Speciallæge søges til klinisk arbejde med sammenhængende patientforløb – med funktion på sundheds- og omsorgspladser

apartmentRegion Syddanmark placeSønderborg calendar_month 
Speciallæge søges til klinisk arbejde med sammenhængende patientforløb – med funktion på sundheds- og omsorgspladser Medicinske Sygdomme søger en speciallæge til en spændende stilling med fokus på sammenhængende patientforløb og tæt samarbejde mellem sygehus og kommune.
Stillingen kan besættes af en speciallæge med intern medicinsk speciale eller en speciallæge i almen medicin. Vi søger særligt speciallæger med erfaring eller interesse inden for: geriatri gastroenterologi endokrinologi lungemedicin nefrologi almen medicin Stillingen er målrettet en speciallæge, der ønsker at anvende sin kliniske erfaring i en funktion tæt på patienterne og være med til at styrke behandlingen af patienter uden for sygehuset.
Om Medicinske Sygdomme Medicinske Sygdomme er en bred intern medicinsk afdeling med funktioner fordelt på tre matrikler i Aabenraa, Sønderborg og Tønder. Afdelingen varetager både akutte og planlagte medicinske patientforløb og arbejder målrettet med høj faglig kvalitet, kontinuitet og sammenhæng i patientbehandlingen.
Afdelingen består blandt andet af: Lungesygdomme og kræftsygdomme med specialerne lungemedicin, hæmatologi og onkologi samt fagområdet palliation Medicinsk daghospital i Tønder med ambulante specialefunktioner Medicinsk modtagelse i Sønderborg med akut funktion og diagnostisk center Mave-tarmsygdomme og Ældresygdomme, inkl.
daghospitalsfunktion Diabetes, hormon- og nyresygdomme med specialerne endokrinologi, nefrologi og hæmodialyse Medicinske Sygdomme råder over 30 senge på matriklen i Aabenraa og 60 senge på matriklen i Sønderborg. Klinisk funktion på sundheds- og omsorgspladser Som speciallæge bliver du en del af den lægefaglige indsats på sundheds- og omsorgspladserne i vores fire samarbejdskommuner: Haderslev, Aabenraa, Sønderborg og Tønder.
Stillingen vil være sammensat med funktion inden for dit eget speciale, hvor du bidrager med din specialfaglige ekspertise samt vores akutte funktioner og daghospitaler samt kliniske opgaver på sundheds- og omsorgspladserne. Du vil arbejde med vurdering, behandling og opfølgning af patienter med komplekse medicinske problemstillinger og være med til at sikre, at patienterne får den rette hjælp og behandling tættere på eget hjem.

Opgaverne vil blandt andet omfatte: klinisk vurdering af patienter på sundheds- og omsorgspladser medicinsk udredning og behandlingsplaner sparring med plejepersonale og kommunale samarbejdspartnere opfølgning på patienter med komplekse eller kroniske sygdomsforløb samarbejde med afdelingens øvrige speciallæger omkring patientforløb Du bliver en del af et tæt samarbejde mellem sygehus og kommune, hvor målet er at skabe trygge og sammenhængende patientforløb og forebygge unødvendige indlæggelser.

Vi forventer, at du: er speciallæge inden for et relevant speciale – gerne geriatri, gastroenterologi, endokrinologi, lungemedicin, nefrologi eller almen medicin har interesse for helhedsorienteret patientbehandling og tværsektorielt samarbejde trives med selvstændige kliniske vurderinger har gode kommunikative evner og kan skabe gode relationer med patienter, pårørende og samarbejdspartnere arbejder struktureret og med fokus på kvalitet og kontinuitet har lyst til at bidrage til udviklingen af nye patientnære arbejdsformer Vi tilbyder: en spændende klinisk stilling med mulighed for at præge fremtidens patientforløb mulighed for at kombinere arbejde inden for eget speciale med patientnære opgaver uden for sygehuset et tæt samarbejde med afdelingens mange intern medicinske specialer et stærkt tværfagligt miljø med fokus på patientens behov mulighed for faglig udvikling og sparring med erfarne kolleger Medicinske Sygdomme lægger stor vægt på uddannelse og faglig udvikling.

Der er gode muligheder for at bidrage til uddannelse af yngre læger og deltage i relevante kvalitets- og udviklingsprojekter. Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst mellem Danske Regioner og foreningen Yngre Læger. Kontakt Du er velkommen til at kontakte os for at høre mere om stillingen: Cheflæge, klinisk lektor, Frans Brandt Kristensen, fbk@rsyd.dk, 7997 3010 Chefsygeplejerske, Anette Brink, anette.brink@rsyd.dk, 7997 3005 Du kan læse mere om afdelingen Medicinske Sygdomme på Medicinske Sygdomme Stillingsbeskrivelse kan rekvireres hos ledelsessekretær, Ann Refsing, ar@rsyd.dk, 79977217 Ansøgningsfrist 28.6.2026. Ansættelsessamtaler forventes afholdt uge 27 Sygehus Sønderjylland er ét somatisk og psykiatrisk sygehus med aktiviteter på fem adresser i Sønderjylland: På sygehuset i Aabenraa modtager vi akut syge somatiske og psykiatriske patienter, tilskadekomne, samt børn, unge, gravide og fødende.

Her varetager vi også planlagte og ambulante forløb for alle typer af patienter. På sygehuset i Sønderborg har vi primært patienter, der skal have foretaget planlagte, sammedagskirurgiske indgreb, eller som har behov for behandling og kontrol af kroniske lidelser.
På sygehuset i Tønder er vi specialisede i at udrede patienter og lægge en behandlingsplan samme dag. På alle tre sygehuse tilbyder vi akuthjælp til tilskadekomne og har et bredt udbud af ambulante undersøgelser og behandlinger. I både Haderslev, Tønder, Sønderborg og Aabenraa har vi lokalpsykiatriske tilbud.

DepartmentMedicinske Sygdomme Work hours37 WorkplaceSønderborg Contact Reference236249 Application due28-06-2026 Læs mere om os Flere ledige stillinger Follow us Share/Print

apartmentSønderborg KommuneplaceSønderborg
Sønderborg Kommune Sønderborg Kommune I HR og Arbejdsmiljø søger vi en ny kollega med god energi - vil du være med til at skabe et sundt og bæredygtigt arbejdsliv? Hos Sønderborg Kommune får du en unik mulighed...
apartmentRegion SyddanmarkplaceSønderborg
i udviklingen af lægedækning på sundheds- og omsorgspladser Som overlæge bliver du en central del af udviklingen af den lægefaglige indsats på de kommende sundheds- og omsorgspladser i vores fire samarbejdskommuner: Haderslev, Aabenraa, Sønderborg og Tønder...
apartmentAabenraa KommuneplaceAabenraa, 28 km fra Sønderborg
borgere. Du vil fysisk være placeret i vores budgetenhed i forvaltningen Social & Sundhed på rådhuset i Aabenraa. Budgetenheden på social- og sundhedsområdet består af en økonomikoordinator og fire økonomikonsulenter, der bl.a. har til opgave at udarbejde...
De bedste jobs, du ikke vil gå glip af: