Sygeplejerske søges til Søbysøgaard Fængsel

placeÅrslev calendar_month 

Vi søger en fængselssygeplejerske, som har lyst til en spændende og meget anderledes sygeplejerskestilling i en organisation, der varetager en samfundsmæssig vigtig opgave. Lyder det spændende? Så læs mere her.

Dine ansvarsområder

Du vil i samarbejde med dine erfarne sygeplejerskekollegaer og fængslets læge og psykiater være ansvarlig for at varetage den sundhedsfaglige betjening af de indsatte.

De sygeplejefaglige opgaver består blandt andet af:

  • Indledende sundhedssamtaler ved indsættelse med fokus på screening for blandt andet
  • kroniske og psykiske lidelser.
  • Sygeplejekonsultationer med udgangspunkt i de indsattes somatiske, psykiske og kroniske problemstillinger, herunder rådgive og vejlede om sundhedsbevarende forhold og egenomsorg.
  • At visiterer og følge op på læge/psykiater konsultationer.
  • At planlægge, op følge, føre kontrol og koordinere nye og igangværende behandlingsforløb af både akutte og kroniske karakter.
  • At deltage i varetagelsen af medicindosering til fængslets indsatte.
  • At være sundhedsfaglig sparringspartner for fængselsfaglige kollegaer

Om dig

Vi leder efter en kollega, hvor den faglige værktøjskasse er i orden, og som trives i et dynamisk og anderledes miljø og sygeplejefællesskab med ambitioner. Vi har fokus på kvalitet, ensretning af arbejdsgange, patientsikkerhed samt kompetenceudvikling.

Vi lægger særlig vægt på følgende kriterier:

  • Det er et ufravigeligt krav, at du er uddannet sygeplejerske og har nogle års erfaring.
  • Du skal have en høj grad af selvledelse, selvstændighed, ansvarsfølelse og formår at bidrage positivt ind i et lille monofagligt arbejdsfællesskab, der baserer sig på principperne om et selvstyrende team med ledelse på afstand.
  • Du er god til at samarbejde og evner at indgå problemløsende i samarbejdsrelationer, da tværfagligt samarbejde med fængslets øvrige faggrupper er af afgørende betydning i dagligdagen.
  • Du er nærværende og har et venligt, positivt og omsorgsfuldt livssyn. Du er villig til at investere dig selv for at skabe et godt arbejdsmiljø, hvor læring, arbejdsglæde, trivsel og gode samarbejdsrelationer er i fokus.
  • Du er udstyret med gode pædagogiske evner og kan kommunikere sikkert og tydeligt i vejledningsøjemed til både indsatte og ansatte.
  • Du skal helst have bred medicinsk erfaring, hvile i din faglighed samt have interesse for psykiatri, misbrugsproblematikker og tværkulturel sygepleje.
  • Det er væsentligt, at du rent fagligt er i stand til hurtigt at kunne identificere, opspore og vurdere sygeplejefaglige problemstillinger og selvstændigt handle på disse.

Om jobbet

Arbejdsopgaverne i klinikken er meget alsidige og med varierende kompleksitet og kan bedst sidestilles med arbejdsgangen i en lægepraksis, idet de indsatte henvender sig til sygeplejeklinikken med problemstillinger, de ellers ville have henvendt sig til egen læge med.

Det er altafgørende i jobbet, at du har lyst til at arbejde med en patientgruppe, der lever i et fængselsmiljø og ofte har multifacetterede komplekse sundhedsmæssige problemstillinger af både fysiske, psykiske og sociale karakter, ofte kombineret med compliance-problemer.

Fængselssygepleje kræver høj faglighed samt en empatisk, medmenneskelig, rummelig og anerkendende tilgang, hvor det oftest kræves at kunne ”tænke ud af boksen” inden for de givne rammer for at løse opgaven.

Vi tilbyder

Du vil, som ansat fængselssygeplejerske, være hjemmehørende under Sundhedsenheden i Områdekontoret i Kriminalforsorgen Vest med tjenestested i Søbysøgaard fængsel.

Vi tilbyder dig blandt andet faglig sparring i dagligdagen, fokuseret supervision, relevant efteruddannelse og deltagelse på kurser, herunder diplommodul for fængselssygeplejersker Det strafferetlige system, diplomgivende NADA-kursus, deltagelse i faglige temadage med øvrige sygeplejekollegaer i området som minimum 2 gange årligt, herudover onlinebaserede webinarer med fagligt indhold hver måned.

Derudover tilbyder vi nogle anderledes rammer, hvor en spidskompetence hos dig skal være evnen til at kunne samarbejde positivt i et tværfagligt miljø med fængselsbetjente, sygeplejerskekollegaer, læger, psykiater, eksterne samarbejdspartnere såsom hospitaler og misbrugscentre.

Der er god mulighed for at få indflydelse på planlægning af egen arbejdstid med udgangspunkt i driften. Arbejdstiden er altid i dagtiden og vil være med fremmøde kl. 7.30 el. 8.00 og fri efter aftale mellem kl.14.30/15.30. Der arbejdes i udgangspunktet aldrig i weekender og på helligdage.

Fra sygeplejeklinikken i Søbysøgaard fængsel varetages også sundhedsbetjeningen til 25 indsatte i Svendborg arrest, primært varetægtsarrestanter. I ferier og ved evt. sygdom er man selvdækkende på matriklen med udgangspunkt i, at teamets sygelejersker dækker ind for hinanden med udgangspunkt i, at driftens skal kunne opretholdes.

Løn og ansættelsesforhold

Ansættelse og aflønning sker i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og

Lærernes Centralorganisation og CO10, samt organisationsaftale for sygeplejersker i staten og aftale om nyt lønsystem for tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte sygeplejersker i staten mellem CO10 og de eventuelle hertil indgåede lokalaftaler.

  • Stillingen er en fast stilling med en ugentlig arbejdstid på 37 timer eller efter anden aftale.
  • Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen.
  • Du ansættes i Kriminalforsorgen Vest, Sundhedsenheden, hvor dit tjenestested er Søbysøgaard fængsel, Søvej 27, Nr. Søby.
  • Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse.
  • Du vil referere til Oversygeplejerske Camilla Hungeberg.
  • Stillingen forventes besat pr. 1 januar 2026.

Om os

Sundhedsenheden er en forholdsvis nyoprettet enhed i Kriminalforsorgen, hvor det sundhedsfaglige og personalemæssige ansvar for læge- og sygeplejegruppen er placeret hos en sundhedsfaglig ledelse bestående af en overlæge og en oversygeplejerske.

I Sundhedsenheden yder vi sundhedsbetjening svarende til almen praksis til områdets ca. indsatte, der er fordelt på 29 matrikler, som dækker over arrester, åbne og lukkede fængsler i Jylland og på Fyn.

Søbysøgaard fængsel er et åbent fængsel med ca. 143 pladser, derudover er der et lukket afsnit med 42 pladser. De indsatte er mandlige afsonere fra hele landet. Der er et højt flow i fængslet med mange indsættelser om året.

Du kan læse mere om os på hjemmesiden https://www.kriminalforsorgen.dk/

Sikkerhedsarbejdet i Kriminalforsorgen indgår som en naturlig del af jobbet og vægtes meget højt. Der er nultolerance i forhold til vold og trusler.

Ansøgning

Du søger stillingen ved at klikke på "Søg stillingen".

Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring samt angivelse af referencer skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest d. 30 oktober 2025.

Vi forventer at afholde samtaler mandag i uge 47.

En forudsætning for ansættelse i stillingen er, at du, såfremt du indkaldes til samtale, giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i Det Centrale Kriminalregister. Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe billedidentifikation, f.eks. pas eller kørekort.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Camilla Lund Hansen på mail; Camilla.HungebergLundHansen@krfo.dk eller TR Jette Lundegaard Jette.Lundegaard@krfo.dk ift. spørgsmål om lønforhold

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

apartmentRegion SyddanmarkplaceOdense, 11 km fra Årslev
Sygeplejerske! Det er nu du skal slå til! Vi mangler netop dig til vores kirurgiske sengeafsnit i Odense Du er sygeplejerske, nyuddannet eller erfaren. Vi skal nok lære dig det det du har behov for. Du bestemmer selv hvor mange timer...
apartmentFaaborg-Midtfyn KommuneplaceRinge, 7 km fra Årslev
Er du en erfaren sygeplejerske, der søger nye faglige udfordringer? Faaborg-Midtfyn Kommune søger engagerede og kompetente sygeplejersker til Den Kommunale Sygepleje. Vil du være en del af en kommune i udvikling og bruge din sygeplejefaglige...
apartmentRegion SyddanmarkplaceSvendborg, 29 km fra Årslev
Fast stilling som sygeplejerske på afsnit P1, Psykiatrisk Afdeling Svendborg Kom og vær vores weekendkollega! Måske er du sygeplejerske, vil gerne lære mere, og samtidigt bidrage til løsningen af vigtige opgaver, der vil udvikle dine kompetencer...