[ref. p73802821] Fast stilling som sygeplejerske på afsnit P1, Psykiatrisk Afdeling Svendborg

apartmentRegion Syddanmark placeSvendborg calendar_month 
Fast stilling som sygeplejerske på afsnit P1, Psykiatrisk Afdeling Svendborg Kom og vær vores weekendkollega! Måske er du sygeplejerske, vil gerne lære mere, og samtidigt bidrage til løsningen af vigtige opgaver, der vil udvikle dine kompetencer og forbedre dit CV?
Måske er du sygeplejerske og er ved at videreuddanne dig, men vil gerne tjene lidt ekstra ud over SU? Måske er du pensioneret sygeplejerske, og vil gerne nyde dit otium, men alligevel arbejde lidt? Du nyder din frihed, men savner faget, patienterne og kollegaerne?
Så skal du søge denne stilling på afsnit P1 og være vores faste weekendkollega! Du kan være med til at skabe regelmæssighed og tryghed for patienterne i P1 ved at være en af vores weekendkollegaer. Samtidigt vil du være med til at gøre det muligt for alle os andre, der arbejder i P1, og ønsker det, kun at arbejde hver tredje weekend.
Når du er færdig med din uddannelse, vil vi stå klar med en fast fuldtidsstilling til dig, med arbejde kun ved tredje weekend, og efter ønskeplan. Lyder det ikke godt? Og hvis du er pensioneret, men alligevel vil arbejde lidt, så vil vi sørge for, at du, trods det lave timetal, bliver en del af os og er a jour med den faglige udvikling.
Du vil få mulighed for at deltage på vores temadage og skal deltage i supervisionstilbuddet. Vi udbyder et fast studie-/otiumjob, på mellem 8-16 timer om ugen. Du skal gerne arbejde kun i weekender, gerne hver 2. eller 3. weekend. Om os P1 er et specialafsnit for patienter med personlighedsforstyrrelser samt stofudløste psykoser, ADHD, belastningsreaktioner og OCD.
Vi har plads til 15 patienter fordelt på 5 i lukket og 10 i åbent regi, hvoraf 1 plads er patientstyret. Personalegruppen består af læger, specialpsykolog, ergoterapeut, oversygeplejerske, stedfortræder, yngre læger, elever/studerende, socialrådgiver, fysioterapeut og sekretær.
Fremmødeprofilen er på 5-5-3, og heri indgår sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter samt pædagoger, som alle fungerer som kontaktpersoner for vores indlagte patienter. Vi arbejder bl.a. ud fra en miljøterapeutisk ramme samt DAT- tilgang og har fokus på det relationelle samarbejde med patienten, hvor pårørende, lokalpsykiatri og kommunale samarbejdspartnere spiller en vigtig rolle i patientens forløb.
Om dig Du har erfaring fra behandlingspsykiatrien. Hvis du er pensioneret, så har du arbejdet som sygeplejerske, gerne i behandlingspsykiatrien. Derudover skal du være god til at etablere kontakt både til patienter og til kollegaer, og kunne lide at udføre delegerede arbejdsopgaver.
Vi forventer, at du er samvittighedsfuld, stabil og overholder aftaler, har gode samarbejdsevner og gerne vil lære. Har du lyst til faste weekendvagter i det interval, som passer dig? Fortæl os i din ansøgning om dit ønskede timetal (min. 8 og max. 16 timer per uge), om du kan arbejde hver 2.
eller hver 3. weekend, og om din foretrukne vagttype. Vi vil tilbyde dig Mange dejlige og dygtige kollegaer. Et velfungerende afsnit, med et trygt arbejdsmiljø. En komprimeret men god intro, som bliver skræddersyet til dig. Mulighed for deltagelse i supervision og afsnittets temadage.
Ansættelsessamtalerne vil blive gennemført tirsdag den 14. oktober 2025 om eftermiddagen. Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst Ansøgningen skal indeholde CV, eksamensbevis samt dokumentation for anciennitet. Der indhentes altid referencer forud for endelig ansættelse.
Du bedes derfor til samtalen medbringe oplysninger om referenceperson (seneste, nærmeste overordnede) med angivelse af navn, stilling og telefonnummer. Hvis du vil vide mere om stillingerne og mulighederne, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Isabel Gindeberg på telefon 20 53 56 98 eller stedfortræder Iben Kleiner på tlf.
24 65 12 61. For yderligere oplysninger kan vores tillidsrepræsentanter for DSR Birgith Flyvbjerg kontaktes på mail Birgith.Flyvbjerg@rsyd.dk Vi glæder os til at høre fra dig. Ekstra arbejde som SSA/telev, sygeplejerske/sygeplejestud., ergo/fys, socialpædagog eller stud.med? Du leder måske hverken efter fast arbejde eller et vikariat, men har alligevel lyst og overskud til løse vagter indimellem, når det passer dig?
Så skal du introduceres til vores vikarpulje. Her vil du blive tilbudt ledige vagter via sms, og så ringer du blot tilbage, hvis du vil have den pågældende vagt. Er du ikke interesseret i vagten, skal du ingenting gøre. Det er helt enkelt. Kontakt afdelingen på tlf.nr. 99 44 96 03, hvis det kunne være noget for dig, så vil du blive sat i forbindelse med én af vores oversygeplejersker.
Din ansøgning skal indeholde CV, uddannelsesbevis samt gerne dokumentation for tidligere ansættelser/erfaringsdato. Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelse indhentes børne- og straffeattester i relevante stillinger. Som udgangspunkt indhentes en offentlig straffeattest ved alle patientrelaterede ansættelser og en privat straffeattest ved beskæftigelse med løn, regnskab, budget og økonomi.
Børneattester indhentes, hvis arbejdet indebærer kontakt med børn under 15 år. Psykiatriområdet er et af Region Syddanmarks fire hovedområder: sundhed, psykiatri, socialområdet og regional udvikling. Psykiatrien i Region Syddanmark yder det regionale behandlingstilbud til patienter med psykiatriske lidelser og har afdelinger og lokalpsykiatri fordelt i hele regionen.
Området tæller cirka 3.000 medarbejdere, og budgettet er cirka 1.9 mia. kr. Hvert år udskrives 12.000 patienter fra psykiatrien, og der gennemføres omkring 400.000 ambulante besøg. Cirka 42.000 syddanskere er i kontakt med psykiatrien i Region Syddanmark hvert år.

DepartmentPsykiatrisk Afdeling Odense - Svendborg Position categorySygeplejerske Work hours8 til 16 timer om ugen WorkplaceSvendborg Contact Reference233669 Application due09-10-2025 Læs mere om os Flere ledige stillinger Follow us Share/Print

apartmentRegion SyddanmarkplaceSvendborg
Sygeplejerske til Lokalpsykiatrien i Svendborg, Team 3 Lokalpsykiatrien i Svendborg søger en sygeplejeske pr. 1.12.2025, som brænder for at arbejde med patienter med affektive lidelser, angst og OCD i kombination med et eventuelt overforbrug...
apartmentSvendborg KommuneplaceSvendborg
Vi søger dig, som sygeplejerske, til et barselsvikariat pr. 01.12.25 - 31.08.26 til dagvagt og med weekendvagt hver 4. uge, enkelte aftenvagter over 12 uger kan forekomme. Stillingen er på 37 timer, men vi er fleksible og vil så vidt muligt gerne...
apartmentRegion SyddanmarkplaceOdense, 40 km fra Svendborg
Sygeplejerske! Det er nu du skal slå til! Vi mangler netop dig til vores kirurgiske sengeafsnit i Odense Du er sygeplejerske, nyuddannet eller erfaren. Vi skal nok lære dig det det du har behov for. Du bestemmer selv hvor mange timer...