Sundhedsstyrelsen søger specialkonsulent/chefkonsulent til at koordinere samarbejdet med Grønland

apartmentSundhedsstyrelsen placeKøbenhavn calendar_month 
Sundhedsstyrelsen søger specialkonsulent/chefkonsulent til at koordinere samarbejdet med Grønland Vil du være med til at koordinere Sundhedsstyrelsens indsats til et styrket sundhedsfagligt samarbejde mellem Grønland og Danmark? Og har du et godt kendskab til det danske sundhedsvæsen, men også et kendskab til det grønlandske?

Så er du måske vores nye kollega i Enhed for Sygehuse og forløb. Sundhedsstyrelsen har som den øverste sundhedsfaglige myndighed en central og unik position på sundhedsområdet i Danmark og varetager en række centrale opgaver inden for forebyggelse, sundhedsplanlægning, ældreområdet, sundhedsberedskab, evidens, uddannelse, strålebeskyttelse m.m. Vi søger en specialkonsulent/chefkonsulent til Enhed for Sygehus og forløb, som skal koordinere Sundhedsstyrelsens indsats til et styrket sundhedsfagligt samarbejde mellem Grønland og Danmark.

Dit arbejde Stillingen er ny og afspejler intentionen om et styrket og mere systematisk samarbejde mellem Grønland og Danmark på sundhedsområdet. Du vil skulle koordinere Sundhedsstyrelsens indsats på området og vil dermed også have snitflader ud til andre enheder i Sundhedsstyrelsen, som bidrager med konkret rådgivning og samarbejde med Grønland.
Generelt spænder arbejdsopgaverne over: Indgå i arbejdsgrupper og facilitere drøftelser o.l. i relation til konkrete samarbejdsinitiativer og her bidrage med nationale sundhedsfaglige perspektiver på udfordringer og løsninger Etablere overblik over Sundhedsstyrelsens opgaver i relation til Grønland og øvrige samarbejder mellem det danske og grønlandske sundhedsvæsen Være indgang ved forespørgsler i relation til Sundhedsstyrelsen og Grønland, herunder formidle henvendelser mv.
til relevante kontaktpersoner i øvrige enheder Være kontaktpunkt ift. relevante samarbejdspartnere i Grønland Praktisk håndtering og planlægning af rejser, møder mv. Der vil være en vis variation i arbejdsbyrde i relation til indsatsen, og du vil i perioder også bidrage til andre af enhedens opgaver.
Din uddannelse og erfaring Vi forventer, at du har en relevant akademisk kandidatuddannelse, fx cand.scient.pol., cand.scient.adm., cand.scient.san.publ. eller en mellemlang sundhedsfaglig uddannelse med relevant akademisk overbygning. Vi forestiller os, at du har en bred interesse for sundhedsvæsenet og et godt overblik over de store dagsordener og aktører på området.

Vi ser gerne, at du har er kendskab til og interesse for det grønlandske sundhedsvæsen og dets vilkår. Derudover forventer vi, at du: har gode samarbejdsevner, blik for helheden og kan sikre dialog og involvering af samarbejdspartnere arbejder selvstændigt og trives med udviklingsopgaver, hvor du ofte selv skal finde løsningerne tager initiativ, er proaktiv og trives med højt tempo og udfordrende og omskiftelige opgaver og rammer er god til at analysere komplekse problemstillinger har en forståelse for og interesse i andre kulturer og samfund er en skarp og beslutningsdygtig projektleder, som har styr på proces, deadlines og fremdrift er en god mundtlig formidler og kan repræsentere enheden eksternt tager ansvar for levering af konkrete afgrænsede opgaver fra start til slut skriver godt, kort og klart bidrager til et stærkt fællesskab om opgaveløsningen og et godt kollegaskab i enheden.

Vi tilbyder Et spændende job med afvekslende og udfordrende opgaver, selvstændigt ansvar og rig mulighed for at udvikle dig og lære nyt samt mulighed for selv at præge stillingens indhold. Du bliver samtidig en del af et aktivt fagligt og socialt miljø, hvor du sammen med dygtige og engagerede kollegaer får mulighed for at anvende og udvikle dine kompetencer.
Vi tilbyder fleksibel arbejdstid og muligheder for efter- og videreuddannelse. Enhed for Sygehuse og forløb Enhed for Sygehuse og forløb sætter rammer og retning for sygehusvæsenet. Vi varetager opgaver ift. den nationale sygehus- og specialeplanlægning og med udvikling af indsatserne på særligt kræft- og psykiatriområdet.
En væsentlig del af opgaverne handler om at rådgive om og udarbejde retningslinjer, rammer, anbefalinger m.v. for sygehusvæsenet. Det kan fx være som led i udmøntningen af Kræftplan V eller regeringens 10-årsplan for psykiatri og mental sundhed eller ved den kommende revision af alle specialevejledninger for sygehusbehandling i Danmark.
Vi har et tæt samarbejde med Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt med en række andre aktører på området, fx regioner, kommuner, sygehuse, faglige organisationer mv. og favner således både faglige og politiske aspekter af sundhedsvæsenet. Den brede dialog om fremtidens rammer for sundhedsvæsenet er noget, vi vægter højt.
Enheden har ca. 30 medarbejdere med sundheds- og samfundsfaglig baggrund og ledes af en enhedschef og to sektionsledere. Vores arbejdsklima er energisk, uformelt og præget af stort fagligt engagement, gensidig respekt og samarbejde. Om ansættelsen Du vil på baggrund af din erfaring og kvalifikationer blive ansat som specialkonsulent eller chefkonsulent i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.
Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at denne kan opretholdes under hele ansættelsen. Der kan forventes rejseaktivitet i stillingen. Tiltrædelse snarest muligt. Kontakt os gerne Få mere at vide om stillingen ved at ringe til Enhed for Sygehuse og forløb: enhedschef Agnethe Vale Nielsen på tlf.
29388950 Er du interesseret? Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 10 og 11. Du kan læse mere om os på sst.dk Sundhedsstyrelsen har røgfri arbejdstid. Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.
Ansøgningsfrist: 24-02-2026 Tiltrædelsesdato: 01-05-2026 Følg oss Hjemmeside LinkedIn Del/Skriv ut Vi arbejder for sundhed for alle Sundhedsstyrelsen er den øverste sundhedsfaglige myndighed i Danmark. Vi rådgiver ministeriet og andre statslige, regionale og kommunale myndigheder om sundheds- og ældreområdet.

Sundhedsstyrelsens opgaver er sundhedsfremme, forebyggelse og sygdomsbehandling – ligesom vi har opgaver inden for strålebeskyttelse og ældre- og demensområdet.

apartmentLægemiddelstyrelsenplaceKøbenhavn
Student til Lægemiddelstyrelsen og Sundhedsstyrelsens fælles Informationscenter Har du lyst til at bidrage med professionelle svar på vegne af både Lægemiddelstyrelsen og Sundhedsstyrelsen til de mange forskellige mennesker, der ringer og skriver...
electric_boltStraks start

Radiograf til CT-team

apartmentRegion HovedstadenplaceHerlev, 13 km fra København
i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med samme karakterkrav, som Sundhedsstyrelsen kræver af sundhedspersonale fra lande uden for EU, for at de kan få dansk autorisation. Fakta Jobtype Radiograf Arbejdssted Herlev og Gentofte Hospital...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
er du velkommen til at kontakte Mette Borrisholt eller Peter Ellermann på 33 17 19 99. Vi ser frem til at byde dig velkommen til en meningsfuld og berigende hverdag hos Krisecenter Garvergården, Dannebrogsgade 36, 1660 København V. Søg via linket senest søndag...