Projektleder
Vi søger en projektleder til vores entrepriseafdeling, eller rettere entrepriseafdeling 3. I Jakon arbejder vi nemlig tæt i afdelinger, så du får både styrken fra en solid virksomhed og nærheden fra en sammentømret flok.
Vi leder efter én der kan gå direkte ind og bidrage med både erfaring og nysgerrighed, så vi forventer også at du godt ved hvad en projektleder har af opgaver.
Lidt om jobbet
Du kommer til at styre dine egne projekter i hoved- eller storentreprise.Fra kontrakt til aflevering. Fra plan til virkelighed.
Det er dig der har overblikket, på pladsen og på bundlinjen.
Du har et team i ryggen. Dygtige kolleger, som ikke kører solo, men spiller hinanden gode.Du får frihed. Men du bliver ikke overladt til dig selv.
Du får ansvaret ikke bare for sagen men også for andre mennesker – Du skal sikre dig at vi når målet sammen.
Det interessante
Hvad gør det her job anderledes? Og hvorfor skulle du vælge netop Jakon?
Du skal vælge Jakon fordi:
- Vi er store nok til at have spændende og komplekse projekter, men stadig en virksomhed med korte beslutningsveje og et hold, der kender hinanden
- Fordi du får dine egne sager, reelt ansvar og beslutningskompetence – og du tager tydeligt ejerskab fra start til slut
- Fordi vi arbejder i faste, selvkørende teams, hvor man hjælper hinanden, og hvor der er plads til både faglighed og fællesskab
- Og fordi vi mener det, når vi siger, at ordentlighed er grundstenen i vores virksomhed.
Og at vi hellere vil løse tingene ordentligt end hurtigt.
Så hvis du:
Har en håndværksmæssig baggrund, erfaring med projektledelse, og har lyst til at udvikle dig sammen med en moderne entreprenørvirksomhed. Så tror vi at vi kan nå langt sammen.
Vi kigger efter dig der:
- Er uddannet bygningskonstruktør eller tilsvarende
- Har en håndværksmæssig baggrund og kender til dynamikken på byggepladsen
- Har erfaring som projektleder eller byggeleder og er klar til at gøre os bedre
- Trives med at være til stede på byggepladsen og skabe struktur i projekter
- Er god til mennesker og ved, at det er samarbejdet der skaber resultaterne.
Hvad er Jakon sagt med få ord?
Vi er en entreprenørvirksomhed med egne tømrersvende og solide værdier – værdierne handler først og fremmest om ordentlighed, omsorg og pragmatik. Familieejet siden grundlæggelsen i 1978 – bygget op af mennesker der ser samarbejde og tryghed som essentielt.
Vi bygger skoler, kontorer, institutioner og laver transformationer - vi bygger steder hvor mennesker er, i hele hovedstadsområdet.
Vi har en flad organisering hvor vi bakker op om hinanden.
Du får en afdeling i ryggen, hvor man hjælper hinanden og stabsfunktioner der håndterer alt det der gør at vi kan fokusere på at bygge.
Jakon er et sted hvor folk bliver længe, og hvor vi planlægger efter stabilitet.
Du skal være en del af holdet hvis du vil:
- Lede dine egne sager
- Vil tage imod hjælp når der er pres på – og hjælpe andre
- Bidrage med sparring og udvikling
- Udleve ’ordentlighed’ i praksis og repræsentere en virksomhed der gør hvad vi siger og siger hvad vi gør.
Sådan søger du
Send dit CV og/eller ansøgning direkte til afdelingschef Lau Jensen på Laj@jakon.dk eller via 'Ansøg'-knappen nedenfor.
Vi holder samtaler løbende. Har du spørgsmål eller vil bare gerne høre mere, så giv Lau et kald på 4090 9758.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.