Senior HR Business Partner
Så har du nu muligheden for at blive en del af Weibels HR team, som vores nye Senior HR Business Partner. Vi vækster teamet, og søger en erfaren HR Business Partner med solid indsigt i ansættelseslovgivning og den samlede HR‑palette. Du formår at kombinere kvalificeret rådgivning, juridisk forståelse og menneskelig indsigt i dit samarbejde med ledere, medarbejdere og HR kolleger.
Du drives af at skabe værdi gennem stærke relationer og professionel sparring og trives i en rolle, hvor faglig tyngde er afgørende. Weibel er en veletableret og ambitiøs virksomhed, der udvikler og producerer højteknologiske radarsystemer til kunder over hele verden.
Vi varetager hele værdikæden, fra salg og udvikling til produktion, hvilket skaber en mangfoldig og kompleks organisation. Det stiller krav til din forretningsforståelse og din evne til at navigere i en dynamisk organisation i vækst. Alsidig hverdag med fart på og bredt spænd af HR opgaver Som Senior HR Business Partner får du en central rolle med ansvar for en bred portefølje af HR opgaver, hvor du omsætter HR årshjulet til konkret handling med et klart fokus på at understøtte forretningen.
Du arbejder tæt sammen med ledere og organisationen, og bidrager aktivt til at sikre sammenhæng mellem forretningsbehov, HR indsatser og organisatorisk udvikling. I rollen trives du med både at drive og implementere strategiske HR initiativer samt at løse hands‑on administrative og operationelle opgaver.Du motiveres af variationen i opgaverne og formår at skabe struktur og fremdrift i en hverdag med mange interessenter. Du vil arbejde bredt med blandt andet: HR Business Partner support og administration i egne forretningsområder Rekruttering på alle niveauer – fra jobkrav og jobannoncer til interviews, testtilbagemeldinger og udarbejdelse af ansættelseskontrakter Ledersparring og rådgivning inden for ansættelsesret, overenskomster og evt.
personalesager Leder‑ og teamudvikling i tæt samarbejde med forretningen Sikring af HR årshjul og implementering af HR processer i organisationen Vedligeholdelse af medarbejderdata samt sikring af korrekt datahåndtering Diverse ad hoc HR projekter og HR opgaver Om dig Du er en erfaren HR professionel, som arbejder selvstændigt og trives i tæt samarbejde med både ledere og kolleger på tværs af organisationen.
Du har lyst til at være tæt på driften og tager naturligt ejerskab og ansvar for både udviklings‑ og driftsopgaver på tværs af hele HR paletten. Som person er du engageret og initiativrig. Du formår at opbygge et tillidsfuldt samarbejde og bidrager med energi, faglighed og en konstruktiv tilgang i dit arbejde.
Du trives i en omskiftelig hverdag med ansvar for både faste, tilbagevendende opgaver og større og mindre ad hoc-opgaver med korte deadlines. Samtidig har du en analytisk og struktureret tilgang til HR opgaverne og er stærk i din problemløsning – også når kompleksiteten er høj.
Derudover er det vigtigt, at du: Har en relevant uddannelse indenfor HR Har flere års erfaring med lign. stillinger fra en mellemstor eller stor virksomhed Er stærk i relationer og trives med at være tæt på forretningen Har særdeles godt blik for struktur, detaljer og datahåndtering på alle HR processer Udviser høj grad af ansvarlighed og drive Positivt mindset, tillidsvækkende og værdsætter samarbejde og faglig sparring Gode kommunikationsevner både på dansk og engelsk Vores team Du bliver en del af et af vores kompetente HR team, som lige nu består af 6 erfarne HR kolleger med reference til VP HR.
Vi har en bred faglig baggrund i teamet og fælles for os alle er, at vi sætter en ære i at levere høj kvalitet til tiden. Vores arbejdsklima er karakteriseret ved åben dialog, hjælpsomhed, en fælles indsats samt vilje til at lykkes. Dit primære arbejdssted vil være på Weibels hovedkontor i Allerød.Tag del i succesen Som Senior Business Partner får du en central rolle tæt på forretningen, hvor du er med til at sætte retning, omsætte strategi til handling og skabe langsigtet værdi for både forretningen og vores kolleger. Du fungerer som en betroet sparringspartner og bidrager aktivt til at udvikle ledelse, organisation og kultur.
Vi søger dig, der har solid erfaring med ledersparring og trives i krydsfeltet mellem forretning, organisation og mennesker. Du formår at kombinere et stærkt strategisk overblik med sikker eksekvering og ved, at de bedste resultater skabes, når tydelig ledelse og en sund organisationskultur går hånd i hånd - særligt i et tech‑miljø i vækst.
Ansøgning og kontakt Søg venligst jobbet via vores hjemmeside. Har du spørgsmål inden da, er du meget velkommen til at kontakte VP HR, Josefine Gundtoft enten fredag den 6. marts i tidsrummet fra 14-15 eller mandag 9. marts i tidsrummet fra 15-16 på +45 24 42 27 73.
Ansøgningsfristen er den 15. marts 2026. Vær opmærksom på, at jobbet forudsætter en ren straffeattest. Vi glæder os til at høre fra dig. Om Weibel Scientific Weibel Scientific A/S er en dansk ingeniørvirksomhed i kraftig vækst, der udvikler og producerer højteknologiske radarer til brug i rumforskning, flyindustri, forsvar, missilforsvar samt beskyttelse af kritisk infrastruktur.
Den danskejede virksomhed er verdens førende inden for udvikling af Doppler-radarer og har siden sin etablering i 1977 leveret flere end 5.000 radarer til mere end 40 lande. Weibel har de seneste år investeret betydeligt i at insource alle dele af produktion og udvikling til sine produktionshaller i Allerød, hvor virksomheden har hovedkvarter og holder godt +450 medarbejdere beskæftiget.
Læs mere på www.weibelradars.com Jobbtype HR Søknadsfrist 15-03-2026 Spørsmål om stillingen E-mail E-mail E-mail E-mail E-mail Hjemmeside https://weibelradars.com/ Arbeidssted Allerød Følg oss