Graver/kirkegårdsleder med ansvar for 4 landsbykirkegårde søges til kirkerne i Vejrum, Ølby, Asp og Fousing

placeStruer calendar_month 

En stilling som graver/kirkegårdsleder med ansvar for 4 landsbykirkegårde i Vejrum-Ølby-Asp-Fousing sogne er ledig til besættelse 1. oktober 2026 eller efter aftale.

Menighedsrådet har nedsat et kirkegårdsudvalg, som sammen med kirkeværgerne og den personaleansvarlige er dine nærmeste samarbejdspartnere i det daglige. Herudover vil du indgå i et samarbejde med præster og menighedsrådet som arbejdsgiver.

Stillingen er på 37 timer pr. uge eller efter ønske og aftale. Din primære arbejdsplads vil være på kirkegårdene og i kirkerne. Du bliver daglig leder for et team, der pt. består af 4 gravermedhjælpere.

Weekendarbejde indgår som en væsentlig del af stillingen, og graveren forventes at deltage aktivt i betjeningen af gudstjenester og kirkelige handlinger på søn- og helligdage. Tjenesten planlægges i samarbejde med det øvrige personale og i overensstemmelse med gældende overenskomst og lokale aftaler.

Du vil sammen med det øvrige kirkegårdspersonale indgå i det praktiske arbejde på kirkegårdene og i kirkerne.

Vi er et pastorat med 4 landsbysogne i Langhøjområdet. Vi har et aktivt kirke- og foreningsliv. Udover søndagsgudstjenester bruges kirkerne bl.a. også til babysalmesang, børne- og spaghettigudstjenester og koncerter.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Ansvar for og deltagelse i ren- og vedligeholdelse af kirker, kirkegårde og øvrige bygninger samt påse, at bygninger og inventar holdes i tilbørlig stand
  • Daglig personaleledelse af kirkegårdspersonalet, herunder fordeling af arbejdet på kirkegårdene. Afholdelse af MUS-samtaler og opfølgning af APV Ansættelse og afskedigelse af personale i samarbejde med personaleansvarlig
  • Ansvar for administration på kirkegården, herunder regnskab, budget og indkøb
  • Udvikling og vedligeholdelse af planer for kirkegårdens fremtid i samarbejde med kirkegårdsudvalget
  • Passe og efterse kirkegårdenes og kirkernes installationer og maskiner
  • Sikre, at gældende lovgivning og indgåede aftaler vedrørende gravsteder overholdes
  • Anvise gravsteder samt udarbejde og indgå legat- og gravstedsaftaler samt bistå med kostprisberegninger
  • Arbejdet fordeler sig med ca. 1/3 administrative opgaver og 2/3 praktiske opgaver

Vi ønsker, at du:

  • Har indsigt i og erfaring med økonomistyring og IT. Kirkegården arbejder med Brandsoft kirkegårdssystemer, kvadratnet og ChurchDesk
  • Har en relevant faglig uddannelse, gerne som hortonom, anlægsgartner, jordbrugsteknolog el.lign.
  • Har gennemført kurser i økonomi, ledelse og planlægning eller er villig til at gennemføre disse
  • Har erfaring fra en kirkegård
  • Er ansvarsbevidst, imødekommende og samarbejdsvillig. Udviser handlekraft, er fleksibel og evner at uddelegere opgaverne
  • Har en respektfuld omgang med de mennesker, der af forskellige grunde opsøger kirken og kirkegården, og er lydhør over for deres ønsker og behov
  • Har kørekort, kan køre minilæsser og har eller vil erhverve trailerkørekort

Vi tilbyder:

  • Et selvstændigt job med høj grad af frihed under ansvar
  • Et godt arbejdsfællesskab og samarbejde med menighedsråd og øvrige ansatte
  • Et menighedsråd, der vægter god kontakt og et højt informationsniveau til medarbejderne
  • Et spændende job med afvekslende arbejdsopgaver
  • De kurser, der er nødvendige, for at du kan varetage din jobfunktion bedst muligt

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Finansministeriet og Forbundet af kirke- og kirkegårdsansatte med tilhørende protokollat for gravere.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for gravere gennemføres inden for 2 år efter ansættelsens start.

Stillingen indplaceres i løngruppe 1, hvis der ikke er gartnerisk uddannelse.

Årslønnen aftales inden for intervallet 340.339 kr. – 418.885 kr. (nutidskroner for 37 timer ugentlig).

Stillingen indplaceres i løngruppe 2, ved gartnerisk uddannelse. Årslønnen aftales inden for intervallet 348.201 kr. – 435.465 kr. (nutidskroner for 37 timer ugentlig).

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 27.072,82 kr. (nutidskroner)

Løn og rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsråd og FAKK

Overenskomst og lønramme, graver med ansvar for flere kirkegårde (graveroverenskomst FAKK)

Du er velkommen til at rette henvendelse til formand/personaleansvarlig Solveig Nørmark, tlf. 2635 4820 for nærmere oplysninger om stillingen.

Ansøgningsfristen er den 12. august 2026. Samtaler forventes afholdt den 18. august 2026.

Menighedsrådet kan oplyse, at der er 3 måneders prøvetid og pligt til at indhente børneattest.

apartmentMomentplaceStruer
ind til industrivirksomheder og her udvikler vi også gerne produkter sammen med kunden, så det passer præcis til deres produktion. Humlum A/S ligger i Hjerm en lille by mellem Struer og Holstebro, og beskæftiger i dag ca. 55 medarbejdere, der fordelt over døgnet producerer...
thumb_up_altAnbefalede

Holstebro søger manager - Deltid

apartmentBurger King NSPplaceHolstebro, 15 km fra Struer
Velkommen til BURGER KING!Vi ved, at medarbejdere der trives, skaber gode gæsteoplevelser. Vi leder efter dig, der tror på at et godt lederskab skaber god service. Som manager har du 100% ansvar for driften på dine skift. Du fordeler arbejdsopgaver,...
local_fire_departmentHaster

Customer Support (Deltid)

apartmentTestaVivaplaceDanmark
TESTAVIVA SØGER KUNDESERVICE-TALENT PÅ DELTID TestaViva har vokseværk, og vi søger derfor nye talenter til vores kundeservice afdeling. TestaViva er en Legal Tech-virksomhed, som beskæftiger sig med familie- og arveretten samt boligrådgivning. Vores...