AKV søger en BI-konsulent/specialist
- og vær med til at udvikle vores BI-setup i forbindelse med implementering af nyt ERP-system
Så er det måske dig, vi søger som BI-konsulent til en tidsbegrænset stilling.
AKV i Langholt er en andelsvirksomhed med ca. 140 medarbejdere, der producerer og sælger kartoffelstivelsesprodukter af høj kvalitet. Vi er ejet af nordjyske kartoffelavlere, som vi arbejder tæt sammen med for at sikre en effektiv, bæredygtig og ansvarlig fødevareproduktion.
Vores værdier – viden, ordentlighed, fællesskab og ambition – beskriver måden, vi arbejder på og møder hinanden på i hverdagen.
Om jobbet:
Som BI-konsulent/specialist bliver du en vigtig del af vores økonomi- og BI-team, hvor du får en central rolle i arbejdet med at migrere og videreudvikle vores BI-rapporter i forbindelse med overgangen til SAP.
Stillingen er tidsbegrænset til 6 måneder og er en fuldtidsstilling med arbejdssted på vores fabrik i Langholt. Du vil referere til vores CFO og arbejde tæt sammen med vores nuværende BI Controller.
Du får en varieret hverdag med både tekniske og forretningsnære opgaver, hvor du er med til at sikre, at vores ledelse og organisation har adgang til relevante og valide data.
Dine arbejdsopgaver er bl.a.:
- Migrering af eksisterende BI-rapporter fra nuværende ERP-system Navision til SAP
- Udvikling og optimering af rapporter og dashboards i Power BI og SAP Analytics
- Sikring af datakvalitet og struktur i rapporteringsgrundlaget
- Samarbejde med forretningen om behovsafdækning og kravspecifikationer
- Bidrage til opsætning og strukturering af BI i det nye SAP-miljø
- Sparring med BI Controller og øvrige interessenter
- Diverse ad hoc-opgaver inden for BI og dataanalyse
Du vil arbejde selvstændigt med udvalgte opgaver under sparring med vores BI Controller og øvrige interessenter i organisationen. Du skal være fleksibel og omstillingsparat, da prioritering af opgaver til tider må ændres.
Vi forestiller os, at du:
- Har solid erfaring med Power BI og udvikling af BI-rapporter
- Gerne har erfaring med SAP Analytics eller lignende BI-værktøjer
- Har forståelse for ERP-systemer og datamodellering
- Arbejder struktureret og har øje for datakvalitet
- Er selvstændig, men trives i samarbejde med andre
- Kommunikerer klart og kan omsætte forretningsbehov til løsninger
- Taler og forstår dansk og engelsk
Som person er du analytisk, ansvarsbevidst og arbejder målrettet mod deadlines. Du er nysgerrig og proaktiv ift. forbedringer. Du formår at bevare overblikket, også når der er travlt. Derudover er du en god kollega, for vi vægter fællesskabet højt.
Vi tilbyder:
- En spændende og tidsafgrænset fuldtidsstilling i en virksomhed i udvikling
- Gode ansættelsesvilkår med bl.a. sundhedssikring, frokostordning og personaleforening
- Et arbejdsmiljø med højt til loftet, gode kolleger og en uformel tone
Ansøgning og kontakt:
Send din ansøgning og CV via linket "Ansøg" med emnet ”Ansøgning som BI-konsulent”.
Ansøgningsfrist: 19. april 2026.
Vi behandler ansøgninger løbende og indkalder løbende til samtaler, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CFO, Søren Bøgh Vidmar på tlf. 2069 4594.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.