Air Operations Planner ved National Air Operations Centre, Plans and Strategy Sektionen
Så er du måske vores kommende kollega. Om os Flyverkommandoen udøver ledelse, styring og føring af Flyvevåbnets myndigheder. I Flyverkommandoen er det National Air Operations Centre (NAOC), der, på baggrund af et rammesættende direktiv fra Operationsstaben, udfører den operative planlægning og føring af luftstyrker under fred, krise og konflikt.
Fra NAOC planlægges og indsættes relevante flyberedskaber, ligesom løsning af særlige opgaver, såsom støtte til andre myndigheder, føres herfra. I forbindelse med træning, øvelser og operationer, planlægges og koordineres der med nationale og internationale samarbejdspartnere.
NAOC er derudover ansvarlig i Flyverkommandoen for sagsbehandling af det operative område. Plans and Strategy sektionen, som er en del af Planlægningsafdelingen, varetager bl.a. NAOC langtidsplanlægning for Flyvevåbnets operationer under national kommando, uanset om disse finder sted i ind- eller udland.
Om stillingen Som den primære planlægger på den nationale luftoperationsplan, vil du få en bred berøringsflade med hele Flyvevåbnet og Flyverkommandoen. Du vil arbejde med operativ planlægning i bredt spændingsfelt mellem Operationsstaben, Flyvevåbnets wings, AIRCOM samt øvrige værn og kommandoer.
Foruden udviklingen af den nationale luftmilitære operationsplan vil du skulle medvirke i forskellige strategiarbejder, såsom udvikling af en Air Strategy, der rammesætter Flyvevåbnets nationale indsættelser gennem udgivelsen af Air Operations Directive.
Du vil også indgå i sektionens øvrige opgavekompleks, som bl.a. omfatter prioritering og planlægning af den nationale opgaveløsning med flyvevåbnets kapaciteter. Opgaverne vil typisk også omfatte deltagelse i og ledelse af Air Operations Planning Groups i forhold til konkrete indsættelser, omsætning af planer til direktiver og operationsordrer, samt andre mere driftsorienterede opgaver i forhold til NAOC daglige opgaver.
Sektionen har desuden til opgave at bidrage til udviklingen af det nordiske samarbejde i rammen af Nordic Air Power Concept, specifikt i relation til øget samarbejde mellem de nordiske Air Operations Centres, og du vil derfor indgå i det internationale samarbejde derom.
Sektionen er under opbygning mod et større opgavekompleks, bl.a. grundet tilgang af flere nye kapaciteter til Flyvevåbnet, hvorfor du vil skulle bidrage til både udvikling af sektionens processer og produkter og til NAOC samlede opgavekompleks.
Om dig Du er major M331 fra Flyvevåbnet eller kaptajn under uddannelse til M331, med har en solid forståelse for luftoperationer. I så fald vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale og du vil i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.
Du har mod på at tage medansvar for Flyvevåbnets kernevirksomhed og fremtidige opgaver i rammen af den nationale luftmilitære operationsplan. Din operative og personlige baggrund og erfaring gør, at du har et bredt fundament, veludviklet helhedssyn, gode analytiske evner og du formår at komme ind til kernen i komplekse problemstillinger.
Du skal indgå i et lille team i en sektion, som er under opbygning mod et større opgavekompleks. Du skal derfor være teamminded og interesseret i at løfte opgaver i fællesskab samtidig med, at du medvirker til at skabe retningslinjer for løsning af de nye opgaver.
Du vil derfor skulle løse opgaver uden fortilfælde, hvorfor du skal kunne arbejde i en høj grad af selvstændighed, med et innovativt og nytænkende mindset. Du er nysgerrig i forhold til at lære nyt og udvide din horisont og er ikke bange for at udfordre vanetænkning og dogmer.
Du finder det motiverende at anvende dine analytiske egenskaber til at knuse komplekse operative problemstillinger – til tider under tidspres, og det ligger naturligt til dig at tage initiativ og ansvar for opgaven. Ansættelsesvilkår Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer. Fast tjenestested er Karup. Kontakt og ansøgning Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef major S.N.H. Larsen. Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent kaptajnløjtnant Mathias Skjold Larsen på telefon 3067 0759 eller mail FPS-MLS@mil.dk. Ansøgningsfristen er den 1. september 2025 og samtaler forventes gennemført i uge 37/38.
Den endelige ansættelsesdato vil blive koordineret med din nuværende chef. Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen. Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning. I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen.Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen. Om Flyverkommandoen Flyverkommandoen består af National Air Operation Centre (NAOC), en planlægningsdivision, en Kapacitetsdivision og en Ledelsessektion. Flyverkommandoen leverer relevante, effektive og efterspurgte kapaciteter inden for Air Command & Control, nationalt og internationalt.
Vi varetager også løsning af en række driftsopgaver for hele Flyvevåbnet, herunder støtte til opstilling, uddannelse og indsættelse af Flyvevåbnets enheder. Fakta Application due01-09-2025 Start dateStart hurtigst muligt Work hours37 Timer Position category Position typeMilitære stillinger WorkplaceVestjylland Workplace Contact Sidsel Natasja Hoffmann Larsen E-mail Mathias Skjold Larsen HR-Konsulent E-mail +45 3067 0759 E-mail E-mail Homepagehttps://www.forsvaret.dk/da/organisation/forsvarskommandoen/ Share/Print