Student til Lægemiddelstyrelsen og Sundhedsstyrelsens fælles Informationscenter
Så er du måske vores nye kollega. Dine primære arbejdsopgaver Dine primære arbejdsopgaver bliver at give imødekommende og korrekte svar til borgere, sundhedsprofessionelle og virksomheder. Den største del af din arbejdstid skal du tage telefonen på de to styrelsers hovednummre.
Derudover vil der også være opgaver med opdatering af vores fælles videnskatalog. Det er en forudsætning, at du er servicemindet og er god til at opsøge og videreformidle viden til både borgere og til dine kolleger. Din hverdag hos os Vi lægger stor vægt på at hjælpe hinanden i teamet.
Du får hurtigt et stort ansvar for at levere gode svar, men der er altid hjælp at hente, hvis du kommer i tvivl. Vi er fleksible ift. hvilke dage du kommer, så det passer med dit studie. Arbejdstiden skal dog lægges på hverdage mellem 8-16 og er som udgangspunkt på 10-15 timer om ugen.
Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer Uddanelse: Det er et krav, at du er i gang med en videregående uddannelse. Vi har tidligere ansat studenter med både sundhedsfaglige, naturvidenskabelige og/eller samfundsfaglige baggrund.
Erfaringer: Det er en fordel, hvis du har erfaring med at levere service. Hvis du har en interesse for, og viden om, enten lægemidler, medicinsk udstyr og/eller med sundhedsvæsenets organisering er det et plus. Personlige kvalifikationer: Du skal være videbegærlig og have lyst til at lære.
Du skal kunne arbejde selvstændigt, men ikke være bange for at spørge om hjælp. Du skal være god til at formulere dig på både dansk og engelsk. Du skal være hjælpsom og frisk på at tale med mange forskellige mennesker. Vi tilbyder Muligheden for at gøre en forskel for borgere, sundhedsprofessionelle og virksomheder.
Gode kolleger, der tager hånd om hinanden og løfter i flok. At du får en stor viden om de to styrelsers arbejde og indsigt i hvordan den offentlige forvaltning fungerer i praksis. Fokus på kompetenceudvikling og nye teknologier. F.eks. har vi implementeret en AI-assistent, der hjælper os med udkast til svar.
God kantine, gratis motionsrum og lækker kaffe på kontoret. Der er aldrig to dage, der er ens, da vi har stor variation i, hvad folk spørger om, og du kommer til at lære en masse. __________________________________________________________________________ ” Som studerende i Informationscenteret har jeg fået en utrolig bred viden om sundhedsmyndighedernes arbejde, men også haft mulighed for fordybelse i interesseområder – og jeg har nogle ekstremt nærværende kollegaer" - Nanna, student i Informationscenteret __________________________________________________________________________ Om Informationscenteret I Informationscenteret er vi i forvejen 8 fastansatte med forskellig baggrund, 1 kontorelev, 1 fleksjobber og 3 andre studenter, som måske bliver dine kolleger.
Tidligere og nuværende studenter har f.eks. læst Farmaci, Statskundskab, Folkesundhedsvidenskab, Pædagogisk psykologi, Sygeplejerske samt Sundhed & Informatik. Vores mål er at levere imødekommende og brugbare svar til dem, der henvender sig til Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen på en effektiv måde.Så borgerne, virksomhederne og de sundhedsprofessionelle har noget at gå videre med, og så vi sparer tid for vores kolleger i fagkontorerne. Læs mere om de to styrelsers arbejde på Lægemiddelstyrelsen.dk og Sundhedsstyrelsen.dk Om ansættelsen Du bliver ansat efter gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-fællesoverenskomsten) samt organisationsaftale mellem Skatteministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.
Arbejdstiden er 10-15 timer om ugen, med fleksibilitet ift. dine eksamensperioder mv. I Lægemiddelstyrelsen træffer vi afgørelser i myndighedssager, og det er vigtigt for os, at man ikke kan stille spørgsmål ved vores habilitet. Derfor er det en forudsætning, at du ikke ejer aktier, anparter, andele eller lignende i en lægemiddel- og/eller medicovirksomhed.Du har dog en vis periode til at sælge dem, hvis du i dag ejer såkaldte medarbejderaktier i en lægemiddel- og/eller medicovirksomhed. Kontakt os gerne Få mere at vide om stillingen ved at ringe til Teamleder Thor Svendsen på 9359 6423 Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning og CV. Vi regner med at holde ansættelsessamtaler torsdag og fredag i uge 9. Om Lægemiddelstyrelsen Vi er ca. 650 medarbejdere, som samarbejder om at sikre, at alle i samfundet kan få effektiv og sikker medicin og medicinsk udstyr – både når vi for eksempel går på apoteket, bliver behandlet på sygehuset eller vores dyr har brug for behandling.
Vi er en del af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Medarbejdernes trivsel og Lægemiddelstyrelsens resultater hænger tæt sammen, og derfor er det vigtigt for os at have en arbejdsplads med meningsfuldt arbejde, høj faglighed og udviklingsmuligheder – i balance med gode rammer for sundhed og trivsel.
Vi prioriterer derfor også en sund kantine, træningsfaciliteter, kontormotion, store, lyse lokaler på Islands Brygge i København, og mulighed for hjemmearbejde. Lægemiddelstyrelsen har røgfri arbejdstid. Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen.
Ansøgningsfrist: 22-02-2026 Tiltrædelsesdato: 01-04-2026 Følg oss Hjemmeside LinkedIn Twitter Del/Skriv ut Vision Forrest i nationalt og internationalt samarbejde. Mission Vi skaber værdi for borgere, dyr og samfund med effektive, sikre og tilgængelige lægemidler og sikkert medicinsk udstyr.
Fire strategiske pejlemærker: Værdiskabende vidensdeling og sagsbehandling Bedre brug af data og ny teknologi Internationalt engagement Fantastisk arbejdsplads