Detaljeorienteret økonomiassistent søges til Ole Jepsen A/S

apartmentOle Jepsen A/S placeBirkerød calendar_month 

Til en veldrevet, ejerledet entreprenørvirksomhed, hvor der er højt til loftet, og hvor vi går den ekstra mil for at hjælpe hinanden, søger vi en økonomimedarbejder, der har interessen og drivet til at indgå i en virksomhed i vækst, og b.la. byde ind med en omstillingsparat indstilling til arbejdsopgaverne.

Er du detaljeorienteret til fingerspidserne? Og er alt, hvad der går igennem dine hænder korrekt og kontrolleret? Har du lyst til et job, hvor du dagligt møder mange forskelligartede opgaver? Og kan du bevare overblikket og overholde deadlines, når situationen kræver det?

Kan du svare ”Ja” til ovenstående spørgsmål, så er det dig, vi søger, som vores nye økonomiassistent til vores team i Birkerød. Vores økonomi- og administrationsteam er præget af et højt fagligt niveau og varetager mange forskellige opgaver på tværs af organisationen.

Da vores byggepladser er fordelt på Sjælland, skal du også kunne finde glæde i at have den daglige dialog med kolleger og interessenter over telefonen/mail.

Stillingen kræver, at du har stærke skriftlige kompetencer, et godt overblik, er en talnørd og arbejder systematisk - men dagligt finder plads til et godt grin.

Du sætter en ære i, at de rette personer modtager korrekte informationer i rette kvalitet og til rette tid for derved at skabe troværdighed omkring din person og Ole Jepsen A/S.

Du vil få dine faste opgaver, men der vil også være opgaver, som skal løses i fællesskab med de øvrige i teamet, og du skal være indstillet på at arbejdsopgaverne ikke nødvendigvis er beskrevet i en jobbeskrivelse.

Dine arbejdsopgaver i teamet:

  • Kontrol, registrering, bogføring og betaling af kreditorfakturaer
  • Fakturering af kunder, og opfølgning på betaling fra disse
  • Afregning af udlæg til medarbejdere
  • Deltagelse i aflæggelse af års- og månedsregnskaber
  • Behandling af kontraktudkast inden udsendelse
  • Opdatering af interne og eksterne dokumenter
  • Arkivering og strukturering af sagsmapper
  • Korrekturlæsning og tilretning af referater og breve
  • Regulering af underentreprenørgarantier/sikkerhedsstillelser.
  • Besvarelse af henvendelser på telefon og e-mails
  • Diverse forfaldne praktiske kontor- og ad-hoc opgaver

Dine kvalifikationer

Vi lægger vægt på følgende kvalifikationer og erfaringer:

  • Du er en erfaren økonomiassistent og er velfunderet i såvel bogholderi og administration
  • Har enten erfaring fra lignende stilling, eller et kraftigt ønske om at lære og udvikle dig
  • Er en god skriftlig kommunikator
  • Arbejder systematisk, selvstændigt og løsningsorienteret
  • Er ansvarsbevidst, systematisk og detaljeorienteret
  • Har flair for IT og er hjemmevant i Microsoft Office-pakken
  • Kendskab til Dynamics 365 Business Central eller lignende regnskabssystem
  • Gerne med en baggrund i entreprenørbranchen, men det er ikke et must

Om Ole Jepsen A/S

Ole Jepsen A/S er en erfaren entreprenørvirksomhed med stort aftryk i den danske byggebranche. Hver dag løser vi bygge- og renoveringsopgaver for offentlige bygherrer såvel som almene boligselskaber. Opgaverne er mangeartede, hvilket betyder en dynamisk og til tider hektisk arbejdsdag.

Vi ved, hvor vigtige vores medarbejdere er for vores succes, og derfor vil vi også gerne give igen. Det gør vi bl.a. ved i dagligdagen at tilbyde gode arbejdsforhold som frugt- og frokostordning, mulighed for sundhedsforsikring, en lyttende leder samt mange gode sociale arrangementer løbende hen over året.

Samarbejdet med gode kollegaer og lysten til at tage på arbejde betyder meget for os og kan mærkes på den positive stemning i virksomheden.

Fakta

Arbejdssted: Abildgårdsparken 10, 3460 Birkerød
Arbejdstid: Der er tale om en stilling på fuldtid eller timetal efter nærmere aftale
Løn: Efter kvalifikationer

Tiltrædelse: 1. september 2026, men gerne før hvis muligt

Har ovenstående fanget din interesse, og matcher du med profilen, så tøv ikke med at sende os en ansøgning og CV her på Jobindex Har du spørgsmål kan du ring til Økonomichef Thomas Dahl Christensen på 45 88 31 00.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

apartmentWismo Group A/SplaceGlostrup, 20 km fra Birkerød
og detaljeorienteret tilgang til opgaverne og som formår at bevare overblikket i en hverdag, hvor arbejdstempoet kan til tider kan være højt. Du motiveres af at nå dine deadlines og mål, og du gør dit bedste for at bidrage til afdelingens fælles succes. Du trives...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn, 24 km fra Birkerød
Jeg er struktureret, selvstændig og detaljeorienteret, når jeg løser administrative opgaver med stor betydning for ressourceplanlægning og økonomi  •  Jeg er rutineret it-bruger, og jeg kan hurtigt sætte mig ind i nye systemer og devices – fx Københavns Kommunes...
local_fire_departmentHaster

Accounts Payable Assistant

apartmentSOS InternationalplaceKøbenhavn, 24 km fra Birkerød
Detaljeorienteret Kommunikativt stærk Kvalitetsbevidst Struktureret Sprog Dansk og engelsk i skrift og tale Kendskab til øvrige nordiske sprog er en fordel, men ikke et krav System- og IT-kompetencer Erfaring med ERP- og økonomisystemer Excel på brugerniveau...