Administrativ medarbejder til Fleksjob til vores Familiekontor - ref. u02978603

apartmentFamilieretshuset placeAarhus calendar_month 

Vil du gøre en reel forskel for delte familier? Har du lyst til at tage ansvar for driften og være en del af et dedikeret team, der arbejder med komplekse sager om bopæl, forældremyndighed og samvær? Er du fleksjobber? Så er dette måske jobbet for dig!

Arbejdsopgaver

Du vil spille du en central rolle i vores daglige arbejde. Du har mange forskellige opgaver som sagsbehandling, korrespondance og vejledning. Du bliver en del af et professionelt, tværfagligt team, hvor samarbejde er i højsædet. Du får mulighed for at koordinere og støtte driften i tæt samarbejde med ledelsen, jurister og børnesagkyndige.

Vi håber, du kan arbejde ca. 20 timer i ugen fordelt på alle dage fra mandag-fredag.

Kvalifikationer

For at lykkes i jobbet skal du være en stærk administrativ profil med en bred vifte af erfaring med sagsbehandling og administrative opgaver gerne inden for staten. Det er en fordel, hvis du har kendskab til at skabe flow i arbejdsprocesser og har arbejdet i organisationer, hvor driften styres efter LEAN-principper.

Vi tilbyder

Du får en udfordrende og varieret hverdag i en uformel organisation med engagerede kolleger, der brænder for at skabe de bedste løsninger for familier og børn.

Vi sørger for en grundig oplæring og løbende sparring med dygtige, engagerede og hjælpsomme kolleger. Vi er en arbejdsplads, der sætter pris på humor og en uhøjtidelig omgangstone. Vi har fokus på et godt arbejdsmiljø og worklife balance.

Kontakt og ansættelsesvilkår

Send dit motiverede CV og eksamenspapirer senest d. 24. oktober. Vi forventer at afholde samtaler løbende. Tiltrædelse forventes hurtigst muligt.

Ønskes yderligere oplysninger om arbejdsopgaverne, er du meget velkommen til at kontakte funktionsleder Lion Rokx på +45 51 63 45 45 eller funktionsleder Jane Røhl på +45 91 33 46 56

Du vil blive omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-fællesoverenskomsten) med tilhørende organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK).

Lønindplacering sker i henhold til gældende lovgivning for fleksjob og din erhvervsmæssige baggrund og kvalifikationer. Vi gør opmærksom på, at det er en forudsætning for at kunne komme i betragtning til jobbet, at du er tilkendt fleksjob. Ansøgere der ikke er i målgruppen, vil ikke komme i betragtning.

Du kan også læse mere om Familieretshuset her eller møde en af vores medarbejdere her.

Om Familieretshuset

Familieretshuset hjælper borgere med at skabe ro, tryghed og retning i ændrede livssituationer. Målet er altid at finde den bedste løsning for hver enkelt borger.

Vi løser opgaver inden for områderne: forældremyndighed, bopæl og samvær, separation og skilsmisse, internationale ægteskaber, navngivning og navneændring, bidrag, faderskab og medmoderskab, adoption, værgemål og fremtidsfuldmagter.

Vi er en organisation i stor udvikling, og vi brænder for at levere den bedste kvalitet til gavn for de mange borgere, der hver dag har brug for vores hjælp. Familieretshuset har afdelinger 9 forskellige steder i Danmark.

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge.

apartmentDiakonhøjskolenplaceAarhus
Diakonhøjskolen i Aarhus søger en administrativ medarbejder med tiltrædelse 1. januar 2026. Stillingen er på 30 timer ugentligt, med mulighed for fuld tid på sigt. Arbejdsopgaver Du vil få en central rolle i skolens daglige drift og være en vigtig...
apartmentRegion MidtjyllandplaceAarhus
Jobagent Hjælpecenter Udenlandsk uddannede Evalueringsansættelse KBU-lignende forløb Log påMin profilMin profil Da vi søger en administrativ medarbejder med tværgående funktion i afdelingen...
apartmentFavrskov KommuneplaceHadsten, 22 km fra Aarhus
Administrativ medarbejder til Ældreområdet med fokus på faglig kvalitet og samarbejde. Administrationen på ældreområdet i Favrskov Kommune søger en administrativ medarbejder, der skal understøtte vores faglige ledere på ældreområdet med personale...