Digital Projektleder til Unidrain Danmark
Vil du arbejde i krydsfeltet mellem digitale platforme, kompleks produktdata og brugeroplevelser? Så er det måske dig, vi søger som Digital Projektleder hos Unidrain Danmark.
Unidrain er en dansk designdrevet virksomhed med en unik og stærk markedsposition.Vores produkter inden for badeværelse design har været prisvindende igennem mere end 20 år og vores brand er kendt for at sætte standarden.
Om stillingen
Rollen handler om at omsætte marketingstrategi til eksekverbar, målbar digital levering.
Med direkte reference til Marketingchefen får du det overordnede ansvar for Unidrains digitale økosystem og fungerer som både strategisk tovholder og operationel projektleder.
Det inkluderer blandt andet:
- Planlægge og drive digitale kampagner fra start til slut – fx websites, apps, SoMe-struktur, marketing automation
- Indhente tilbud og indgå aftaler med leverandører inden for godkendte budgetrammer
- Evaluere og optimere igangværende aktiviteter inkl. ressourceallokering
- Udvikling, vedligeholdelse og drift af webshop og direkte digitalt salg
- Sikring af compliance i forhold til GDPR og Markedsføringsloven
- Løbende dataanalyse og performanceopfølgning på digitale indsatser
Dermed kan der være 5-10 rejsedage om året.
Faglige kvalifikationer
Vi forestiller os, at du allerede sidder i lignende stilling med 2-3 års erfaring, og:
- Er superbruger i:
- Excel
- Google Analytics
- CMS (WordPress, WooCommerce)
- CRM (WebCRM)
- SoMe campaign managers - Meta Business Suite og Meta-annonceadministrator
- PIM-systemet inRiver og OpenDataCheck
- Har erfaring med:
- Produktdatabaser, stamdata og konfiguratorer
- SEO og SEM
- Webmaster-rollen
- Briefing og samarbejde med UX-profiler
- Dataanalyse og datadrevet beslutningstagning
Personlige kompetencer vi lægger vægt på
Du skaber overblik og arbejder systematisk, så digitale indsatser bliver lanceret til tiden, fungerer i praksis og skaber reel marketingeffekt. Du er på forkant med digitale trends og teknologier og kan vurdere, hvad der er relevant at tage i brug.Du har fokus på effekt og arbejder målrettet med performance. Du er vant til at arbejde som specialist men ved også, hvordan du kan skabe samarbejde på tværs.
Interesseret?
Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte HR Partner Karin Zimmermann på 40826146 eller Marketingchef Kim Maretti på KMA@unidrain.dk
Vi holder samtaler løbende så send din ansøgning og dit CV allerede i dag og senest d. 6. marts. Vi glæder os til at høre fra dig.
Om Unidrain
Unidrain er en førende producent af innovative afløbsløsninger med fokus på kvalitet, design og funktionalitet. Virksomheden har mere end 20 års erfaring inden for branchen og er kendt for at levere løsninger, der forener æstetik og teknologi.Unidrain's produktsortiment omfatter bl.a. designafløb og badeværelsestilbehør. Unidrain har hovedkontor i Glostrup uden for København og har cirka 25 ansatte i Danmark, har søsterselskaber i de nordiske lande og distributører i Europa. Virksomheden ejes af svenske Vitas Group AB
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.