med mangfoldighed, hvilket bl.a.kommer til udtryk gennem vores netværk for kvindelige ledere og netværket for neurodivergente medarbejdere.
Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen- uanset baggrund, identitet eller måde at tænke på.
Løn og ansættelsesvilkår Ansættelse og aflønning sker som udgangspunkt i henhold til overenskomst for akademikere i staten (AC-overenskomsten).
Stillingen kan for den rette ansøger klassificeres som specialkonsulent med mulighed for 39-11-ordning, hvor man arbejder 39 timer ugentligt mod opsparing af 11 fridage.Der kan forhandles et individuelt løntillæg afhængigt af dine kvalifikationer.
Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.
Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til enhedsleder for Oversvømmelse og Hydrologi, Simon Kramme, tlf.
21 72 69 20 eller e-mail sikr@dmi.dk, som vil tage imod henvendelser og sikre svar hurtigst muligt.
Ansøg nu! Send din motiverede ansøgning, CV og relevante eksamensbeviser, så vi har dem senest søndag d.
- februar 2026.
Vi forventer at afholde første samtale i uge 9.
Invitation til samtale vil ske via e-mail.For at søge stillingen skal du klikke på linket "Søg stillingen" og følge instruktionerne.
Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Om DMI Danmarks Meteorologiske Institut er en del af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
Vi er regeringens klimavidenskabelige rådgiver, som skaber og formidler viden om vejr, klima og hav til rigsfællesskabet.
Hos os finder du alt fra stabsfunktioner til IT-specialister og naturvidenskabelige forskere under samme tag.
Vi er ca. 360 medarbejdere, hvoraf de fleste arbejder i Sankt Kjelds Gård på Østerbro.
Her bor vi i moderne storrumslokaler, der understøtter en aktivitetsbaseret arbejdsform.
Det betyder, at du ikke har en fast plads, men frit kan benytte bl.a.
lounge-områder, mødelokaler og stillerum efter behov.
Vil du vide mere om, hvorfor det er noget helt særligt at være en del af DMI, så klik ind på DMI.dk og læs "om DMI".
Application due22-02-2026 Start dateStart hurtigst muligt Work hoursFuld tid Position category Workplace Homepagehttp://www.dmi.dk/ Contact Simon Kramme Enhedsleder E-mail 21726920 E-mail E-mail E-mail Flere ledige stillinger