Studiekoordinator til Flyvevåbnets Officersskole på Flyvestation Karup

apartmentForsvaret placeKarup calendar_month 
Studiekoordinator til Flyvevåbnets Officersskole på Flyvestation Karup Vil du være med til at uddanne Flyvevåbnets kommende officerer? Kan du se dig selv som faglig leder for holdofficererne og som et forbillede for de kommende officerer? Har du lyst til at bidrage aktivt til udviklingen og driften af Flyvevåbnets officersuddannelser?
Vil du være med til at skabe et solidt og vigtigt fundament for Flyvevåbnet nu og i fremtiden? Så skal du søge denne studiekoordinatorstilling ved Flyvevåbnets Officersskole. Om os Uddannelsessektionen, der er en del af Flyvevåbnets Officersskole, er geografisk fordelt på to lokationer i Karup og København.
Sektionen består af fem holdofficerer, to studiekoordinatorer, to planlæggere, en administrationsmedarbejder, en branding- og rekrutteringsansvarlig, en studievejleder og en chef. Vi har ansvaret for løbende at kvalitetssikre og facilitere gennemførelsen af officersuddannelserne i Flyvevåbnet.
Vi forestår ikke uddannelsen selv, men har det overordnede ansvar for koordination af den praktiske gennemførelse. Derudover er sektionen ansvarlig for at validere og opdatere uddannelsesdokumentation for officersuddannelserne i tæt samarbejde med bl.a. Flyverkommandoen og institutter/skoler under Forsvarsakademiet.
Flyvevåbnets Officersskole er en relativt lille arbejdsplads, hvor alle er engagerede i og bidrager til udviklingen af fremtidens officerer. Udover medarbejderne i uddannelsessektionen består Officersskolen af Flyvevåbnets Sergentskole, to erfarne administrationsmedarbejdere, en næstkommanderende og en chef.
Alle bidrager aktivt til at uddanne kompetente officerer til Flyvevåbnet. Om stillingen Hverdagen som studiekoordinator er meget varieret og spænder fra dage bag skrivebordet med koordination, planlægning og sagsbehandling til dage, hvor du følger kadetternes aktiviteter.
Som studiekoordinator har du det faglige lederansvar for holdofficererne i deres virke. Derudover bidrager du til og vejleder i det koordinerende og planlægningsmæssige arbejde, som holdofficererne og planlæggerne udfører. Dette arbejde udgør en vigtig forudsætning for officersuddannelserne som helhed.

Du får bl.a. det forvaltningsmæssige ansvar for uddannelsesdokumentation i relation til militær diplom- og professionsbacheloruddannelse samt den løbende kvalitetssikring af uddannelserne i samarbejde med bl.a. Forsvarsakademiets institutter. Du vil som studiekoordinator indgå i forskellige arbejdsgrupper og samarbejdsrelationer, da uddannelserne planlægges, koordineres, udvikles og gennemføres i tæt samarbejde med Flyverkommandoen og interne samarbejdspartnere ved Forsvarsakademiet.

Dit faste tjenestested er Flyvestation Karup. Da Officersskolen har lokationer i både Karup og København, må der forventes lidt rejseaktivitet. Derudover kan der forekomme enkelte udlandsrejser. Når tjenesten tillader det, er der mulighed for hjemmearbejde.
Om dig Du er erfaren kaptajn eller civil med relevant kandidatuddannelse. Det vigtigste er, at du har lyst til at bidrage til udviklingen og gennemførelsen af officersuddannelserne i Flyvevåbnet. Sammen med resten af uddannelsessektionen vil du arbejde for at udvikle de bedst mulige officerer til Flyvevåbnet – herunder give dem den bedste faglige ballast og støtte deres personlige udvikling.
Du behøver ikke have erfaring fra det uddannelsesmæssige område, men det er en fordel, hvis du er god til at strukturere og koordinere arbejdsprocesser, da du ofte vil tilgå forskellige opgaver. Det forventes, at du i høj grad kan tilrettelægge din opgaveløsning selv og viser initiativ i forhold til koordination og formidling – både internt og eksternt.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med sagsbehandling, herunder brug af WorkZone – systemet, der anvendes til al personelforvaltning på officersskolen. Hvis du ikke har erfaring med WorkZone, vil du få mulighed for at opbygge kompetencer inden for området.
Det er også en fordel, hvis du har bredt kendskab til Flyvevåbnets organisation og et godt netværk på tværs af Forsvarets myndigheder. Du har en høj grad af integritet og handlekraft og evnen til at træffe beslutninger. Som person er du samarbejdsorienteret, åben, empatisk og pragmatisk samt besidder god situationsfornemmelse.
Du har stærke kommunikative evner og ser styrken i forskellighed. Du kan se dig selv i et mindre uddannelsesteam, hvor fokus på kadetternes udvikling ikke står i vejen for vores egen og fælles udvikling. Vi prioriterer at investere i hinandens kompetencer og trivsel i hverdagen, hvor opgaverne er mange og forskellige.
Ansættelsesvilkår Stillingen er i opslag både militært og civilt. Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet. Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer. Fast tjenestested er Karup. Kontakt og ansøgning Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Anna Claudi Tangø på telefon 5173 8749 eller major Anders Bech på telefon 7281 7812.
Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent kaptajnløjtnant Mathias Skjold Larsen på telefon 3067 0759 eller mail FPS-MLS@mil.dk. Ansøgningsfristen er den 20. august og samtaler afholdes løbende. Den endelige ansættelsesdato vil blive koordineret med din nuværende chef.
Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen. Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning. I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen.
Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen. Om Forsvarsakademiet Forsvarsakademiet (FAK) bidrager til Forsvarets opgaveløsning ved at levere relevante og tidssvarende uddannelser samt forskning og rådgivning til Forsvarets medarbejdere og myndigheder.
Dertil støtter FAK koncernen med kursusadministration samt vejledning i pædagogik og digitale læringsformer. FAK består af tjenestesteder i henholdsvis København, Varde, Slagelse, Karup og Frederikshavn og udbyder grund- og videreuddannelserne, herunder sergent- og officersuddannelser, inkl.
sprogofficersuddannelsen, Den Militære Akademiuddannelse samt Master i Militære Studier. Derudover udbyder FAK en lang række efteruddannelser, der bidrager til, at Forsvarets medarbejdere og reserven kan løse deres opgaver effektivt og professionelt gennem hele karrieren.
FAK gennemfører forskning og udvikling indenfor de tre militære kerneområder; militære operationer, militær strategi og militær ledelse samt tilknyttede områder som krigshistorie, kulturforståelse og militær teknologi. FAK indgår i samarbejder med både danske og udenlandske forsknings- og uddannelsesinstitutioner og bidrager til udvikling af NATO's doktriner og forskningsprojekter.

Vidensproduktionen understøtter uddannelserne, men anvendes og formidles også bredt til gavn for Forsvaret, nationale og internationale samarbejdspartnere samt samfundet som helhed. Læs mere på fak.dk. Fakta Application due20-08-2025 Start dateStart hurtigst muligt Work hours37 timer Position category Position typeFuldmægtigMilitære stillinger WorkplaceVestjylland Workplace Contact Anna Claudi Tangø E-mail Mathias Skjold Larsen HR-Konsulent E-mail +45 3067 0759 E-mail E-mail Homepagehttps://www.fak.dk/da/uddannelse/skoler/flyvevabnets-officersskole/ Share/Print

apartmentForsvaretplaceKarup
Kaserne i København. Denne stilling hører hjemme på Flyvestation Karup. Uddannelsessektionen, som er en del af Flyvevåbnets Officersskole, består af fem holdofficerer, to studiekoordinatorer, to planlæggere, en branding- og rekrutteringsansvarlig...
apartmentForsvaretplaceKarup
officerer? Så kan en af de to stillinger som holdofficer være noget for dig. Om os Uddannelsessektionen under Flyvevåbnets Officersskole er fordelt på to lokationer: Karup og København. Sektionen består af fem holdofficerer, to studiekoordinatorer, to...
apartmentForsvaretplaceKarup
anvendelse af nødudrustning og nødprocedurer. Sektionen hører til på Flyvestation Karup, men deltagelse i øvelses- og kursusaktivitet i ind- og udland bør forventes. Om stillingen Du skal virke som faglærer, men med tyngde i instruktørvirket indenfor SERE...